Et ekko, eller historien om en mand, der vist nu er på rette vej

Ekko?

Jeg kan godt forstå, hvis jeg mødes af et ekko, når jeg nu for første gang i mange dage forsøger mig med et råb; altså et længe ventet blogindlæg (længe ventet af hvem?)

Uagtet at alle læsere er væk, lovede jeg mig selv i går at genoptage min blogskrivning, hvis jeg formåede at løbe min 14 km rute på under en time. Det lykkedes. Endda med en to minutters margen.

Mit udgangspunkt var at holde en fart på 4.17, men efter den første halve time havde farten flere gange ligget omkring 4.00, hvorfor jeg selv med mine ringe evner indenfor matematikken kunne regne mig frem til, at jeg godt kunne tillade mig at slække lidt på farten de resterende 6 km.

Men skal vi ikke lige skrue tiden lidt tilbage?

Jeg har nu næsten været skadet et helt år. Sidste år fyldte jeg 39 den 31. august og dagen efter gik mit knæ i stykker. Havde det så bare været i år, havde det validitet til de tre F'er.

Og ja, jeg opfatter stadig mig selv som skadet, hvorfor det naturligvis kunne være uklogt at have leget med farten i går, men sådan har jeg naturligvis heller ikke trænet for at nå frem til, hvor jeg nu er i dag.

Jeg er stadig skadet og mærker det

- ved gang ned ad trapper

- hvis jeg holder mit ben stift og løfter det

- ved pludselige bevægelser

Dog er jeg nu meget mere positiv og frygter nu ikke for mit fremtidige liv som løber, vejen hertil har været hård og det er utroligt hvor latterligt meget sådan en skade fylder i ens bevidsthed.

Vejen fra skadet til næsten rask

Efter en vinter med styrketræning og laaaange halve timer på en kondicykel, beordrede min fysioterapeut mig ud at løbe. Det var den eneste måde, hvorpå jeg for alvor kunne genoptræne led, muskler og knæ. Eneste betingelse var at jeg lyttede til knæet og gerne lagde knæet i fryseren efterfølgende.

Det hjalp!

Både på humør og knæ. Dog er jeg jo så stor en idiot, så man kan ikke bede mig om at gå i gang med at løbe og så være tilfreds med hverken 3 eller 5 km. Det smager jo hverken af fugl eller fisk. Dog blev det flere gange nødvendigt at holde distancen nede på 5. Min fys' rekord på 45 minutter for en 5 km kom jeg dog aldrig i nærheden af. Kan man virkeligt løbe så langsomt?

Indtil for nylig løb jeg aldrig to dage i træk. Det er jeg dog så småt begyndt på nu. Velvidende at det er nu, jeg skal passe ekstra meget på.

Længden på mine løb har de sidste måneder ligget mellem 8-17 km. Ofte med en fart omkring 4.35. Selvom jeg måske burde løbe 5.00, har jeg ikke oplevet problemer med knæet, måske også fordi jeg sjældent har løbet to dage i træk.

Min gamle (og grimme) blå/gule racer er støvet af og har flere gange båret mig rundt på et par 30-33 km ture. Det har i den grad hjulpet mit knæ, faktisk på dem begge, for det venstre var begyndt at få lidt kompensationsskader. Den ene af mine sportsmassører cykler selv meget og har et rigtigt slemt knæ og må derfor holde foden nedad. Det var jeg i starten også nødt til, men nu kan jeg uden problemer holde foden vandret og både trække og træde, til gengæld kan sådan en time på cykel godt give ømhed andre steder!

Vægten har været oppe på 70 kg (gys!) men er nu nede på 67. Kampvægten fra august sidste år var dog 5 kg lavere, men måske var det det, der gik galt. Ikke den lave vægt, men for få proteiner? Endnu en ting jeg har lært af, nu spiser jeg nærmest hvad som helst.

Aldrig flere skader!

Et stort mål for en som mig. Men nu har jeg lært af alle mine skader. Mærker jeg en begyndende skade, tager jeg hellere en restitutionsdag ekstra. Respekten for min svagelige  krop er stor, og langt om længe har jeg lært, at jeg ikke er en supermand.

