lørdag den 28. juli 2012

Uge 29+30 - Træning plus ikke særligt næstekærlige tanker

Der går sikkert et par dage, inden jeg får taget mig sammen til at lægge sidste hånd på Istrien del 2, så mens vi alle venter på det (!), må jeg hellere logge min løbetræning for de sidste to uger.

Lad os starte med løbetræningen, for så kan teksten nedenunder læses under eget ansvar. For jeg har sikkert et par fejl i mine kromosoner, eller andre steder, bedøm selv, men ikke desto mindre fanger jeg mig selv stadig hyppigere i at tænke dårligt om alle dem med usund levevis.

Men først mine løb:

Uge 29:
-Søndag 21 km, 1.28.59, gns. fart 14 km/t, gns. puls 154
-Tirsdag 10 km, først langsomme 5 km uden ur, derefter intervaller på 200/400 m med indlagte pauser imellem. Næste intervaltræning bliver af 1 km længde, det tror jeg, jeg er bedre til.
-Torsdag 15 km, 1.04.10, kcal, gns. fart 14 km/t, gns. puls 152

I alt 45 km - mål: dels at komme lidt op i mængde, dels træne fart. Ferien skulle ud af kroppen!!!

Uge 30:

- Søndag 21,1 km, 1.28.51, gns. fart 14.2 km/t, gns. puls 154 - Vårby bakke er sgu skøn!
- Tirsdag 10 km, 41.20, gns. fart 14.4 km/t, gns. puls er ukendt for mit løbeur var ikke blevet ladet op. Til gengæld kan jeg tydeligt huske, at jeg gik død i varmen. Allerede efter de første 5 km overvejede jeg at finde noget at drikke, det undlod jeg og de sidste 2 km var et mareridt.
- Torsdag 18 km, 1.16.36, gns.fart 14.1 km/t. gns. puls var også her ukendt. Turen gik fra Sorø station, via søen og hjem ad landevejen derfra.
- Lørdag 5 km, hyggeløb med ungerne. De cyklede, jeg løb, uden ur.

I alt 54 km - mål: mængdetræning

For lige at komme med en afsluttende kommentar, så kunne jeg tydeligt mærke en fremgang fra uge 29 til uge 30, selv om jeg gik død tirsdag i varmen. Det var dog også varmt om torsdagen, men alligevel satsede jeg på at have drukket rigeligt inden træning og så holde den hele vejen hjem. Det virkede!

Målet for de kommende uger skal og må være fart.... Mere herom senere...

Jeg benytter mig af toget frem og tilbage til jobbet. På den måde oplever man mange folk. På godt og ondt. Den anden dag bad en rimeligt overvægtig kvinde lov til at måtte komme ud først, for hun havde travlt. De fleste i morgentoget skal på job og har ikke selv oceaner af tid, men vi lod hende da komme foran, måske hendes bus var ved at køre fra hende. Hun steg af, jeg som nummer tre efter hende og jeg gik op mod rulletrapperne i rask tempo og ak, den fortravlede kvinde kæmpede med at holde sig foran mig. Kønt var hendes vraltende "løb" ikke og jeg tænkte, at hvis hun da blot lagde den energi i hendes øvrige bevægelse resten af tiden, kunne det måske gavne på hendes vægt!?

Og hvorfor er det ofte fede mennesker, man ser spise is og drikke sodavand?

Og hvorfor er det, at rygere smider deres cigaretskod på gader og stræder. På perronen, når jeg skal med toget hjemad, er der særligt en ryger, der stiller sig i nærheden af mig. Og ofte er han endda så gavmild, at han lader mig være passiv ryger. Måske er det mig, der er dårlig til at tage mod gaven, for jeg flytter mig hurtigt. Men næste gang han smider sit skod, så bliver jeg altså nødt til at kommentere det med et "Du tabte vist noget!" Når jeg spiser en gel på mine ture, holder jeg altid den tomme emballage i hånden til næste skraldespand. Frugtrester smider jeg dog ofte fra mig i naturen og også ud af bilruden, men der er da pæn forskel på frugt og cigaretter, ik'?

Ikke for at pudse min egen glorie, men nogen gange føler jeg mig sgu som lidt af et overmenneske. Ikke nogen gange, ofte. Eller måske endda... Ej, nu stopper jeg!

onsdag den 18. juli 2012

Sommerglæder - Marmelade og bagels


Billede lånt fra Hjerteforeningen


I min have vokser der stikkelsbær. Og jordbær, brombær, æbler, asparges, blåbær og rabarber. Men hvor jordbærene toppede, mens vi var langt væk og sikkert blev spist af både fugle og nabo, så var stikkelsbærrene perfekte, da vi kom hjem.

