søndag den 30. juni 2013

Uge 26 - Next Stop Berlin, del 2


Endnu en skøn uge overstået. Og ovenfor endnu et billede af en af Berlins mange attraktioner, hvis man skulle være i tvivl er det her Siegessäule, der er vist.

Denne uge bød også på lidt mere festivitas for ældstedatteren, der i forrige uge fyldte 10 og når vi nu ikke kan finde ud af at begrænse os, er denne runde dag blevet fejret hele tre gange. Det til trods er det i denne uge blevet til 82.5 km.

Jeg har egentligt besluttet mig for ikke at aflægge en fuld beretning af ugens træning, for det er jo min træners levebrød, som jeg derved ville blotlægge, men jeg kan da godt afsløre, at den har stået på en god blanding af progressivt løb, jogging, temposkift, lidt mere jogging og så fremdeles.

Ugens højdepunkt var lørdagens træning som foregik i regn fra start til slut, let regn til at starte med men med tiltagende styrke, så til sidst var jeg gennemblødt. 20 min opvarmning, 5 km temposkift for hver 500 m og så afjogging. Træningen gik godt, ingen problemer med uret denne gang og da jeg vendte næsen hjemad, fik jeg i et sving det meste af en stor vandpyt (sø) udover mig. I modsat retning holdt flere biler i kø og jeg kunne ikke andet end grine og smile til mine tilskuere. Hvorfor blive sur? Jeg var jo allerede gennemblødt!

Næste uge byder så på endnu mere af ovenstående og langsomt har jeg også lært at spise mere, så der er fremskridt på mange fronter.

Min elev, som jeg har glemt at fortælle om, er også i formfremgang. (Nu gør jeg det lige kort; han har længe næret et ønske om at lære at løbe. Når han forsøgte sig, føltes det forkert forstået på den måde, at rytme/ambition/kondi/tålmodighed slet ikke spillede sammen, hvorfor jeg har bedt ham viske tavlen ren og begynde forfra. Jeg har tillige lavet ham et program og løbeteori (30 siders læsning), fundet ruter til ham af forskellig sværhedsgrad og så ellers sendt ham af sted) Var det kort? - Nuvel, han er snart i stand til at løbe 5 km uden pause, men elevens ben er ømme, så nu må jeg hellere snart besigtige ham og lære ham lidt udstrækningsøvelser (ikke at jeg selv hver gang strækker ud, men nu skal han jo gøre, som jeg siger og ikke som jeg gør)

Mere om såvel min træning som elev skal nok følge senere. Men al den selskabelighed og et par glas rødvin af en 6 år gammel Ripasso har gjort denne gamle mand, Deres snob, træt.

Så godnat!

mandag den 24. juni 2013

Uge 25 - Next stop Berlin, del 1


For nogen lyder det vildt, men min optakt til Berlin Marathon startede denne uge.

Men inden jeg kommer så vidt, har den opmærksomme læser nok set, at jeg ikke har logget min træning for uge 24 (right?). Det blev en uge, der stod lidt i umulighedens tegn, hvorfor jeg kun havde mandag og fredag til rådighed, medmindre jeg da ville stå op, før en vis herre fik sko på. hvilket jeg faktisk allerede er begyndt at øve mig på, men i uge 24 dovnede jeg den lidt ved kun at løbe 15 km om mandagen, hygge til en af de mange klasseafslutninger tirsdag, blive iltoptagelsestestet onsdag, opleve en skøn koncert med musikkens mørkemænd (Gahan & co), 15 om fredagen for så at deltage i Storebælt Naturhalvmarathon søndag.

Altså 51 km den uge, plus 3-4 km på løbebånd med maske på, for så efterfølgende at blive pillet helt ned af min rare træner.

Men nu kender jeg mine zoner og er blevet bedt om at træne klogt fra nu af. Om det er noget, jeg har evnerne til, er jeg allerede i tvivl om i denne første uge af mit marathonprogram, men nu kan I selv bedømme.

