mandag den 27. august 2012

Uge 34 - Genfundet motivation


Billedet taler for sig selv - Jeg kunne godt fristes til at kalde Jensen for et svin, men gør det ikke...

 
Vi fodboldelskere har i denne weekend lært følgende
  • at Mike Jensen er god til at begå grimme tacklinger
  • at Mikes kollega Goodson ikke er meget bedre
  • at danske fodbolddommerne ikke kan dømme
I denne runde af superligaen har vi således set straffespark dømt, som ikke var der og andre, som skulle have været dømt, men som ikke blev det. Dommeren i Odense var vist den eneste dommer, der leverede en godkendt indsats. Godt jeg ikke udfører mit arbejde lige så dårligt...
 
Udenfor fodboldbanerne har vi alle måttet lægge øre til, om statsministerens mand er bi eller homo. Om det er sandt ved jeg ikke, men det kunne da være spændende, hvis ikke-socialdemokraten Helle levede i et avanceret ægteskab. At relevansen for sagen så synes søgt, det er en anden sag. Personligt er jeg ligeglad. Men farver og mangfoldighed er absolut en skøn del af livet, så det kan naturligvis ikke hidse mig ikke op på samme måde, som når FCK spiller 11 mod 12, denne gang vandt de så heldigvis!
 
Og nej, jeg er ikke socialdemokrat og bliver det aldrig, eftersom jeg tror på individets egen frihed. BIF-fan er jeg tydeligvis heller ikke, jeg har jo en uddannelse!
 
Undskyld min lange indledning. Her kommer sidste uges træning lettere forsinket.
 
Søndag 10 km uden ur
Tirsdag 5 Km, tid 21.53, gns. Langsomt!
Torsdag 10 km, tid 40.05, gns puls 160
Lørdag 10 km, tid 40.31, gns puls 155,
 
I alt 35 km... Ikke meget, heldigvis er motivationen genfundet og knæet i bedring.
 
Som man kunne læse i min beretning om Roskilde Gadeløb var jeg noget skuffet over min tid. Jeg har tænkt over, hvad der gik galt og jeg er kommet frem til flere ting, hvor jeg ikke gjorde det nemmere for mig selv. At undlade min astmainhalator, at jeg regnede med løbsstart kl 19 og ikke kl 19.30 og derfor nok ikke havde spist nok.

Jeg var også ude på en hurtig 10 km om lørdagen og både på træningsturen og til løbet havde jeg en maks fart på 18.7, og jeg var faktisk godt i gang med at slå tiden om torsdagen, da en åndssvag bilist kører ud foran mig. Derefter tager jeg den sidste kilometer i joggetempo, men følelsen i kroppen var meget bedre dér end i Roskilde. Forskel? Løb om formiddagen, havde suget i min inhalator og kroppen var fuldt opladet. Så ved et andet aftenløb vil jeg have dette in mente.
 
Næste uges træning er allerede i gang og jeg kan da godt løfte sløret for, at de første 21 km er løbet, der ryger 20-25 mere på i løbet af ugen. Knæet skåner jeg stadig lidt, men træningen er tilrettelagt, så jeg er helt frisk til et nyt PR-forsøg i Odense på søndag, denne gang på halvmarathon-distancen.

torsdag den 23. august 2012

Roskilde Gadeløb

Man skal teste sig selv nogle gange, andre gange er det pisken, der skal i brug og nu da jeg har kæmpet med manglende motivation og et mærkeligt knæ, besluttede jeg mig i søndags for at melde mig til gadeløbet i Roskilde her til aften.

Så måtte det bære eller briste!

Hvis det gik godt; det være sig resultatet, følelsen i knæet eller resten af kroppen (og ikke mindst hovedet), ville jeg melde mig til flere løb i år, hvis ikke ville jeg drosle ned for løbetræningen og fokusere på at styrke mine knæ.

Hvordan gik det så?