Til gengæld nyder jeg at sidde i min lænestol med en god bog, kigge på mine to græshoppere og cigar, som smukt lyser stuen op. Ja, man er jo godt på vej til at blive en gammel mand... Og havde jeg ikke været så designfokuseret og kvalitetsbevidst, kunne jeg have købt billige kopier i Bilka eller Ikea, men det overlader jeg til rosset!

Uge 22-23 - Skildpaddens ene skridt frem og tilbage

Som overskriften siger, så har jeg efterhånden en følelse af at være klubbens skildpadde. Og det er jeg ikke helt tilfreds med, men der er jo kun en, der kan ændre på det billede og det er mig. Men forhåbentligt med hjælp fra min ret så geniale træner.

Af nedenstående uger er jeg faktisk kun rigtigt tilfreds med lørdagens træningspas i uge 22, her blev der bygget stille og roligt op med de første 10 på 44 min og de næste 10 på 40 min. Cirka!

Uge 21 var varm og det kan også ses på onsdagens rolige tur ligesom det ødelagde min plan for fredagen, hvor jeg ville løbe 3 gange 5 km, med første tur langsomt, næste hurtigere og den sidste all out. Måske bør jeg ikke klandre varmen, men kigge indad? - Dvs. jeg er slet ikke i tvivl om, hvor skylden skal placeres.

Så overskriften skulle understrege, at jeg ikke rigtigt føler, at jeg udvikler mig. En grim dans på stedet er vist, hvad det er.

Derudover så forlod jeg Facebook for halvandet år siden, men sørme om ik' jeg er blevet tvunget tilbage af chefen, idet jeg skal administrere firmaets facebookside, og selv om jeg har sat foto på, så får jeg kun een ven derinde og det er chefen (fedterøv!) og ellers bruger jeg det kun til løbeklubben. Så det var altså også et skridt frem og et tilbage. Og er i mine øjne en endnu grimmere dans på stedet.

Min status som skildpadde blev næsten understreget i en iltoptagelsestest, men mere om det senere....

Uge 21

Mandag: 15K@4.51, gns. puls 137, 1.12
Onsdag; 15K@4.44, gns. puls 147, tid 1.11
Fredag: Først 10 km som negativ split, derefter 2 stigningsløb á 250 m og resten rimelig roligt
Lørdag: 16K@4.45, tid 1.16, gns. puls 139
Søndag: Klubdag med stjerneløb, samlet 10K@4.40

I alt 66 km

Uge 22

Tirsdag: 15.5K@4.16
Torsdag; 15K@4.35 - En tur, der hverken var fugl eller fisk
Lørdag: 22 km, der blev løbet progressivt og afsluttet med Vårby bakke. Gns, for hele turen @4.14, tid 1.33, de sidste 3 i @4.29
Søndag: 12 rolige km, 12@4.42, tid 56.35, gns. puls 144

I alt 64 km

Uge 20 - Cph Marathon og en tanke om at snyde sig til 30 km ekstra

Nej, jeg løb ikke Cph Marathon i år, men det var der mange andre der gjorde og tillykke til alle dem, jeg kender, som gennemførte og oven i købet satte PR. Nå ja, også til dem, jeg ikke kender. Man skal jo ikke være smålig!

Mit primære mål i år er Berlin Marathon. Og når vi nærmer os, er jeg parat til at ofre mine ugentlige flasker rødvin, gå i cølibat, drikke rødbedesaft, spise alger og øge træningsmængden til 100 km om ugen.

Men inden vi kommer så langt, har jeg stadig et par uafsluttede GDS-projekter, jeg med mine 10 tommelfingre skal forsøge at afslutte. I dag skulle træværket males, men en heftig regnbyge lagde hurtigt den plan i ruiner.

En af denne uges løbedage så således ud: 2 km, pause på 40 min., 2 km, pause på 8 timer og derefter 2 km igen.

