onsdag den 27. juni 2012

Cph Marathon 2012 - Elvis the King

Normalt er jeg jo den eneste, der skriver her. Men til Cph Marathon var der nogle løbere, der gjorde løbet lidt mere festligt og derfor bringer jeg her en beretning fra en anden deltager. Eneste betingelse fra denne skøre løber var, at jeg ikke snobber ham til, det gør jeg ikke, denne indsats kalder på hyldest. Ikke latterliggørelse.

Selv kunne jeg aldrig finde på dette, men jeg beundrer virkeligt sådan et stunt. Og hvis jeg svedte i varmen, hvordan må denne mand så ikke have lidt? Det og så et bandeord er meget, meget imponerende.

Jeg håber, I nyder beretningen, det gjorde jeg! Og brug endeligt gerne muligheden for at trykke på "thumbs up" knappen.... det har han fortjent!

søndag den 24. juni 2012

5 Tårns Quatro Marathon - NY PR

4 Marathons løb jeg nu ikke, men havde i stedet meldt mig til arrangementets sidste halvmarathon.

Der var dog seje løbere, der havde løbet marathon og halvmarathon både torsdag, fredag og lørdag, og som stod i feltet for at løbe deres fjerde løb. På hjemmesiden havde jeg luret, at det ikke var en vildt hurtig rute og/eller også var de hurtige løbere blevet væk, derfor turde jeg godt stille mig op i forreste række. Ruten var en 5'er, der så skulle løbes hhv. 4 eller 8 gange, alt efter...

Starten gik og hurtigt var vi fire, der trak fra. Vi holdt en god fart. Ruten var umiddelbart ikke til PR, der var to stejle bakker, der skulle forceres. En del af ruten var på skov- og strandsti. Strandstien var den værste, løse sten og små pukler med kampsten, der skulle hoppes op på og ned igen(!)

På anden omgang valgte to fra vores føregruppe at slække på farten (de havde løbet de foregående dage) så derefter var der nu mig og den anden tilbage. Ved tredje omgangs påbegyndelse lod jeg ham løbe sit eget løb, min skade i lyske/indadfører/balle var minimeret til ballen alene nu, men jeg ville ikke risikere at rive op i skaden, så tredje omgang slappede jeg af og forkælede mig med en gel.

Idet løbet var en rundstrækning, hvor man på stranden løb helt ud til spidsen af en tange, kunne man se sine konkurrenter. Jeg havde kontakt til nummer 1, men kunne samtidig også pludseligt se nummer 3 og 4. Nu frygtede jeg, at de ville komme i en mega spurt. Det skulle være løgn! Så jeg satte selv farten meget op og håbede derved eventuelt at kunne indhente den førende løber. Halvdelen af missionen lykkedes. Jeg holdt nr. 3 og 4 bag mig, men førstepladsen var ikke indenfor rækkevidde.

Indsatsen rakte til en andenplads. Og ny PR i tiden 1.26.19 - en forbedring på mere end 1 minut. Det tegner godt for efterårets løb....

lørdag den 23. juni 2012

Uge 25 - Jeg elsker min massør...

Eller elsker er måske et lidt for stort et ord, og faktisk er han ikke sød ved mig. Han trykker på steder, der gør ondt. Strækker mine ben ud i mærkelige vinkler og denne gang var det lyske, lårets indadfører og balderne, der fik en ordentlig omgang. Ondt gjorde det. Men det har også hjulpet og derfor er jeg ret glad for min massør.

Som tidligere skrevet skal jeg i morgen søndag løbe halvmarathon. Jeg må indrømme, at jeg meldte mig til i mandags med lidt usikker hånd, for ville jeg nu være i stand til at løbe uden smerter eller endnu værre, ville jeg forværre en skade? Nu må vi se. Intet her i livet er jo sikkert, men jeg føler i al fald, at jeg godt kan løbe de 21 km, omend det næppe bliver til en ny PR.

Om ikke andet har jeg tænkt at bruge dette halvmarathon som platform til det sensommerens og efterårets jagt på nye PR's. Altså hvor hurtigt kan jeg løbe i morgen uden at have trænet fart og hvor hurtigt kan jeg gøre det til efteråret? - Det bliver spændende at se!

Denne uges træning ser således ud:

Søndag: 16,190 km, tid 1.07.38, gns.puls 147, gns.fart 14,4 (max 20 km/t!)

