tirsdag den 28. maj 2013

Uge 21 - I intervallernes tegn og at være i live



I går sluttede jeg nedenstående af med at skrive, at jeg levede. Det gør jeg stadig, men på vej hjem fra jobbet var det ved at gå galt.

Jeg bor i en by, der ikke just er kendt for et højt (ud)dannelsesniveau. Om det er derfor, at andelen af tåbelige bilister er så høj, ved jeg ikke. Personligt mener jeg ikke, at det kræver den helt store intelligens at være trafikant og samtidig vise hensyn.

Én ting er Briantyperne. Deres biler kan som regel genkendes og høres i miles omkreds, men faktisk kan jeg ikke huske at have risikeret et sammenstød med sådan en. Og skete det, så ville det næppe alligevel komme som en overraskelse.

Derimod er det mig ubegribeligt, at man kan køre hensynsløst i en firmabil. Og det var netop en firmabil, der undlod at holde sin vigepligt for mig i går på vej hjemad på cykel. Nu har jeg altid hovedet med mig rundt som trafikant og især som den bløde part er jeg altid lidt ekstra opmærksom på, at det er dumt at stå på sin ret, hvis det betyder, at man ender som udsplattet kølerfigur. Så derfor nåede situationen aldrig at blive farlig.

Bilen kørte rundt med et stort flot logo fra den nyåbnede bager på Vestergade. Så nu ved jeg, hvor jeg ikke skal handle brød, kald mig nærtagende, men sådan er jeg!

Ved en anden lejlighed formåede en af byens største tømrerer i byen først meget flinkt at holde for mig, for dernæst at skære ind foran mig ved næste lejlighed og samtidig vise mig et grimt håndtegn. Om han var sur over at jeg slog ud med armene eller at jeg tillod mig at løbe dér, tør jeg ikke gætte på. Men dårlig opførsel er altså ikke god reklame.

Nedenstående min træning for denne uge. Onsdagen blev ødelagt af et møgvejr og jeg hundefrøs efter 20 minutter, hvorfor jeg afkortede den dags træning.

Turen hjem fra Sorø blev løbet lidt i intervaller, heraf 8 km i 16-17 km/t, altså en minuttid mellem 3.42-3.45, dette var for at hævne mig ovenpå onsdagens mislykkede intervaltræning, men uden tanke på at klubtræningen søndag nok også bød på intervaller.

Mandag, 10K@4.43, gns. puls 143

Tirsdag, 12K@4.51, gns. puls 142

Onsdag, 3½K@4.41 + 4 x 500 m intervaller á @3.31, @3.47, @3.26, @3.46 og 1½K@4.46
(I silende regn fra start til slut) (Intervallerne havde en lille bakke!)

Fredag, 19K@4.15, gns. puls 151

Søndag,  14K@4..40 + en interval á 1000 m @3.37, dernæst 2 x 800 m á @3.22 og @3.48, og til sidst 4 x 600 á @3.17, @3.43, @3.43, @3.41
(klubtræning)

I alt 67 km!

søndag den 19. maj 2013

Uge 20 - Cph Marathon og en tanke om at snyde sig til 30 km ekstra






Nej, jeg løb ikke Cph Marathon i år, men det var der mange andre der gjorde og tillykke til alle dem, jeg kender, som gennemførte og oven i købet satte PR. Nå ja, også til dem, jeg ikke kender. Man skal jo ikke være smålig!

Mit primære mål i år er Berlin Marathon. Og når vi nærmer os, er jeg parat til at ofre mine ugentlige flasker rødvin, gå i cølibat, drikke rødbedesaft, spise alger og øge træningsmængden til 100 km om ugen.

Men inden vi kommer så langt, har jeg stadig et par uafsluttede GDS-projekter, jeg med mine 10 tommelfingre skal forsøge at afslutte. I dag skulle træværket males, men en heftig regnbyge lagde hurtigt den plan i ruiner.

En af denne uges løbedage så således ud: 2 km, pause på 40 min., 2 km, pause på 8 timer og derefter 2 km igen.

Sagen var den, at min stationscykel skulle have en lidt større tur hos cykelsmeden, hvorfor jeg løb hjemmefra til stationen, og når jeg nu havde løbeskoene på, lod jeg min anden cykel stå ved næste station og løb den korte tur til kontoret, arbejdede lidt og løb tilbage.

Efterfølgende har jeg tænkt over, om det var en måde at skrue mit ugentlige kilometerantal i vejret? Hvis jeg gentog ovennævnte alle hverdage, ville det give mig mindst 30 km, men hvad med kvaliteten/effekten?

Der er et par praktiske ulemper. Skiftetøj, vaskeklud og en bedre taske. Det er alt sammen overkommeligt.

Men hvad med den manglende kontinuitet; altså har det betydning, at turene er så korte? - Jeg ved det ikke, måske det var et spørgsmål, man burde stille til plenum på løbesiden, hvor jeg vist stadig har en profil. Eller min træner! Byd gerne ind derude, jeg er meget lydhør!