Sagen var den, at min stationscykel skulle have en lidt større tur hos cykelsmeden, hvorfor jeg løb hjemmefra til stationen, og når jeg nu havde løbeskoene på, lod jeg min anden cykel stå ved næste station og løb den korte tur til kontoret, arbejdede lidt og løb tilbage.

Efterfølgende har jeg tænkt over, om det var en måde at skrue mit ugentlige kilometerantal i vejret? Hvis jeg gentog ovennævnte alle hverdage, ville det give mig mindst 30 km, men hvad med kvaliteten/effekten?

Der er et par praktiske ulemper. Skiftetøj, vaskeklud og en bedre taske. Det er alt sammen overkommeligt.

Men hvad med den manglende kontinuitet; altså har det betydning, at turene er så korte? - Jeg ved det ikke, måske det var et spørgsmål, man burde stille til plenum på løbesiden, hvor jeg vist stadig har en profil. Eller min træner! Byd gerne ind derude, jeg er meget lydhør!

Denne uge så ud som følger:

Tirsdag: 15.5K@4.14, tid 1.05, gns. puls 156

Torsdag: 12K@4.33, tid 54.45, gns. puls 149

Fredag: 6 km som nævnt ovenfor

Lørdag: 19 km, de første 12K@4.30, så 4K@3.40-3.45, og herefter 3K@4.30 - hold fast, der var varmt, og jeg løb i bar mave de sidste 17 km, desuden havde jeg kun en enkelt gel med og intet vand. Det var måske lidt dumdristigt. Gns. puls 154, men  med en stignende tendens, de sidste 3 km steg den til 161 på trods af det lavere tempo.

Søndag: 13K@4.33, tid 59.17, puls 140

Uge 14+15+16 - Gult kort!

Gult kort!

Det var vist lige, hvad jeg fik den sidste dag i marts, for nu at benytte mig af lidt fodboldterminologi.

Og for at fortsætte i samme tråd, var jeg forinden ikke allerede noteret i dommerens bog, hvorfor det altså heldigvis ikke endte med det røde kort. Røde kort har jeg skam godt selv ville uddele til et par stykker i de sidste tre uger, mere herom senere, måske.

Men nu skal det hele jo ikke være så indforstået og jeg vil også godt inkludere mine kære læsere i betydningen af min indledning. Sagen er jo den, at jeg i min egen selvforståelse er lidt af en supermand og som følge heraf kan sidesætte alle grundregler om løb, udstrækning, træningsmængde og -øgning.

Kroppen giver mig ikke ret og jeg var meget tæt på at løbe ind i en overbelastning, da jeg med Jacob løb de 27 km og dermed kom op over 100 km for uge 13. Højre læg brokkede sig på denne turs sidste kilometre og forhindrede mig som beskrevet i at sætte fart på til sidst. Dagen derpå mærkede jeg intet, men grundet lidt festivitas fik jeg først lejlighed til på ny at lufte benene den efterfølgende dag og dér gjorde det ondt!

Da jeg dagen efter med møje fik lov at løbe en tur igen, gik der ikke mange skridt, før søndagens knude i læggen kom igen. Selv ved lav fart gjorde det ondt.

Så nu stod valget mellem at løbe videre med smerte og muligvis forværre skaden. Eller at løbe hjem, hvor svigermor ventede, eftersom hun og svigerfader var hidkaldt til at passe børnene i lockoutens tegn. Med til historien hører også, at, hvis øjne havde kunnet dræbe, havde jeg været død, inden jeg overhovedet havde fået løbeskoene på, for hvordan kan man tillade sig at løbe en tur, når nu svigermor er kommet?

På den vis kan man godt sige, at min overbelastning/skade kom lidt belejligt; i den betydning, at jeg undgik diskussionerne med en tvær kone og/eller med en sær, gammel dame. (som faktisk er meget sød, men på sine ældre dage er blevet noget sær og påståelig)

Historien her ender heldigvis lykkeligt. En dygtig massør fik løsnet bylden op efter bare to behandlinger. Det var en for mig ny massør, som jeg kendte fra mine tid som fægter, og han var så fræk at spørge, om jeg nogensinde huskede at strække ud. Måske ikke så meget, som man bør, må jeg erkende.

