 |
| Øverste hvide streg viser patellasenen |
Tiden går og mens jeg arbejder på at gøre lidt ved min lave vægt, vil jeg lige bruge fem minutter på her at gøre status for mit knæs tilstand.
Jeg har været til fysioterapi og fik mit knæ ultralydsscannet. Mit fokus var så meget på skærmen og samtalen med fysioterapeuten, at jeg glemte at forevige øjeblikket med kamera, så ovenstående scanning er ikke af mit knæ, men bringes her for at illustrere mit problem. Øverste linje viser patellasenen, hvor den i mit tilfælde er lidt betændt i venstre side, hvilket ses som en lille fortykkelse. Dét var den dårlige nyhed. De gode var, at hverken korsbånd, brusk eller menisken fejlede noget. Ergo er min tilstand ren og skær overbelastning, altså ingen varige mén og skaden har ovenikøbet et navn nemlig "springerknæ".
Da han hørte om min træning, konstaterede han tørt "Det er derfor løbeklubber er noget lort og farlige"
Jeg ved, hvad han mener. Man vil ikke stå tilbage for andre og deres mængde - og det kan jo, hvis man som jeg lider af glasben, netop føre til skader.
Tilbage til emnet. Mod springerknæ findes der to kure. Sofa i flere måneder eller genoptræning med styrketræning (og elektrochok).
Sofaen blev det selvsagt ikke, hvorfor gentræningen har set ud som følger:
Elektrochok-behandling, som selv fysioterapeuten siger god for. Videnskaben har påvist, at det kan fjerne betændelser i slimsække og betændte sener og muskler. Så 10.000 stød på 20 min, kom frisk!
I træningscentret står den typisk først på en halv times spinning, hvor min puls i snit ligger på 150, så jeg ikke mister alt for meget kondi. Derefter står den på leg curl, leg extension og benpres med udgangspunkt i forholdsvis lav vægt og mange gentagelser, vægten øges så gradvist.
Centret, jeg går i, er Loop og det er et hyggeligt center, hvor der er plads til både os som vil svede og de mange, der tilsyneladende tror, at 6 min på en cykel/stepmaskine og et par omgange i maskinerne kan hjælpe dem af med deres dunk. Nuvel lidt motion er naturligvis bedre end intet, men deres passivitet provokerer mig og der er da nogen, der har bemærket, at jeg er gennemblødt efter en tur på cyklen.
Det har gjort ondt, når jeg har forsøgt mig med en løbetur. Ikke afsættet, men landingen. Den seneste tid har imidlertid budt på fremgang. Og det er indenfor de sidste 14 dage blevet til fire ture á 5-7 km i lav fart, med normal fodsætning, afsæt og landing. Ved de sidste ture havde jeg endda følelsen af at kunne sætte mere fart på, et par gange var jeg nede på @4.20, men gennemsnitligt og overordnet set lykkedes det mig at holde farten på @4.55. Ved de sidste ture havde jeg kun let ømhed, ligeså bagefter, så nu kan jeg da i det mindste løbe igen.
Frygten for smerten har helt sikkert overskygget afsavnet og lysten til at løbe. Min massør er optimist og tror, at jeg er fri af smerter inden dette års udgang. Han er med i min aftenbøn!
Indledningsvis nævnte jeg min vægt. Den er stigende. For et par måneder sagde en morgenvejning små 62,5 kg. I dag efter mange synder (bl.a. hjemmelavede æbleskiver, flæskesteg med hele molevitten, grydesteg med reduceret sauce og rigeligt smør - jeg kunne blive ved) hedder den nu 65,5! Så var det ikke fordi jeg i forvejen savnede mit løb, har jeg snart et ekstra og tungt incitament for at komme tilbage i løbeskoene.
Og nu til endnu en synd. Hjemmelavet smørechokolade.
 |
| Smørechokolade med chunky hasselnød |
Til to små glas brugte jeg:
100 g hasselnødder
100 g 70% mørk chokolade
100 g mælkechokolade
2 spsk. hjemmelavet vanillesukker
1 dl piskefløde
50 g smør
Rist nødderne (jeg brugte ovn, for skulle også bage brød) og når de er let afkølede, kan hinderne nuldres af, eksempelvis i et (rent) viskestykke, hvorefter de finthakkes.
Fløden bringes i kog og sukkeret tilsættes, hvorefter det hældes over den hakkede smør og chokolade, mens der røres og til sidst kastes nødderne i.
Hæld det på glas og smid det på køl, hvor det sagtens kan holde sig 2 uger.
(Mængden af fløden kan godt øges, hvorved smørbarheden gøres mere børnevenlig!)