Mange blev spist som de var, men med den store mængde, skulle de bruges til noget. Selv om jeg er vokset op med frugtgrød, vil jeg hellere vente med den slags forsøg til min solbærbusk også giver bær. Hvorfor jeg besluttede mig for at lave stikkelsbærmarmelade sødet med rørsukker og hyldblomstsaft og lidt hjemmelavet vanillesukker.

Jeg ved det godt, jeg lyder næsten som den skrupskøre Fr. Plum, og på mange punkter er vi desværre nok ret enige.

Ikke desto mindre kommer her opskriften på mine to små husmoderlige projekter. Stikkelsbærmarmeladen er naturligvis sprængfyldt med sukker, men dydens smalle sti behøver man ikke altid at vandre på, især ikke når bmi-tallet siger 19,49. Siger den derimod 25+ bør du straks komme i gang med at motionere... Nå, tilbage til opskrifterne, her kommer de.


Stikkelsbærmarmelade:

500 g. rensede og nippede modne stikkelsbær
400 g. rørsukker
3 spsk. hyldeblomstsaft
1 tsk. hjemmelavet vanillesukker

Kog op, lad det simre lidt, køl af og kom på glas. Nemt, men skønt!

Bagels

2 dl. havregryn
2½ dl vand
25 g. gær
1 stor spsk. honning (Du kan også bruge sukker, honning holder dem bare mere fugtige)
1 spsk. olie
2 dl. mælk
1 tsk salt
4½ dl. grahamsmel
5-6 dl. hvedemel

Kog vand og gryn op, lad det blive lunkent. Rør resten i, mel til sidst. Ælt til den er smidig og lad den så hæve 1 times tid. Form derefter 14 boller, lav et hul i midten (det skal være større end du tror, ca. 3 cm i diameter)

Lad dem efterhæve 15 min og kog dem så i letsaltet vand i 1 minut. Kun 2-3 ad gangen alt efter grydens omfang. Pensl dem med æg, drys sesam på og smid dem i ovnen i 20 minutters tid på 200 grader og vupti så står du med lækre, sunde bagels.

Sammen med en friskkværnet, frikbrygget kop kaffe, så kan det ikke gå helt galt. - Og ja, jeg bruger naturligvis en rugbrødsdrevet kaffemølle, en elektrisk er no go.

God appetit!


Mine egne hjemmebagte

torsdag den 12. juli 2012

Istrien - Del 1 af 2 - Joyce, varme og stejle bakker



Joyce levede små to år i Porec og har en fast plads på en café

En bakke jeg fandt på min løberute, 500 m stejl stigning

Bakken set i aftenens sol - bygningen længst ude mod vandet var restauranten Isbarska
14 dage i varmen er lækkert. Især når den danske sommer kommer og går, som den gør i disse dage. Så selv om jeg egentligt ikke dur til passiv solferie, hvor man ikke ser andet end sol, strand og vand, så blev denne ferie brugt til netop ren afslapning - dog med indlagt morgenløb og siesta om eftermiddagen.

Lad mig tilstå med det samme. Ferien blev holdt i campinghabitternes paradis; en kæmpe campingplads med egne turisttilpassede restauranter med ens børnemenuer, dyre supermarkeder, markedsgøgl med kopivarer, som jeg ikke forstår, campingpladsen kan tillade salg af (jeg skældte min niece ud for at have købt et par Ray-Ban til 80 kroner) og så var der generelt bare alt for mange turister!! Nuvel, som noget tysk motorvejsgrafitti jeg engang så. Du bist nicht in den Stau gefahren, du bist der Stau. Så sandt, så sandt. Og til de ikke tyskkyndige; du er ikke landet i køen, du er køen!

Konen og jeg blev midtvejs i ferien hurtigt enige om, at dette var anden og sidste gang vi prøver denne ferieform. Godt nok har vi begge gange lejet vores eget lille hus, med eget bad og toilet, men vi mænger os hellere med de lokale end med andre turister. Hver sin lyst, min egen kære søster kender f.eks. alle på flyet inden afgang til en charterferie, måske har du allerede gættet det, men på det punkt er min søster og jeg vidt forskellige. Vi  havde valgt at give denne ferieform endnu et forsøg for at hygge sammen med noget familie, men nu er det prøvet og vil ikke blive gentaget. Campingpladsens navn var forresten Camping Lanterna og jeg bør nok ikke bedømme den, men skal jeg, vil jeg sige, hold dig væk i højsæsonen, vi nåede kun at få en forsmag på pladsen, når den var overfyldt. Og det var mere end rigeligt. Men altså for vores vedkommende aldrig igen!

