Målet er sat!
Mit næste marathon bliver i København. Spørgsmålet er så, om jeg kan slå min egen tid. Min træning er i al fald nu tilretelagt, så jeg igen burde toppe 20. maj.
Jeg er stor tilhænger af løbesiden.dk og dens programmer. Jeg fulgte et sådan sidste år, hvor jeg trænede mig op til HCA Marathon i Odense og var nok i mit livs form dengang. Desværre havde jeg et skoproblem dér, idet jeg sled hul på to par Asics DS Trainer indvendigt ved hælen; min fod er/var simpelthen for smal til den sko. Derfor løb jeg pludseligt kun i mine hurtige Adidas (som ikke er til mængde-træning), og med det skoskifte fik jeg desværre en skade, først i læggen, siden i foden og måtte udgå af løbet.
Der er folk, der løber marathon hver måned og også oftere end det. Mit mål er ikke at løbe så mange marathons som muligt, men at løbe dem så hurtigt som muligt. Hver sin lyst, men hvis man løber et marathon månedligt eller hver 14. dag, så kan du simpelthen ikke toppe hver gang. Faktisk slet ikke. Men omvendt, hvis målet er at løbe 10-20 marathons årligt og du synes, at 4-5 timer er at løbe et marathon, så er det det, du skal, men den store respekt i løbekredse opnår du nok ikke! Her er det tiden, det kommer an på.
Men tilbage til at komme i form til cph. Gerne topform.
Jeg ved, at det optimale ville være at lægge noget kvalitet ind i min træning i form af intervalløb og progressivt løb. Jeg tør bare ikke. Mine ankler har før svigtet mig ved intervaller og jeg vil trods alt hellere miste 5 minutter end ende med endnu en skade. Derfor har jeg grundet den relativt korte tid mellem Sydkystens marathon og cph i stedet måtte fokusere på at få mængden op igen.
Sidste uge så sådan ud:
apr. 8. 21 km, gns. puls 152, tid 1.32 (stille og roligt løb)
apr. 11. 15 km, gns.puls 152, tid 1.01.58 (arbejder på at nå det på en time!)
apr. 14. 18 km, gns.puls 154, tid 1.14.52 (slappede af den sidste kilometer, men en ny pr på hm er bestemt indenfor rækkevidde.)
I alt 54 km inkl. Vaarby Bakke
Ellers ser mit program nogenlunde således ud:
Denne uge er der planlagt 60-65 km
Uge 17, altså næste uge: 65 km
Uge 18: 70 km
Uge 19: 70 km
Uge 20: 10-15 km plus 42.195...
Og derefter sadler jeg om og satser på at sætte nye pr på 5, 10 og hm. Men først cph.
Viser opslag med etiketten Vaarby bakke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vaarby bakke. Vis alle opslag
onsdag den 18. april 2012
mandag den 9. april 2012
Bakketræning - En hyldest til Vaarby Bakke
Bakketræning er sjovt og hårdt. Det udvikler dig som løber, gør dig stærkere. Men først og fremmest er det sjovt!
Jeg bor i Slagelse. Ikke en by de fleste kender, og med rette. Så spændende er den heller ikke. Derudover er uddannelsesniveauet ufatteligt lavt; med en studenterhue på hovedet har du allerede overhalet de fleste Slagelseanere... Måske sat lidt på spidsen, men helt forkert er det ikke.
Alligevel er det her, jeg bor.
Jeg bor i Slagelse. Ikke en by de fleste kender, og med rette. Så spændende er den heller ikke. Derudover er uddannelsesniveauet ufatteligt lavt; med en studenterhue på hovedet har du allerede overhalet de fleste Slagelseanere... Måske sat lidt på spidsen, men helt forkert er det ikke.
Alligevel er det her, jeg bor.
Og her er det svært at løbe ture på mere end 5 km uden at ramme en bakke eller to. Ingen klager herfra. Bakker er skønne. Der er løbere, der udelukkende deltager i flade løb. Nuvel det ser godt ud på deres CV, men de ved ikke, hvad de går glip af både i udvikling, styrke og "sjovheds faktor"
Man skal dog passe lidt på med ikke at løbe for meget i bakker. På 7 dage har jeg i alt løbet 52 km bakkeløb og jeg vil sige det på den måde, at jeg i mine næste 2-3 løb vil sørge for at løbe udenom de værste bakker, for mit venstre knæ er lidt ømt i dag.
Der skete nemlig det igår, at jeg var i godt humør. Ikke at det er så usædvanligt. Men dermed kom jeg til at dreje til venstre i stedet for til højre. Det betød, at jeg forkælede mig selv med et par kilometer helt fladt løb i marsken men med udsigt til at slutte mine 21 km af med følgende lille stigning...
![]() |
| Vaarby Bakke 1060 m 43 Højdemeter (bund 6 m over havets overflade, i toppen 49 m (no wonder! 43+6=49, så det havde du nok regnet ud) Gns.stigning på 4,1% |
Skøn, skøn tur på landevej med lidt havduft, landsbyer og altså en udfordrende bakke. Eneste minus er, at der kan være pænt meget trafik på bakken, så man skal lige se sig for.
Ohh skønne bakke,
nedad på cykel kan man tage dig med 77 km/t
opad har du tvunget mig fra 35 til 25 km/t.
I løb får du pulsen op på mig
og på alle andre
Nogle cyklister undgår dig,
andre står af og trækker,
atter andre overhales af mig i løb,
ohh skønne bakke,
på dig skal ingen hakke.
(lidt plat måske!)
Etiketter:
løb,
træning,
Vaarby bakke
Abonner på:
Opslag (Atom)