Men når jeg nu var så tæt på det røde kort, har jeg derfor taget det roligt og bygget så langsomt på, som man nu kan, når man er en supermand in spe.

Derfor så mine tre forgange uger ud som føler:

Uge 14:

Tirsdag: 7 km, 31.44 min, gns. puls 144
Lørdag: 10km, 45.03 min, gns. puls 147

I alt: 17 km.


Uge 15:

Mandag: 10 km, 45.16 min, gns. puls 145
Onsdag: 13 km, 59.01 min, gns. puls 143
Lørdag: 15 km, 1.06.58 min, gns. puls 149
Søndag: 15 km - naked running (uret var ikke ladet op)

I alt 53 km


Uge 16

Tirsdag: 15 km nøgen løb igen (havde stadig ikke sat strøm til uret)
Torsdag: 15,5 km, 1.10.04 min, gns. puls 147 (det stormede og jeg havde fejlbedømt vinden, så den største del af ruten var i stærk modvind og med støvfygning!)
Lørdag: 2,5 km let jogging, og derefter 12,5 km, 56.26 min, gns. puls 144
Søndag: 13 km blandet løb med klubben, og 4.5 hjem.

I alt 63 km

Næste mål er at sætte ny PR på halvmarathon-ruten, så særligt søndagens træning med 2 x 3 km tempoløb bekom mig vel, her klarede jeg første tur på 11.04 og anden tur på 11.25, men om det rækker til at sætte ny rekord ved jeg ikke. Mere sikkert er det, at næste indlæg kommer til at hedde "Med snobben på slottet"

Uge 10 - to nye par sko

Som en overspringshandling vil jeg lige logge denne uges træning. Jeg er ellers i gang med at kigge på forskellige lagerstyringsmodeller og deres betydning for cashflow/leveringssikkerhed, men efter først at have beregnet min aktiebeskatning, så er jeg ved at gå lidt død i tal og glæder mig til at klokken snart slår så mange slag, at jeg kan forsvare at åbne min søndagsrødvin. 

Omkring aktiebeskatning er det jo typisk dette socialistiske land, at allerede beskattede penge skal beskattes endnu en gang. Det er mig, der løber risikoen, men alligevel synes staten, at den skal have del af de penge. Jeg forstår godt, at nogle fristes til at skjule formuer i udlandet, måske jeg snart skulle besøge min veninde på Isle of Man.... 

Nu da jeg endelig er kommet gennem min alt for lange sygdomsperiode og den kolde lungebetændelse er overstået, kan jagten nu gå ind på at indhente al det forsømte. Samtidig havde min skopusher leveret to nye par sko, hvorfor det jo var nærliggende at prøve dem af. Skoanmeldelse følger en af dagene...

Tirsdag, 10 km, tid 42.14, gns.puls 161, 4.15min/km (Kinvara 3)

Onsdag, 5 km, desværre med et dødt ur, gav den ellers max gas (Type 5)

Torsdag, 11 km, tid 52.26, gns, puls 151, 4.45min/km 

Lørdag, 11 km, tid 47.42, gns. puls 162, 4.19min/km

Søndag, 18 km sammenlagt, hård bakketræning på et MTB-spor i klubregi og ellers roligt løb, men med pauser giver det ingen mening at logge puls/fart/tid. - Turen på mountainbikesporet var ret sjov, om end også lidt farlig med de stivfrosne hjulspor. Ruten bød på en rimelig stejl bakke, som mødes med lav fart, hvorfor den naturligvis føltes ekstra hård, og vi gik vist alle lidt døde netop dér, alligevel lykkedes det mig at overhale samme løber to gange opad bakken, tredje gang gav jeg ham dog et hjælpende puf i ryggen, for jeg orkede ikke at overhale endnu en gang...