Tja, det kunne være gået bedre. Ruten var 2,5 km, der så skulle gennemløbes fire gange(!). Det var jo som sagt et byløb og Roskilde er en smuk, gammel by med brostensbelagte gader. Heldigvis ligger de godt og jeg følte ikke, at man på den måde skulle se sig for, til gengæld var jeg overrasket over, at brostenene førte mig så meget op og ned. Der var med andre ord flere stejle bakker, og de hev kræfterne ud af mig.

Vi startede i en fart omkring de 17-18 km/t, og vi fortsatte i et højt tempo på første omgang. Første tur klarede jeg på 9.38, men så satte jeg også farten lidt ned. En gut, jeg havde talt med inden løbet, fortalte, at han havde løbet 5 på 19.38 og nok forventede at løbe i omkring 42, det gjorde han også, men hele første omgang holdt han sig foran mig i en flot stil. Han blev dog også overrasket over de mange bakker, men bliver helt sikkert hurtigere end mig en dag.

På tredje omgang begyndte det at regne. Dejligt med lidt afkøling. Og regn frygter jeg ikke, våde brosten derimod, de er ikke rare. Heldigvis var det kun en byge. Og endnu mere heldigt kom samtlige løbere i mål uden skader.

Nuvel, jeg var nødt til at sætte farten lidt ned på tredje omgang. Ved påbegyndelsen af fjerde omgang havde jeg en løber lige i hælene, det havde jeg ikke længe, han satte farten op, uden at jeg var i stand til at følge med og jeg indhentede ham aldrig. Til gengæld tog jeg mange med en ekstra omgang og det er altså noget, der giver et løft. Trods alt!

Men da jeg nærmede mig målstregen, var der udsolgt og jeg kunne ikke engang finde kræfterne til at sprinte i mål.

Nu må jeg så hellere afsløre tiden.

40.05

På en flad rute er jeg nødt til at tro på, at jeg ville kunne klare en tier på 39. Måske endda 38noget. Men dermed venter jeg altså lidt med at gå i vinterhi...

Aftenstemning i Roskilde

søndag den 19. august 2012

Dovenskab - En ny måde at leve på...



Jeg har ikke løbet siden torsdag! Og da var det endda kun 3 kilometer (en tur til Fakta for at handle, hvor jeg havde en fuld pose at gå med hjemad, så her er jeg lovlig undskyldt) Men lovlige undskyldninger har jeg ikke for hele weekenden. Hjælp mig gerne!

Skal vi lige tage de seneste to ugers træning i hurtige tal?

Uge 32
Søndag:  18 km, tid 1.14.38, gns. fart 14.2, gns. puls 148
Tirsdag: 16 km, tid 1.07.47, gns. fart 14.4, gns. puls 147
Onsdag: 5 km, tid 19.00 , gns. fart 15.5, gns. puls 164 (3 røde lys gjorde det til intervalløb)
Torsdag: 14 km, tid 1.00.00, gns. fart 14.0, gns. puls 148

Sammenlagt: 53 km

Uge 33
Søndag: 21 km, tid 1.28.07, gns. fart 14.3, gns. puls 159 (Der var varmt!)
Tirsdag: 10 km, tid 39.49, gns. fart 15.0, gns. puls 158 (Topfart 20.8 km/t)
Onsdag: 13 km, tid 53.30, gns. fart 14.6, gns. puls 153
Torsdag: 3 km, tid 13.36, gns. fart 13.3, gns. puls 140

Sammenlagt: 47 km

Mit ur kører jo med søndags-lørdags uger, så i min verden har jeg dermed allerede taget hul på næste uge og er altså dermed allerede i minus! De sidste to weekender har jeg kun med nød og næppe kunne presse en langtur ind pga. familiefester. Denne weekend har jeg haft oceaner af tid til løb og alligevel er det blevet til ingenting. Hvorfor? - Jeg kan jo ikke påstå at have overtrænet. Nuvel, jeg har haft et knæ, der føles lidt sjovt, men se mine tider ovenfor, jeg har jo ikke været udpræget mærket af det.