Denne uge så ud som følger:

Tirsdag: 15.5K@4.14, tid 1.05, gns. puls 156

Torsdag: 12K@4.33, tid 54.45, gns. puls 149

Fredag: 6 km som nævnt ovenfor

Lørdag: 19 km, de første 12K@4.30, så 4K@3.40-3.45, og herefter 3K@4.30 - hold fast, der var varmt, og jeg løb i bar mave de sidste 17 km, desuden havde jeg kun en enkelt gel med og intet vand. Det var måske lidt dumdristigt. Gns. puls 154, men  med en stignende tendens, de sidste 3 km steg den til 161 på trods af det lavere tempo.

Søndag: 13K@4.33, tid 59.17, puls 140

søndag den 12. maj 2013

Uge 19 - Full Body Workout


Full Body Workout må være overskriften for denne uge. Ikke at jeg som sådan slavisk har været gennem ovennævnte øvelser og derfor titlen på dette indlæg måske have heddet "At være tidsoptimist; og at miste et tag og 20 km" men det lyder måske lige lovligt prætentiøst, selv for mig. Måske uden semikolonnet?

Så som I nok kan forstå har jeg altså ikke været gennem ovenstående gode øvelser. Ikke i denne uge. Det var helt unødvendigt, for i stedet har jeg leget håndværker. Tag og træværket på den overdækkede terrasse skulle skiftes og i min verden klares det med et snuptag; det kunne vel kun tage en dags tid. Men jeg skulle blive klogere.

Første overraskelse.

Alene at pille taget ned kostede blod, sved og måske ikke tårer, men så en masse grimme bandeord. Eller en gentagelse af  de få, jeg kender. Tagkonstruktionen var klemt helt op mod husets tag, så jeg kæmpede en stor kamp med at hive, løfte, flå, skubbe, for på den måde at tvinge pladerne fra hinanden. Efter den omgang havde svirpende plader givet rifter, ømme ribben (brystkasse, not!), trætte arme og mavemuskler. Og det var bare første dag.

Anden og tredje dag blev begge stolper, fire reglar og alle lægter skiftet. Her var stolperne udfordringen, idet de var kilet op i tagbjælken og det krævede hjerneceller Mange hjerneceller. Og ikke mine. Jeg har 10 tommelfingre i den henseende. Men de to dage kostede hovedbrud, frustationer og alt for lidt løb.

Til gengæld har jeg nu en overdækket terrasse med nyt træværk, stadig intet tag og en træt, træt krop. I dag var jeg f.eks. ude på 17 km. Benene var som sådan friske, det var resten af kroppen ikke. Slet ikke hovedet. Jeg følte, at jeg blot skulle lukke øjnene for at falde i søvn. Heldigvis vågnede jeg langsomt, det kunne ellers være sjovt at prøve at løbe i søvne.

Tirsdag: 15 @4.38, 1.09.36, gns. puls 141
Torsdag 15@4.25, 1.06.21, gns. puls 149
Fredag 8@4.37, 37.02.27, gns. puls 142
Søndag 17@4.37, 1.18.43, gns. puls 145

I alt 55 km


Alt i alt havde jeg denne uge ellers satset på at løbe 5 x 15 km, altså 75 km totalt. Men sådan blev så det ikke. Hvornår lærer jeg mon, at det skønnede tidsforbrug ved GDS-projekter som minimum skal fordobles?

Men det var altså historien om min version af Full Body Workout.

tirsdag den 7. maj 2013

Uge 17-18 - Guld


Ovenstående foto siger vel alt?

Dermed gik guldet altså ikke til mig, men til de skønne drenge i hvidt. Jeg var naturligvis at finde på Brøndby stadion, dog helt neutralt klædt, for mere modig er jeg heller ikke og på kampdagen havde jeg allerede løbet mine 21 km inklusiv hård, hård bakketræning, så selv om jeg måske nok er hurtigere end de fleste, så havde selv en fuld tosse (læs: mand i grimt gul/blåt) kunnet løbe mig op uden problemer.

Vi sad ovenikøbet på familietribunen og et eller andet sted, er jeg pænt glad for, at der ikke blev scoret. Jeg har allerede een gang prøvet at stå som den eneste på et helt afsnit og klappe, og det er i sandhed en ret mærkværdig og ensom oplevelse. Dengang var det i sponsorlogen, hvor man dog kunne føle sig lidt i sikkerhed. Det var det ikke i søndags, men som den gale fodboldtosse jeg er, havde jeg reageret spontant. Så nul-nul var vist godt for min sundhed!

Jeg skulle lige have det ud af kroppen, sorry! Nu til min løbetræning.

Det helt store tema var den forestående halvmarathon, hvor jeg ikke vidste, hvor meget jeg kunne præstere ovenpå mit noget mærkelige forår. Mængden havde jeg i benene, det var manglen af kvalitet i min træning, jeg frygtede for.

Med fokus på de 21 km rådførte jeg mig så med min (lige fortiden hurtigere) løbemakker, han foreslog dog lidt flere km end det reelt blev til, men jeg landede på et program, der hed 12 km mandag, 7 om tirsdagen, hvor der blev trænet lidt stigningsløb, onsdag 14 km inkl. 5 km med en minuttid på 4, torsdag 5 rolige km og så var jeg ellers så klar, som jeg kunne blive.