Denne uge ser ud som følger:

Mandag:
Opgaven lød, 30 minutters restitution (puls skulle her ligge ml. 116-134)
Resultat:
29 min og 35.5 sek, gns. puls 126, 5.5 km tilbagelagt

Tirsdag:
Opgaven: 15 min opvarming, 5x3 min AT/An1 (puls:167-172) med 2 min. joggingpause og 15 min nedjogging
Resultat:
15.23 min@4.49, puls 137, 3.19 km
2.35 min@3.53, puls 150, 665 m
1 min@5.06, puls 137, 202 m (gang det med to, mig og mit ur, svarer vist til kvinder og biler)
2.47 min@3.53, puls 155, 718 m
1.56min@4.58, puls 141, 390 m
3.01min@3.50, puls 150, 789 m
2 min@4.59, puls 141, 395
3.05 min@4.02, puls 142, 767 m
2.02@5.41, puls 138, 360 m
2.51 min@4.01, puls 149, 710 m
15.31 min., 2.93 km, 136 puls

Karakter: Dumpet!!!

Onsdag:
Opgaven: 45 min jogging
Resultat:
45.02 min@4.57, gns. puls 130, 9.07 km

Torsdag:
Opgaven: 50 min progressivt (15-20 min opvarmning, derefter 4x1 km i hhv. Ae2, Ae3. Ae3 og AT) 15-20 min afjogning
Resultat:
16.32 min@4.50, puls 129, 3.4 km
1K@4.26, puls 135 (Ae1, dumpet)
1K@4.19, puls 138 (Ae1, dumpet)
1K@4.10, puls 146 (Ae1, dumpet)
1K@3.55, puls 155 (Ae2, dumpet)
3,17K@4.47, puls 134, 15.11 min

Progressivt ja, men ikke bestået!

Fredag:
Opgaven 30 min restitution
Resultat:
6.2K@4.58, puls 146 (!), 30.49 min.

Lørdag:
Opgaven; 20 min. opvarmning, 4 km temposkift á 500 m An1/Ae3, 20 min afjog
Resultat:
4.3K@4.39, puls 159, 20.02 min
516M@3.52, puls 161 (Ae3)
493M@4.10, puls 160 (Ae3)
559M@3.58, puls 146 (Ae1)
465M@4.04, puls 154 (Ae2)
484M@3.56, puls 159 (Ae2)
1K@3.56, puls 150, (Ae1)
528M@4.00, puls 156 (Ae2)
5.96K@4.44, puls 138, tid 28.15

Søndag:
Opgaven: Lang jogging. 20 min jogging, 30 min Ae1 og 10 min Ae2
Resultat:
6.24K@4.48, puls 141 (Ae1), tid 30 min
4.57K@4.22, puls 148 (Ae2), tid 20 min
2.63K@3.49, puls 161 (Ae3), tid 10 min

Hele ugen: ca. 70 km

---

Vurderingen!

Tja, jeg behøver ikke en censor til at fortælle mig, at opgaven næsten hverken er forstået eller løst.

Først søndag fik jeg indstillet uret til at fortælle mig pulsen, så det er da et fremskridt. Og af samme grund baserede jeg træningen ovenfor på den fart, som min træner havde angivet ud for mine zoner, men jeg har også set, at mit ur kan viser zoner, så det skal jeg hjem at lege med i aften.

Søndagens træning var jeg egentligt ganske godt tilfreds med, og først da jeg tastede den ind her, opdagede jeg, at jeg vist havde vendt lidt tal på hovedet. Om det var fordi klokken endnu ikke havde slået 7 slag om morgenen, da jeg satte i gang, det ved jeg ikke, men den fejl begår jeg ikke igen.

Hvis censoren dog skulle noget at rose mig for, så må det være, at jeg mod alle odds pludseligt er begyndt at kunne løbe langsomt!

søndag den 16. juni 2013

Storebælt naturhalvmarathon 2013 - At være Anja for en dag!


Så har jeg prøvet det! At deltage i et løb med navn på maven, der vist ikke just kan kaldes maskulint og lad det være sagt med det samme, det var hårdt, altså ikke at hedde Anja, men løbet som helhed.

At Storebælt Naturmarathon ikke er et løb til PR, det vidste jeg godt på forhånd, man får virkeligt natur for alle pengene, måske lidt for meget! Første gang jeg stiftede bekendtskab med løbet var for tre år siden på en dag, hvor vi pludseligt fik sommer. Derudover var det min debut på halvmarathondistancen, hvor tiden sluttede på 1.45.46, meget er sket siden.

