fredag den 20. september 2013

Ikke et ord om løb - Berlin



Så snart jeg havde skrevet titlen på dette indlæg, kom jeg til at tænke på min skolegang med en latterlig feministisk tysklærer (siden fulgte kun sadistiske tysklærere, men de kunne da lære fra sig!)

Oh weh, nogle bøger man blev udsat for dengang, og film ikke mindst. Når man nu sidenhen har fået lidt uddannelse i tysk, kan man undre sig over tysklærerens valg af litteratur og film, og ikke mindst er det komisk at tænke tilbage på hendes skråsikre og absolutte holdninger - f.eks. omkring Øst/Vesttyskland som flertallet af tyskerne jo ikke ønskede genforenet! Heldigvis var denne feministiske lærer så nem at læse, at man kunne få høje karakterer blot ved tale hende efter munden.

Ovennævnte bog er sikkert virkelig god, men den repræsenterer noget af det litteratur, som vi elever slet ikke var parate til, beskrivelsen lyder: "Bolignød og pengemangel tvinger ægteparret Bogner til en ussel tilværelse. Kan man redde kærligheden ved at flygte fra ægteskabet og hverdagens krav." Man har et problem, hvis man som 7./8.-klasses elev kan sætte sig ind i den verden. Og udfra den præmis tabte læreren heldigvis hele klassen på gulvet med hendes emnevalg. Der forstod vores lærere i dansk og engelsk langt bedre at fange os med eksempelvis Orwells "Animal Farm" og Goldings "Fluernes Herre", som gav noget større diskussionlyst.

Tilgiv mig min slentren ned ad memory lane!

Snart går turen jo til Berlin. Og der skal besøges boglader en masse. I Tyskland har man jo lav moms på bøger ud fra tanken om, at bøger gør folk klogere. Derudover vil jeg se, om ik' der kan findes et par gode skiver vinyl og måske endda også lidt tøj.

Så her følger min lille to-do liste i Berlin.

Vinylforretninger 

Her vil jeg gå på jagt efter diverse plader, og mon ik' det skulle være muligt at finde noget af Einstürtzende Neubauten, som er en fantastisk gruppe. Alene deres navn! - Jeg dyrker som hovedregel pænheden i mit tøjvalg (intet ondt om konservatisme) men jeg elsker at få mine sanser provokeret og i musik og litteratur bliver pænhed ofte ligegyldigt.(Hvem sagde Seebach eller Burhan?)

Da Capo og Oye Records - Men selv Saturn har vinyl - Det kunne Fona godt lære af...

Bogpushere

Her fandt jeg et par stykker omkring Savigny Platz, samt en genial og folkelig italiensk restaurant. Så her skal jeg bare på opdagelse!

Tøj

Tja... Her følger jeg nok med som pakæsel og lader mig inspirere undervejs.

Kultur

Fjernsynstårnet og Rigsdagen, samt måske museumsøen.

Mad

Jeg holder en dør åben til en Supper Club, hvor man betaler og spiser det, man får serveret. En supper club er en pop up restaurant, der ikke har fast lokation, men som af og til popper op og hvor madglade og primært lokale stimler så sammen og nyder den gode mad. Ergo får jeg her lejlighed til at møde en masse tyskere, men det er lørdag aften, så det kan godt være, at jeg alligevel springer fra!

tirsdag den 10. september 2013

Perronen - Og toget kører mod?

Station i Berlin

Gæt hvor og vind et dårligt knæ!
Det her bliver et kort indlæg.

Jeg ved endnu ikke, om jeg bliver i stand til at løbe til Berlin. I går haltede jeg mig gennem 5 km. Ømheden var en fast følgesvend hele vejen, men heldigvis er det nu musklen lige over knæet, der smerter. Nu skal jeg helt ned i hug for at mærke knæet, alt i alt mangler jeg dog styrke og fuld kontrol.