Jeg har ovenikøbet været ude at investere i et par nye fede sko. Billedet nederst snyder ikke, de er virkeligt skinnende blå. Lige lidt har det dog hjulpet. Motivationen er forsvundet! Pist væk! Borte! Og alligevel har jeg set op i himlen i dag og tænkt, det kunne være fedt.... Men nej. I stedet har jeg flyttet et par stauder og drukket en halv liter sodavand. Nej faktisk en hel liter, når nu jeg tænker mig om. Og sodavand er virkeligt noget jeg ellers kun drikker, når jeg har gin og isterninger til. Læg dertil også en durumrulle og en god del kinamad. Hvad bliver det næste, at jeg begynder at ryge?

Men jeg har besluttet mig for ikke at lade mig stresse af min egen dårskab. Nu smider jeg mig i sofaen og forhåbentligt kan jeg vende tilbage næste weekend med en beretning om en løbetur eller to.

Vi får se...


Pro Mirage II

Skoen til os, der ikke bruger hælen!



søndag den 5. august 2012

Uge 31 - Fart og en øm bagdel

Det er egentligt rigtig lang tid siden, jeg har løbet i regnvejr. Med den sommer, vi har haft i Danmark, så burde det næsten ikke være muligt. Ikke desto mindre er det indtil denne uge lykkedes at undgå regnen. Den kvikke kunne så spørge, om jeg mon så har holdt mig indendørs og misligeholdt min træning? - Det har jeg ikke, regn skal ikke stoppe mig - mandehørmsløbet med dets mudder og søer har hærdet denne snobbede, metroseksuelle mand!

Nuvel denne uges træning ser således ud:

Søndag: 14,5 km, tid. 1.00, gns. puls 156, gns. 14.5 km/t
Tirsdag: 3 km opvarmning + 4 km afjogning og derimellem:
1. interval: 950 m, 3.20, gns. 17 km/t, topfart 18.7 km/t, puls 155
2. interval: 890 m, 3.12, gns. 16.6 km/t, topfart 18.4 km/t, puls 151
3. interval: 891 m, 3.14, gns. 16.5 km/t, topfart 18.2 km/t, puls 152
4. interval: 955 m, 3.22, gns. 17 km/t, topfart 19 km/t, puls 155
Onsdag 10 km, tid 43.30, gns. puls 142, gns. fart 13.6 km/t  - Restitutionsløb
Torsdag 14,6 km, tid 58.29, gns. puls 156, gns. fart 14.6 km/t
Lørdag 32 km, tid 1.04.24, gns. puls 128, gns. fart 29.4 km/t

I alt: 81,786 km!!!

Den snu har nok allerede gennemskuet, at min lørdagstræning ikke stod i løbeskoenes tegn, derimod blev den kære gamle racercykel hevet ud. Og hvorfor nu det? Jo, min massørs far (såvel far som søn er massør) har diagnosticeret mine knæ til at være "give-way" knæ eller på godt dansk; slappe knæ. I vinters trænede jeg lidt i maskiner for at styrke knæ og ben med lette vægte og det burde jeg vist snart gøre igen, for hvis jeg skal være ærlig, har jeg siden ferien mærket lidt til det. Der er ikke nogen smerte, når jeg løber. Men går jeg ned i squad eller bare skal rejse mig fra en sofa, får jeg en sjov følelse i knæet. Cyklingen gavnede dog og i dag søndag blev det til 18 km, hvor de 10 første blev klaret i 40 min og resten som hygge, men det kommer med i næste uges træningsbeskrivelse.

Tirsdagens intervaller blev gennemført i trods. Min mave var nemlig min fjende den dag. Og selvom jeg ellers havde klaret lidt på forhånd, så rumlede og skrumlede maven ved høj hastighed, så hvor jeg gerne ville have gennemført 8 intervaller, blev det i stedet til 4, men det var også hårdt nok, især med den mave.