Uge 17

Mandag: 12@4,51,  gns. puls 144
Tirsdag: 7 km inkl. 7 x 250 m stigningsløb
Onsdag: 5@4.43 + 4@3.59 + 5@4.43
Torsdag: 5@4.50, gns. puls 143
Fredag: 21.1@3.59, gns. puls 161 - Egeskov Slotsmarathon
Lørdag: 12@4.36
Søndag: Hvile

I alt: 71 km

Uge 18

Mandag: 15@4.41, gns. puls 148
Tirsdag: Hvile
Onsdag: 2@5.0 + 5@3.42 + 1@5.0
Torsdag: 12 @4.38
Fredag: Hvile
Lørdag: 11@4.56, gns. puls 143
Søndag: 10.1@4.56 + 9,5@5.05 + led bakketræning 400, 400, 800, 400, 400 m = 22 km

I alt 68 km


Jeg beklager billedkvaliteten, men Gud hvor er hun skøn!

Fredag aften i selskab med hende kan man leve langt på.....


torsdag den 2. maj 2013

Afhængig af træning?


Jeg er misbruger. Tilsyneladende. Men heldigvis får jeg hverken min rus ved alkohol eller stoffer. Nej, jeg er vist afhængig af min træning.

Eller lad mig nu bare droppe forbeholdet. Jeg er afhængig af min træning. Så er det sagt. Jeg er sprunget ud!

Samtidig er jeg også afhængig af at følge med i hvad der sker i verden og da jeg i den forbindelse lagde vejen forbi dr.dk, blev jeg fanget af en artikel omkring en gut, der var afhængig af sin træning, og sørme om ik' DR's journalister var så flinke at linke til en test, hvor man så selv kunne tjekke ens afhængighed.

Nu er jeg sådan indrettet, at jeg godt kan lide skemaer, hvorfor jeg kastede fluks testen ind i et regneark, og tænkte lidt over mine svar, inden jeg tastede et tal ind. Hvis du også vil prøve, finder du mit ark her.

Lad mig gennemgå mine svar

1. Træning er det vigtigste i mit liv.

Nej. Det er en stor del af mit liv, og jeg taler meget om løb, især når man render ind i andre løbere ved f.eks. fester. Men der er to ting, jeg sætter mere pris på. Og de er begge på tre bogstaver.

2. Omfanget af min træning har givet anledning til konflikter mellem mig og min familie/partner.

Ja, der har været tidspunkter, hvor den bedre halvdel ikke var enig i, at det var et godt tidspunkt at løbe i. Sådan må det være med små børn i huset, de er heldigvis ikke længere så små og jeg kan heldigvis løbe sent aften, når ulvetimen er overstået.

3. Jeg bruger træning som et middel til at ændre sindsstemning (f.eks. for at få et kick, slippe væk osv.).

Ja, jeg bruger løb som afstresning. Det er vel næppe en dårlig ting?

4. Jeg har med tiden øget omfanget af min daglige træning.

Ja, det har jeg. Først startede jeg med 2-3 gange 5 km om ugen, så blev jeg lettere, hurtigere og bedre, hvorfor 15 km ugentligt ikke længere var nok. Det tal er så gradvist steget og det vil det i år gøre indtil midt september...

5. Hvis jeg går glip af et træningspas, bliver jeg humørsyg og irritabel.

Hvis jeg i dagligdagen skal ud på 15 km, sørger jeg hele dagen for at spise rigtigt og fylde depoterne op. Og hvis jeg så af en eller anden årsag forhindres i at brænde mit krudt af på den planlagte tur, bliver jeg ganske rigtigt ret humørsyg. Det kan vel næsten sammenlignes med at have sex uden at få orgasme. Lidt af et antiklimaks, ik'?

6. Hvis jeg skærer ned på omfanget af min træning, ender jeg alligevel altid med at træne lige så tit som før.

Spørgsmålet er ikke forstået. Hjælp mig gerne derude!?

Men vi løbere planlægger som regel vores løb alt efter næste udfordring; altså et marathon kræver udholdenhedstræning, halvmarathon kræver udholdenhed og intervaltræning, mens 5 og 10-km distancen kræver mere intervaltræning og hastighedstræning end udholdenhedstræning. Altså diffentieret forberedelse alt efter opgaven, utroligt at skolelærerne ikke kan se fornuften i det, men det er en anden snak!

Alt i alt scorede jeg 24 og må så se risikoen for træningsafhængighed i øjnene. Hvad kan man så bruge det til? - Tjo, man kan da godt reflektere over det lidt. Har træningen taget overhånd? Personligt er jeg dette år parat til at langt for at få et godt resultat til Berlin Marathon, så her vil jeg helt sikkert få uger med 100 km i benene, og hvis min mission om sub3 så lykkes, får jeg nemmere ved at komme til Boston Marathon i 2015, idet min tid så er mindst 15 min hurtigere end kvalifikationstiden.

Så kan jeg slappe af næste år, hvis jeg altså kan finde ud af det....