Løb eller ikke at løbe. Inden ferien havde jeg virkeligt diskuteret med mig selv, om løbeskoene skulle efterlades hjemme i DK, dels havde jeg en lille skade, som jeg så kunne få styr på, dels ville familien så få min fulde fokus. Mit halvmarathon kort inden afgang gjorde dog udslaget og konen var på ingen måde ikke overrasket, da jeg kom med lidt ekstra bagage. Jeg kommer med en del to, hvor jeg vil berette om min løbemæssige del af ferien.

Istrien er et skønt sted. Der er mange flotter steder og gamle byer, dog minder det lidt for meget om Tenerife, Mallorca og den slags steder. Men al deres "pap og plastic" kunne dog ikke skjule deres gamle byers skønhed, i Porec "mødte" jeg en forfatter til en af bøgerne i min reol, Ulysses. Med skam at melde må jeg dog indrømme, at jeg endnu ikke har fået læst mere end de første par sider... Den er svær og betegnes som en af litteraturens sværeste at komme igennem, måske endda den sværeste, men nu har jeg jo løbet et par marathons og må vel snart være voksen nok til også at læse ham. Dostojevski, Kafka, Eco og Tolstoj har jeg jo læst uden besvær, måske kan en bibliotikar forælle mig, hvordan jeg skal gribe den an?

På en af mine løbeture fandt jeg en restaurant eller en konoba, som det hedder på de kanter. Konoba Isbarska al Porto. Her fik jeg Frogfish med trøffelsauce. Og det kan varmt anbefales. Tjeneren forklarede forinden, at man kun brugte en del af fisken og at den var hvid. Jeg er ikke fiskespecialist, men i gastronomien tør jeg godt tage chancer og bestilte følgelig retten. Tanken var, at trøfler og hvid fisk hver for sig er lækkert, så i forening kunne det vel ikke gå helt galt. Retten kom ind. Fisken var perfekt stegt, stadig saftig, saucen rig på trøfler og hvidvinen havde toner af fersken og citrus. Det var næsten bedre end sex! Jeg ville gerne gengive opskriften, men endnu har jeg ikke fundet opskriften, så jeg må forsøge mig frem. Resultatet skal nok blive delt, hvis det falder heldigt ud. Dog kan det godt ske, at jeg skifter frøfisken ud med vores egen sildehaj...

Frøfisken i egen høje "person"

torsdag den 5. juli 2012

Kommende løb til skræk og advarsel


Jeg dyrker intervaller, lidt hurtige 5'ere og tempoløb. Det skal jeg ikke kede jer med, men jeg kan da fortælle hvilke løb, jeg påtænker at løbe.

Mini Havneløb - 10 km, 16. august (Sparta kan bare det dér med at arrangere løb)


Powerrade halvmarathon i kbh, 9. september (Også et Sparta-løb)

Sydkystens halvmarathon, 14. oktober (Ikke Sparta, men dejligt fladt!)

Og hvem ved, måske dukker jeg også pludseligt op til et løb på Fyn, hvis det passer sammen med et familiebesøg, men det lokale Carsten P. løb, tror jeg, jeg dropper i år. Og måske, kun måske, kan det godt være at der sniger sig et sidste marathon ind i år, men jeg er 80% sikker på, at det gør der ikke.

Så nu er I advaret! Men jeg er faktisk lidt skuffet over mig selv, der er for lidt snobberi på denne blog og ret meget løb, så jeg synes ikke, der er så meget at frygte....

mandag den 2. juli 2012

1000 Tak

Jeg har forlængst rundet de 1000 kilometer i år. Og samtidig har jeg også rundet de 1000 sidevisninger.

Jeg skriver mest for mig selv, men at der alligevel er så mange, der lægger deres vej forbi min side, det er da skønt. Og det tager jeg til mig som ros.

Lige så skønt er det at læse hvad andre entusiatiske bloggere skriver. Det inspirerer ikke kun til at komme ud og løbe og holde træningen ved lige, deres måde at skrive på, at blogge på og af de forskellige designs lærer jeg også af.

Og her må gribe i egen barm og virkelig snart få gjort noget ved mit eget design. Min måde at skrive på bliver næppe meget bedre, jeg har erkendt, at jeg hverken er en Kjærstad, Ib Michael, Eco eller Irving for blot at nævne bare nogle af mine favoritter i den litterære verden. Fælles for disse er deres pens gnistren, ved dens kontakt med papiret. Lad mig bare indrømme, at jeg ikke har set gnister endnu....

Men tak for at du læser med, det håber jeg, du bliver ved med!