Hvorfor stod der Anja på min mave? Jo, en kone til en klubkammerat ville hellere på tøsetur end løbe halvmarathon og eftersom jeg alligevel havde regnet med at deltage men endnu ikke meldt mig til, kunne jeg jo ligeså godt overtage hendes nummer. Jeg havde ændret navnet på hjemmesiden, så min overraskelse var derfor stor, da jeg skulle finde mit løbenummer på listerne og ikke kunne finde mit navn, snu som jeg er, kiggede jeg derfor efter Anjas nummer.

I teltet fik jeg bekræftet, at mit navn var registreret, så jeg kunne godt more mig sammen med de andre over mit til lejligheden nye navn. Mere forfængelig er jeg trods alt ikke...

Som noget nyt inddeltes vi ved startlinien i grupper alt efter forventede sluttider, en rigtig god idé, synes jeg. Ved løbet i 2010 måtte jeg løbe i højt græs det første stykke tid for at kæmpe mig forbi alle de langsomme løbere, der havde stillet sig foran mig. I dag var der kun marathonløbere at overhale, for løbet er sådan arrangeret, at marathonet blev skudt i gang kl. 9.30 og halvmarathon 11.30, hvorfor vi fik mulighed for at jagte dem efter at have klappet, da de først løb forbi. Men igen, det giver en sjovere fest i målområdet, så det fungerer fint, også selv om der sine steder kun er en smal sti at løbe på og her må man så ud i det tunge græs, hvis man vil overhale.

Nuvel, vi stod ved målstregen og havde forinden afstemt forventede sluttider. Nogen havde talt om at holde en kilometertid omkring de 4 ren, men da starten lød, hed den vist snarere 3.45. Jeg fulgte lidt med. 

Vi løb gennem Korsør. Her skulle skulle feltet som altid lige finde sit naturlige leje og der er jo altid dem, der overvurderer sig selv og skyder af sted med al for høj fart. Jeg ved det, for jeg har selv været der! Men nu er jeg jo blevet klogere,  for der er ingen, der kan se, hvor hurtigt du har løbet de første 3 km, hvis du siden går død. 

Jeg trækker tiden, jeg ved det. Men jeg fulgte en klubkammerat lidt, vidste dog, at han forventede at slutte lidt langsommere end undertegnede, så jeg satte ham og overhalede endnu et par stykker og efter 5 km blev jeg så selv overhalet af to løbere. Og de to, de løb tydeligvis stærkt, stabilt og med overskud. Men den ene af disse var kun med som hare og efterlod så os to derude. Jeg bed mig på, men var samtidig meget ærlig overfor ham og sagde, at jeg ikke var sikker på, at jeg kunne holde hans tempo, alligevel trak jeg dog et par gange, omend ikke i særlig lang tid. 

Det blæste meget i dag, nærmest en halv pelikan. Havde vi bare haft den som rygvind, men nej. Den udfordrede os forfra og fra siden og det kunne den uhindret gøre ude fra havet. Læ fik vi kun enkelte steder.

Da min nye makker og jeg ramte 14-15 km punktet, oplevede jeg en lille krise. Længere fremme kunne jeg se en klubkammerat drikke vand med hans følgesvend, så jeg håbede, at min følgesvend også ville tage 2 sek. ved depotet, men nej, sådan gik det ikke. Han fortsatte. Jeg greb dog et glas, forsøgte at mase det sammen, så det blev lettere at drikke af løbende, men med den vind var det en helt umulig opgave, jeg fik dog en enkelt slurk. på denne del af ruten løb vi i klitterne, af og til med lidt tungt sand og min krise blev langsomt mere udtalt, hvorfor jeg måtte lade min makker slippe. 

Der gik ikke lang tid derfra til han havde nået min klubkammerat og dennes følgesvend og i denne tremands gruppe så det ud som om, at vi skulle til at skifte makkere, men de tre fortsatte ufortrødent sammen, dog med min tidligere følgesvend som den den stærkeste. 

Nu manglede der kun 5 km og vi sagde farvel til stranden. Et band spillede her, for der havde også været 5 km løb, og med 5 km tilbage kunne jeg nu snart se enden på mine lidelser. Ergo steg humøret. Ja faktisk en hel del, for selv om jeg var blevet ladt alene tilbage, var jeg faktisk ikke blevet løbet rigtigt agterud. En hurtig spurt ville have bragt mig i kontakt med dem, men altså skal vi ikke være ærlige, sådan en spurt ville have dræbt mig. Men jeg havde sat benene på autopilot i sjette gear og lod dem sejtrække.