Denne uge altså i alt 55 km

Og status for denne uge lover godt. Selv i den blæsende, kolde sidste halvdel af denne uge har jeg ikke oplevet problemer med vejrtrækningen, så nu tror jeg på bedre tider. Torsdag og lørdag har jeg virkelig øvet mig i at løbe langsomt, for jeg har meldt mig som medløber til Annette Fredskov senere i denne måned og hun plejer at være ca. 5 timer om et marathon, så jeg er spændt på, hvordan det bliver at gå et marathon!

Nu har klokken næsten slået 16 slag, så kan jeg godt åbne rødvinen, ik'? Lagerstyringen må vente til i morgen...

Uge 7 - Så er jeg da i gang igen

3 uger med influenza...

Heldigvis ikke mig alle tre uger, familien tog også sin tørn. Men som følge heraf og med konens skiftende arbejdstider fik jeg først for alvor genoptaget mit løb i onsdags. Og for pokker hvor er jeg langt fra min tidligere topform. Ikke engang i ferien med tæt på 40 grader lod jeg benene hvile så meget, som min svagelige krop pludseligt krævede.

At min topform ikke er, hvad den har været, var jeg ikke i tvivl om, da jeg onsdag snørrede skoene. Nu tog jeg så dog heller ikke skoene på for at jage nye rekorder, men for at få kilometer i benene.

Og hvilken lise det var, endeligt at kunne trække vejret frit, uden snot, uden pus, uden hæshed eller frygt for luftvejsinfektioner. Dog stadig med astma. Og altså som sagt i en noget langsom udgave af mig. Men nok ynk. På den positive side kan man sige, at jeg da har friske ben, og hvorfor ikke se det sådan?

Selv om jeg kan finde på at "irettesætte" mine medpassagerer til/fra kontoret for deres dårlige manerer, ser jeg mig som et glad og positivt menneske.

Men når man med kropssprog forsøger at vise, at man ønsker at sætte sig ind på pladsen ved siden af mig i stedet for at åbne munden og spørge høfligt, stejler jeg lidt og bliver stædigt siddende for at fremprovokere spørgsmålet.

Og netop da jeg er sådan et muntert menneske, responderede jeg kækt, da en herre stillede spørgsmålet, om han kunne sidde på sædet ved siden af mig, at hvorvidt han kunne, vidste jeg ikke, det beror jo på fysik, men at han gerne måtte. En lille forskel på "kan" og "må", som jeg, blandt andet, også forsøger at bibringe mit kære afkom, og konen, når jeg tør!

Et lille sidespring, men dem er jeg gode til, nu til det væsentlige.

Onsdag: 10 km, gns. 4.22/km, gns. puls 162 (maks fart 3.34/km og som følge heraf løb jeg ikke to gange 5 km, men tilfældige 10 rundt i byen for ikke at blive fristet til en negativ split)

Lørdag: 15 km, 4.25/km, gns. puls 153,

Søndag: 15 km, 4.27/km, gns. puls 156

Søndag havde måske lidt flere bakker, eller måske var benene trætte, men klart var det, at klubtræningen blev skubbet endnu en uge. Og endnu mere klart er det, at næste uge byder på en øgning af tilbagelagte km.

64 km, 15 genstande - Uge 42

Dårlig billedkvalitet, beklager!

Egentligt er jeg indstillet på efterår/vinter-mode.
Og egentligt skal jeg ikke nå mere i år set med løbeøjne.
Så egentligt virker det lidt mystisk, at det i denne uge alligevel blev til 64 km.

Men det skete altså! Mest af alt fordi børnene var på efterårsferie, hvorfor jeg benyttede mig af muligheden for at løbe, mens solen stadig var oppe og det var skønt...

Ugen startede søndag med mit halvdårlige løb i Hundige. Knæet var rask; min fokus på at undgå skæve landeveje havde hjulpet, men på dagen drillede maven. I mit løbereferat glemte jeg vist at nævne, at jeg kun tog den ene gel, jeg havde planlagt to, men med mavens tilstand turde jeg ganske enkelt ikke spise/drikke begge. (Hvad er det rigtige ord, indtage måske?)

