tirsdag den 4. september 2012

Intersport Odense Cityløbet 2012 - Ny PR

Imens der bliver rådet bod på mit makværk i opsætningen af det nye layout, vil jeg da ikke glemme at berette om mit løb i Odense i søndags.
Pigerne var inviteret i Zoo og farmand havde derfor tjekket løbskalenderen og opdaget, at det fint kunne passes sammen med en lille løbetur på ca. 21 km i Odense midtby.

Familien blev læsset af og jeg kørte ind og parkerede tæt på Rådhuset, hvor der både var start og mål.

Vejret var perfekt. Lidt vind, kun små skyer, solen skinnede, det var varmt nok til at sidde i læ, men bestemt ikke for varmt til at løbe. Dog ærgrede jeg mig lidt over, at jeg havde taget 3/4 tights på og ikke shorts, ligesom jeg også kunnet have haft en singlet på i stedet for t-shirten.

Jeg sad og nød vejret og stemningen i min gamle studieby, så jeg følte mig måske lidt nostalgisk.

Nå, klokken nærmede sig 12 og nu var det tid til at komme i gang. Jeg finder det altid svært at placere sig i feltet inden start. Jeg ved godt, at jeg ikke er den hurtigste, omvendt ved jeg også, at jeg langtfra er den langsomste, så jeg placerede mig i 9.-10 geled.

Starten lød. Og vi fløj af sted – som sædvanlig, hvornår lærer man det? Mit mål var at komme under 1.26, så jeg forsøgte at ramme en minuttid på 4 min, altså 15 km/t. Jeg fandt en gruppe, der holdt den fart ca., men kun for kort efter at opdage, at de sagtnede farten og røg ned på 14 km/t. Så dem løb jeg fra og op til næste gruppe og sådan blev det ved et par kilometre, indtil jeg endelig fandt 3 gutter, der løb flot og med en konstant fart.

Det var med den gruppe, at jeg kom igennem målområdet første gang og ved de 5 km kunne jeg mærke, at han, der havde trukket, slækkede lidt på farten, hvorfor jeg nu blev førerhunden. Og gruppefører var jeg nu de næste 5 km og da jeg på bedste landevejsrytter-facon lod mig falde lidt ud til siden og vinkede de andre frem, var der kun en enkelt, der havde lyst/kræfter/mod på at tage føringen. Det gjorde han til gengæld flot.

Han førte os frem til slutningen af 3. runde og det blev mere og mere tydeligt, at de andre to kun ønskede én ting; nemlig blot at hænge på. Det var vist også gået op for Lasse, som han hed. Kort inden 4. rundes påbegyndelse satte han farten op, ret meget faktisk. Pludseligt løb vi 17 km/t og jeg holdt fast. Men samtidig tænkte jeg også, at hvis han holdt den her fart i meget længere tid, måtte jeg lade ham løbe.
 Heldigvis lykkedes det ham ikke at ryste mig af, til gengæld havde vi dermed efterladt de andre to bag os.

I 4. og sidste runde var det åbenbart tid til fejlene begyndte at indfinde sig. Først var Lasse ved at løbe for langt ved et hjørne. (Undervejs var der mange, der havde råbt min førerhund an, og da jeg ikke hedder Lasse, kunne jeg godt regne ud, at Lasse måtte være den anden)

Ved den 18. km tog jeg føringen og havde åbenbart fået sat farten lidt i vejret, for da jeg ramte 20 km mærket og skulle ud og løbe den sidste kilometer på sløjfen, var Lasse sakket 100m bagud. Og jeg var rådvild. Jeg anede simpelthen ikke, hvor jeg skulle løbe hen og lod Lasse komme op på siden af mig, og han kunne så oplyse mig, at sløjfen først var længere fremme, så jeg piskede af sted igen og lod ham tilbage. Jeg åd simpelthen mig selv og nåede målområdet, løb ind i målfeltet, indunder skiltet med mål og standsede.

Det var 3. fejl! Jeg nåede lige at gå og sunde mig i nogle sekunder, da jeg opdagede at Lasse kom sprintende og vist ikke havde besluttet sig for at stoppe, hvor jeg havde stoppet. Samtidig hørte jeg nogen råbe til mig, at mål var længere fremme, ergo måtte i gang igen og sprintede de sidste 50 m.

Resultat? 1 sekund hurtigere end Lasse.

Tiden? 1.25.14. – Ny Pr.

Gns. Puls. 162
Topfart 26,3 km/t – min hurtigste til dato!

……………

Godt og skidt om arrangementet.

Ruten viste sig på alles ure at være mindst 4-500 m for lang, det kan jo kun give løfter om en tid under 1.24 på et tidspunkt. Til gengæld var den rimelig flad.

Til gengæld var det super godt, vi halvmaraton løbere blev sendt af sted kl. 12, 10km-løberne et kvarter senere og 5 km endnu et kvarter senere. For os hurtige løbere er det sjovt hele tiden at have nogen at overhale. Desværre var der flere flaskehalse på ruten, så jeg som hurtig løber var man nødt til at løbe slalom mellem de andre løbere. Og jeg er da også sikker på, at min topfart blev nået i en af disse slalomture.

Rigtig skidt. At man ikke kan måle en rute mere nøjagtigt op, det er skidt! – Jeg skar alle hjørner og sving så kort som muligt, så det er ikke pga. mit eget løb. Til sammenligning var Cph. Maraton 30 m for lang på mit ur, men det er jo intet.

Sidst men ikke mindst. Hvor var det fedt at arbejde så godt sammen med en så sympatisk løber.

Tak Lasse!

3 kommentarer:

  1. Hej Snob

    Wow - tillykke med din nye pr trods omstændighederne! Og skynd dig i samme tempo at få redesignet din blog - den er jo ikke til at navigere rundt i længere. :-P

    Hilsen
    Peter

    SvarSlet
  2. Hej Snob,

    Tillykke, du er god!

    Det er godt at opleve, man kan få det bedste op i hinanden som løbere også selvom man er konkurrenter.

    Glæder mig til at se dit nye design.

    SvarSlet
  3. Ok, vores løbeure er ikke særligt præcise.

    http://www.fyens.dk/article/2154302:Odense--88-meter--Cityloeb-var-for-langt

    SvarSlet