Vi løb nu ind på en sti, gennem frugtplantager og en enkelt sted var der meget smalt, og netop her skulle jeg overhale 4 marathonløbere, der selv var i gang med at overhale en marathonløber. På motorvejen ville det i trafikken svare til, at en lastbil overhalede en anden lastbil, men jeg kom forbi elefanterne i god stil og uden at dytte eller genere nogen. (Nu ved I, hvorfor jeg tager toget frem og tilbage til jobbet, mit blodtryk egner sig ikke til langsomme trafikanter)

Vi nærmede os stille og roligt opløbsstrækningen. Men inden vi kom så langt, havde vi en sidste udfordring; en led lille stejl knold af en bakke. Og om noget, så må det siges at være en del af Storebælt Naturmarathons signatur. 1½-2 km før mål så kommer denne knold. Og den er lidt ond, men jeg huskede den værre end den var. Måske mest af alt fordi jeg på de tre år er blevet meget stærkere og samtidig vidste jeg jo også, at det efter denne bakke kun gik nedad.

Desværre opdagede min klubkammerat mig på denne bakke. Jeg havde ellers langsomt ædt mig stadig tættere på, men da han mærkede min ånde, skyndte han sig væk, og det er han desværre bedre til end mig, men vi løb stærkt og nåede målområdet med 7 sekunders mellemrum.

PR blev det ikke, men men den rute og i det vejr ville det også være mærkeligt.

I top 10, tog min klub 1., 2., 7. og 8. pladsen. Men 8 er da også et meget pænt tal synes jeg....

Tid: 1.25.44
Min/km: 4.03 (maks fart @3.02)
Gns. puls 163

søndag den 9. juni 2013

Uge 22-23 - Skildpaddens ene skridt frem og tilbage


Som overskriften siger, så har jeg efterhånden en følelse af at være klubbens skildpadde. Og det er jeg ikke helt tilfreds med, men der er jo kun en, der kan ændre på det billede og det er mig. Men forhåbentligt med hjælp fra min ret så geniale træner.

Af nedenstående uger er jeg faktisk kun rigtigt tilfreds med lørdagens træningspas i uge 22, her blev der bygget stille og roligt op med de første 10 på 44 min og de næste 10 på 40 min. Cirka!

Uge 21 var varm og det kan også ses på onsdagens rolige tur ligesom det ødelagde min plan for fredagen, hvor jeg ville løbe 3 gange 5 km, med første tur langsomt, næste hurtigere og den sidste all out. Måske bør jeg ikke klandre varmen, men kigge indad? - Dvs. jeg er slet ikke i tvivl om, hvor skylden skal placeres.

Så overskriften skulle understrege, at jeg ikke rigtigt føler, at jeg udvikler mig. En grim dans på stedet er vist, hvad det er.

Derudover så forlod jeg Facebook for halvandet år siden, men sørme om ik' jeg er blevet tvunget tilbage af chefen, idet jeg skal administrere firmaets facebookside, og selv om jeg har sat foto på, så får jeg kun een ven derinde og det er chefen (fedterøv!) og ellers bruger jeg det kun til løbeklubben. Så det var altså også et skridt frem og et tilbage. Og er i mine øjne en endnu grimmere dans på stedet.

Min status som skildpadde blev næsten understreget i en iltoptagelsestest, men mere om det senere....

Uge 21

Mandag: 15K@4.51, gns. puls 137, 1.12
Onsdag; 15K@4.44, gns. puls 147, tid 1.11
Fredag: Først 10 km som negativ split, derefter 2 stigningsløb á 250 m og resten rimelig roligt
Lørdag: 16K@4.45, tid 1.16, gns. puls 139
Søndag: Klubdag med stjerneløb, samlet 10K@4.40

I alt 66 km

Uge 22

Tirsdag: 15.5K@4.16
Torsdag; 15K@4.35 - En tur, der hverken var fugl eller fisk
Lørdag: 22 km, der blev løbet progressivt og afsluttet med Vårby bakke. Gns, for hele turen @4.14, tid 1.33, de sidste 3 i @4.29
Søndag: 12 rolige km, 12@4.42, tid 56.35, gns. puls 144

I alt 64 km