Mandag nappede jeg 7 km i fodbad, det vil sige, jeg havde lige fået sko og tøj på, da det begyndte at regne, men det stoppede mig ikke, ud skulle jeg. Og på den måde kombinerede jeg løbetur med fodbad!

Tirsdag stod den på restaurantbesøg og selvforkælelse med konen. Vi havde diskuteret forskellige steder, men valgte at støtte en af de lokale restaurationer. Det gør jeg gerne, altså støtter de lokale, men denne restaurant ser aldrig mig igen. Jeg vil ikke sætte navn på den, blot konstatere, at den kalder sig brasseri, har kunst på væggen af en lokal kunstner, ligger i Slagelse og adressen er... Men denne restaurant laver altså mad, jeg kunne have lavet bedre med venstre hånd, saucen var f.eks. grynet og mit gæt er, at det var halvfabrikata!

Onsdag blev det til 14 km + 1 km afslapning

Torsdag og fredag stod i afslapningens tegn. Og hele ugen har jeg drukket vin hver dag og det kan åbenbart godt kombineres med mange kilometer. Tricket er naturligvis, løb først, vin bagefter.

I dag lørdag blev det til 21 km. Og i dag havde jeg skiftet søndagens flade Hundige-landskab ud med et bakket et af slagsen. De første 9 bestod af lange lige stigninger og fald. Som altid føltes det som om det gik mest op(!) og da jeg forlod hovedvejens cykelsti, nød jeg landevejens mange små sving og små og store bakker. Enkelte var ret brutale. Men landevejen er heldigvis helt plan, og det er mine knæ ganske godt tilfredse med. Ovennævnte foto skulle gerne vise en af bakkerne, men med mit svedige mobilkamera, og ikke svedig som i cool, men svedig som i ordet mest ulækre forstand, så er det pænt svært at tage gode billeder.

I korte tal:

Søndag: 21.1 km, tid 1.25.39, gns.fart 14.7, gns. puls 157
Mandag: 7 km, tid 30.30, gns. fart 13.9 km/t, gns. puls 149
Onsdag: 14 +1 km, tid for de første 14.3, 1.00.00, gns. puls 149
Lørdag: 21.1 km, tid 1.29.00, gns.fart 14.2, gns. puls148

Uge 25 - Jeg elsker min massør...

Eller elsker er måske et lidt for stort et ord, og faktisk er han ikke sød ved mig. Han trykker på steder, der gør ondt. Strækker mine ben ud i mærkelige vinkler og denne gang var det lyske, lårets indadfører og balderne, der fik en ordentlig omgang. Ondt gjorde det. Men det har også hjulpet og derfor er jeg ret glad for min massør.

Som tidligere skrevet skal jeg i morgen søndag løbe halvmarathon. Jeg må indrømme, at jeg meldte mig til i mandags med lidt usikker hånd, for ville jeg nu være i stand til at løbe uden smerter eller endnu værre, ville jeg forværre en skade? Nu må vi se. Intet her i livet er jo sikkert, men jeg føler i al fald, at jeg godt kan løbe de 21 km, omend det næppe bliver til en ny PR.

Om ikke andet har jeg tænkt at bruge dette halvmarathon som platform til det sensommerens og efterårets jagt på nye PR's. Altså hvor hurtigt kan jeg løbe i morgen uden at have trænet fart og hvor hurtigt kan jeg gøre det til efteråret? - Det bliver spændende at se!

Denne uges træning ser således ud:

Søndag: 16,190 km, tid 1.07.38, gns.puls 147, gns.fart 14,4 (max 20 km/t!)

Tirsdag: 10 km, tid 43.54, gns.puls 144, gns.fart 13,7 - En langsom tur, målet var at ramme 45 min. Svært!

Torsdag: 10 km negativ split. En slags!
Første 5 km, tid 20.42, gns. puls 149, gns. fart 14,5 km/t
Sidste 5 km, tid 20.41, gns. puls 158, gns. fart 14,5 km/t - Sidste kilometer løbet som ren afslapning, lange stræk holdt jeg en fart på 17 km/t og følte det som gang ved 15 km/t, så kun en slags split!!!