Så lidt mere sandt: Denne uges træning 49,786 km

En afsluttende note mere. Mine ben husker ikke så godt som mit hoved. Da jeg havde cykling som min primære sport, lå jeg på en snitfart på 33-34 km/t, men ak, det var dengang! Og dengang havde jeg vist også noget mere sul på kroppen, så ballerne nåede at blive lidt ømme, men værst var det for nakken og skuldre.

Men det er sjovt at køre 45 km/t på cykel, var jeg kørt modsat rundt, kunne jeg være kommet op på 70 km/t nedad Vårby Bakke, men det tør jeg ikke mere, og der er mere udfordring i at køre opad, ik? Især eftersom det regnede de sidste par km.

Alle denne uges kilometre i løb blev altså klaret i tørvejr, det gjorde cykelturen så ikke!

Istrien - Mit løb og trøffelsauce


Når jeg siger, der var varmt, så var der virkeligt varmt!

Vi ankom til Camping Lanterna tirsdag eftermiddag, dagen efter kl. 17 havde jeg løbeskoene på for første gang (2 dages køretur skulle for alvor ud af kroppen, dog havde vi overnattet i skønne Golling i Østrig).

Det var varmt. Meget varmt og jeg var langtfra akklimatiseret, så selv på en 5 km nåede min puls at ligge 10 slag over min alm. "danske" puls. Men ud kom jeg. Og alle efterfølgende løbeture blev gennemført tidligt om morgenen, det var noget mere humant!

27. juni, 5.14 km, tid 21.27, gns. puls 163
29. juni, 5.18 km, tid 22.54, gns. puls 145
Resten af mine løb var uden pulsmåler
1. juli, 5.93 km, tid 26.05
3. juli, 6.09 km, tid 26.44
5. juli, 7.43 km, tid 31.52
7. juli, 9.91 km, tid 44.37
8. juli, 7.35 km, tid 34.42
9. juli, 5.17 km, tid 21.29

Ovenstående er et miks af hyggeløb og bakketræning. Og tro mig, der var stejle stigninger. Og selv om morgenen var der varmt, dog ikke 38 grader! Men jeg besluttede mig hurtigt for ikke at løbe med pulsmåler og i princippet heller ikke at løbe efter uret, men blot at have det med for at kunne se, hvor langt og evt. hurtigt jeg løb. Den 7. og 8 juli løb jeg op ad den bakke, som er vist i Istrien del 1.

Jeg har virkeligt forsøgt at finde opskriften på trøffelsaucen jeg fik serveret til min frøfisk, men forgæves. I stedet har jeg i mine egne gemmer en opskrift på en trøffelsauce til en unghane og med udgangspunkt i den, vil jeg her komme med mit bud på en trøffelsauce. (Jeg vil godt understrege, at den ikke er afprøvet endnu, men jeg vil i al fald selv prøve denne fremgangsmåde)

Trøffelsauce til fisk

½ l fiskefond reduceres til ca. ½/1 deciliter. Et skalotteløg og et mellemstort hvidløg (aldrig kinesisk) grovhakkes og sauteres forsigtigt i en anelse smør eller olivenolie. Må ikke branke!!!. Når løgene er blanke, tilsættes en halvtør hvidvin, ca. 1 deciliter. Kog kraftigt op. Tilsæt den reducerede fiskefond og kog igennem. Juster sødme- og syrebalancen med lidt sukker og/eller mere vin. Si den, så løg frasorteres. Lad den køle af 30 min. Kog den op med ½ dl. fløde, lad det tykne. Smag til igen. Og pisk nu en ordentlig klat trøffelsmør i saucen eller smid friske trøffelskiver ned i saucen sammen med rigeligt smør.

Helt skævt kan det ikke gå!

Snobben i egen høje person med en af pigerne