mandag den 31. marts 2014

Hørt hos lægen


Free Clipart










Til konsultation hos lægen.


Lægen: Hvis du lige vil trække op i blusen og trække vejret dybt.
Patienten gør som beskrevet.
Ja, der er ingen tvivl. Du har lungebetændelse og skal have penicillin i 10 dage.  



Efter at have beskrevet medicineringen og sendt recepten til apoteket, fortsætter samtalen og imens har patienten talt dage på fingrene.



Patienten: "Må jeg stille et måske ret idiotisk spørgsmål?"
Ja, da. Svarede lægen med smil på læben og et nysgerrigt ansigt.
"Nu, forholder det sig så'n, at jeg egentligt havde planlagt at løbe halvmarathon næste weekend, altså om 11 dage. Kan jeg det? Og er det tilrådeligt?"
I det øjeblik lægen brugte på at udtænke et svar, havde ansigtet allerede givet mig svaret.
"Nej, det bør du ikke. Giv nu kroppen lov til at restituere. Og ha' respekt for sygdommen"


---


Hvor er det godt, at jeg nu er blevet så voksen, at jeg har lært at lytte til andre og i det her tilfælde lægen. Og ja, jeg har meget stor respekt for lungebetændelse. Tænk at man kan blive forpustet af blot at ligge stille, men har man først prøvet det, kan man godt forstå, hvorfor så mange døde af lungebetændelse før opfindelsen af penicillinen.


Nuvel, jeg har rejst mig fra sygelejet og løbet 5 km på dagen, hvor 30.000 andre holdt løbefest i kbh. Dagen efter løb jeg 10 mere og i skrivende stund, mandag, går jeg nu rundt med ømme lår. Om noget må det vel siges at være et tegn på tingenes tilstand; jeg er i dårlig form!


Men den dom er jeg ikke uenig i. I morgen er det et halvt år siden, at mit knæ sagde stop. Helt rask er det ikke, men nu kan jeg da løbe normalt. Ikke noget med at løbe forfod (og her skal forfod læses som i "at undgå at få hælen i jorden, for så gør det ondt") men nu med normalt afsæt, normal landing og farten taler vi ikke om.


Med et 98% raskt knæ, ømme lårmuskler og en kondition som en inaktiv ryger kommer den næste tid derfor til at stå på rolig genopbygning - så må tiden vise, hvad formen og kroppen kan klare. Jeg er selv meget nysgerrig.


Sub3 på marathon - Drømmen lever, men tør ikke spå, om det nogensinde sker!


Boston Marathon - Familien vil af sted, så jeg overvejer at lade en anden løbe i mit navn for på den vis at luske mig til en garanteret kvailifikationstid - Aldrig for at pynte mig med lånte fjer.