Smerter, fart og goddag/farvel til kolleger - Uge 22

Anden uge efter marathon. Nu var der ingen undskyldning for ikke at få lidt kilometer i benene igen.

Første tur blev 11.27 km. Et skævt kilometerantal, men den planlagte tur var ikke længere og da jeg først ramte byen, var der hverken fysisk eller mentalt overskud til at løbe længere; om det var poker, druk eller bare marathonet, der stadig sad i benene, ved jeg ikke, men man kan jo altid revanchere sig, ik'?

Onsdag sagde jeg farvel til de gamle kolleger og særligt glad blev jeg for direktørens afskedssalut på tomandshånd. Jeg blev jo opsagt, men fandt lynhurtigt selv noget nyt og afkortede dermed min tid i firmaet. Direktørens ord var: "Jeg er ked af, at det hele slutter, hvor det i stedet burde starte." og han fortsatte "Jeg har fuld respekt for det du laver og det du kan" Flotte ord, som jeg fluks tog til mig og rart med sådan en person i et netværk. Så må vi se om selve firmaet overlever....

Torsdag havde jeg så fri og selv om haven måske kaldte, så blev det løbeskoene, der råbte højest!

Det blæste pænt meget. Vinden kom fra vest, så hvorfor ikke løbe de 11 km mod vindretningen? Mod vindretningen betød en tur til stranden, 3 km på langs ad vandet og derefter hjemad igen. Ruten er kuperet, men inspirerende at løbe, dog er den samtidig lidt udfordrende, hvorfor jeg tog en gel med. Jeg begav mig afsted, vejret var lunt trods blæsten. Alt gik godt. Jeg holdt en fart lidt over 14 km/t. Jeg nåede stranden og fik nu vinden ind direkte fra vandet, men nu som sidevind. Alt gik stadig fint, god rytme, masser af overskud.

Jeg sagde farvel til stranden og fik nu vinden i ryggen. De første 14 km var nu rundet og det var tid til lidt selvforkælelse; ergo tog jeg min gel. Skovbær. Mums! De næste kilometer klarede jeg uden problemer, men mit energiniveau var dalende. Jeg havde troet, at jeg ved vindens hjælp kunne sætte farten op, desværre og meget overraskende måtte jeg til min rædsel se mit tempo falde. Og det blev værre!

Pludseligt gjorde det ondt i venstre knæ. Højre hoftebøjer. I forvejen var min lyske stadig øm. Så nu havde jeg meget ondt af mig selv. Dog var jeg nu tæt på Slagelse og havde kun een lang bakke samt en flad kilometer hjem, så jeg sparkede mig selv bagi, bed smerterne i mig og løb hjem.

Fredagen sagde jeg goddag til min nye arbejdsplads med ømme ben og senere på dagen var hovedet også meget træt... Trods træthed og en hel del slurke rødvin lavede jeg diverse udstrækningsøvelser og lørdag stod jeg så op til en krop, der føltes som nyfødt.

Konen havde annonceret dagen som shoppingdag, men med den nyfødte krop skyndte jeg mig lige at løbe en 5'er og de første 4 km blev trods et enkelt rødt lys klaret på 15 minutter. Der var egentligt ingen vilde smerter, men for en sikkerheds skyld tog jeg farten lidt af og brugte hele 5 minutter på den sidste kilometer.

Skønt at mærke farten i benene! Det giver håb om en snarlig sub40....

Ugen i korte rids

Mandag, 11.27 km, 47.44 min, 14.2 km/t, gns.puls 153
Torsdag, 24 km, 1 time og 44.48 min, 13,7 km/t, gns. puls 154
Lørdag, 5 km, 19.58 min, 15 km/t, gns. puls 154 (første 4 km på 15 min!)

A little off topic - uge 21

Jeg har normalt ikke svært ved at overholde løfter, men når jeg lover mig selv IKKE at løbe en hel uge efter marathon, så burde jeg på forhånd vide, at jeg vil bryde det.

Benene var ømme efter marathonet i søndags og de fik da ro både mandag og tirsdag. Onsdag var jeg så ude på en lille 5 km. Dejligt roligt løb, hvor jeg dog brugte den første kilometer på at fortælle benene, at de godt kunne.

Fredag blev til 12 km på landevej og i bar mave. Benene var meget mere friske denne gang, det er de nok ikke i morgen, for i aften står den på poker med drengene. Og vin, mad og whisky... Det skal nok ende galt!!!

Det dér med at drikke i stor stil er ikke mig. Men jeg opfatter mig stadig i gang med at restituere, så tidspunktet er nøje udvalgt, så i aften skal der syndes med usund mad og drikkelse.... Så må vi se om benene straffer mig i næste uge!?