Træningsprogrammet jager mig med daglige e-mails. Og nu er jeg jo åbenlyst langt bagefter. Og derfor er jeg også 100% sikker på, at sub3 denne gang ikke er muligt. En tid omkring de 4 timer synes mere realistisk, hvis en gennemførelse overhovedet er muligt. For skal jeg løbe alle 42 km med samme smerte som i går, så stiller jeg slet ikke til start.

Og så må jeg indrømme, at jeg ikke er så stort et menneske, at jeg kan stå på sidelinjen og heppe. Kan jeg ikke løbe, droppede jeg helst helt turen derned, men konen vil derned og så er der jo også den mulighed at besøge min gamle studieby og kammerat et par hundrede km syd for Berlin, mens løbet pågår.

Men lad os nu se, forhåbentligt vil den rette dosis træning med blandet cykling/løb give mig et smertefrit og flydende løb tilbage.

Mit helt store mål er jo at kvalificere mig til Boston Marathon og forsalget til næste års løb åbnede i går for de hurtigste løbere, hvor en tid på 2.54.59 for mit vedkommende ville give mig adgang til løbet. Nu satser jeg først på deltagelse i 2015 og eftersom forsalget dertil ligeledes ligger september 2014, er Berlin jo faktisk ikke min eneste chance for at opnå sub3 inden Boston Marathon 2015, så nu bliver jeg helt sikkert nødt til at løbe et marathon til næste år også.

Uge 36:

Løb 0 km
Cykling: 80 km (heraf 33 på raceren - en sprintertur med Vårby Bakke som afslutning. Engang klarede jeg turen med et snit på 32 km/t, denne gang hed det 27 km/t plus en øm bagdel! - endnu en grund til, at jeg aldrig bliver triatlet)

tirsdag den 3. september 2013

Av og en masse bandeord - Endestationen?



Ugen startede ellers så godt. Mandag morgen stod jeg op, løb 6 km restitutionsløb og tog så 10 mere om aftenen. Tirsdag stod den på intervaller, onsdag igen morgen og aften restitution, torsdag kom jeg til at løbe 4 km længere ned planlagt, men det kompenserede jeg så for ved at sove længe fredag (stod op kl. 5.45!) og først tage en restistutionstur fredag aften. Lørdag stod den først på intervaller og stigningsløb, hvor jeg var oppe og ramme 22 km/t. Alt gik godt!

Men så. Søndag stod den på 28 km langtur. Det var planen. Men efter 19 km måtte jeg opgive og ringe hjem. Knæet gjorde ondt!

Det havde det gjort et par kilometre. Jeg forsøgte først at strække det lidt ud, lave lidt høje knæløft og hælspark. Siden forsøgte jeg at sætte tempo på, men det virkede heller ikke. 

Jeg opgav. Stærkt fortvivlet. Frustreret. Sortseende. Parat til at aflyse Berlin. Verdammt!

Det virker næsten ligegyldigt, men her følger ugens træning.

Mandag: 16 km - rest
Tirsdag: 17 km - intervaltræning
Onsdag: 18 km - rest
Torsdag: 19 km - heraf 8 km progressivt
Fredag: 11 km - rest
Lørdag: 22 km - interval + aften rest
Søndag: 19 km

I alt 122 km

----

Knæet gør nu stadig lidt ondt. Jeg mangler fuld kontrol over det. Både min træner og massør mener dog, at Berlin stadig er muligt. Ingen af dem har dog set på knæet, kun fået en beskrivelse og spurgt ind til det. 

Jeg ved ikke, hvad jeg tør tro. Jeg håber, de får ret!

Måske burde jeg tilføje, at jeg har haft en muskelømhed på siden af højre hofte. Det prøvede jeg forrige år og fik en balletlignende øvelse (falleret balletdanser) til at strække hoften ud. Derfor følte jeg, at der var styr på den ømhed, men sandheden har jo nok været, at jeg har kompenseret og derved bragt mig i en værre situation. Hvornår lærer man det?

Lyserød sportstape er sgu lidt fesent, men det kom på efter behandlingen.