Tirsdag: 10 km, tid 43.54, gns.puls 144, gns.fart 13,7 - En langsom tur, målet var at ramme 45 min. Svært!

Torsdag: 10 km negativ split. En slags!
Første 5 km, tid 20.42, gns. puls 149, gns. fart 14,5 km/t
Sidste 5 km, tid 20.41, gns. puls 158, gns. fart 14,5 km/t - Sidste kilometer løbet som ren afslapning, lange stræk holdt jeg en fart på 17 km/t og følte det som gang ved 15 km/t, så kun en slags split!!!

lørdag den 16. juni 2012

At glemme fire uger.... 21,22,23,24!!!



Hvis jeg kunne, så ville jeg rive de sidste fire uger ud af kalenderen, men altså hvis man kigger på ovenstående, så ville det være synd at rive noget i stykker. Man kunne jo komme til at rive et stykke af skønne Marilyn!

Men sagen er den, at kroppen er gået på ferie lidt for tidligt. Den begyndende ømhed i lysken fra før cph marathon er jeg endnu ikke sluppet af med og min hoftebøjer driller også. Jeg kan dog godt træne, sålænge jeg bare lytter til kroppen og det er jeg nødt til. I et af mine træningspas med disse uvante smerter har jeg virkelig tænkt på, at det ville ramme mig hårdt, hvis jeg en dag ikke kunne løbe mere. At løbe er ikke bare en sport for mig, det er blevet en stor del af min identitet.

I torsdags var jeg ude på 16 km og holdt en rolig fart på 14 km/t. Det kunne jeg godt. De første 5 km virkede alt som normalt, men derefter lod hoftebøjeren mig vide, at den stadig kunne brokke sig. Især opad bakker melder hoftebøjeren sig, og det gjorde den så lystigt igen og igen. For bakker var der nemlig en del af. Jeg valgte dog at slappe af opad for så at løbe lidt hurtigere på de flade stykker og slappe af, når det gik nedad. Min lyske mærker jeg ikke mere, så lidt fremgang er der da.

Men det er næsten komisk, at jeg i februar på en enkelt uge løb 73 km og i juni har uger med kun 30 km. Det må og skal ikke fortsætte. Ja, jeg har skiftet job, men kollegerne og adskillige leverandører og kunder har budt mig velkommen hjem. Jeg tog allerede den første telefon efter tre timer på jobbet, så så mange kræfter har det ikke kostet mig på den mentale front. Og ja, jeg har også fejret min ældste datters fødselsdag og bagt og bagt og bagt, men det undskylder ikke min svagelige krop!

Så nu pisker jeg mig i gang igen. Jeg vil prøve kræfter af med halvmarathon søndag d. 24. ds., og målet er en ny PR. Min træning næste uge kommer næppe op på 60 km, men tilrettelægges, så jeg har kræfter til søndagens strabadser.

Mine sidste uger i korte tal er så korte, at de ikke er værd at nævne!!! Men jeg vender forhåbentligt stærkt tilbage...

lørdag den 2. juni 2012

Smerter, fart og goddag/farvel til kolleger - Uge 22

Anden uge efter marathon. Nu var der ingen undskyldning for ikke at få lidt kilometer i benene igen.

Første tur blev 11.27 km. Et skævt kilometerantal, men den planlagte tur var ikke længere og da jeg først ramte byen, var der hverken fysisk eller mentalt overskud til at løbe længere; om det var poker, druk eller bare marathonet, der stadig sad i benene, ved jeg ikke, men man kan jo altid revanchere sig, ik'?

Onsdag sagde jeg farvel til de gamle kolleger og særligt glad blev jeg for direktørens afskedssalut på tomandshånd. Jeg blev jo opsagt, men fandt lynhurtigt selv noget nyt og afkortede dermed min tid i firmaet. Direktørens ord var: "Jeg er ked af, at det hele slutter, hvor det i stedet burde starte." og han fortsatte "Jeg har fuld respekt for det du laver og det du kan" Flotte ord, som jeg fluks tog til mig og rart med sådan en person i et netværk. Så må vi se om selve firmaet overlever....

Torsdag havde jeg så fri og selv om haven måske kaldte, så blev det løbeskoene, der råbte højest!

Det blæste pænt meget. Vinden kom fra vest, så hvorfor ikke løbe de 11 km mod vindretningen? Mod vindretningen betød en tur til stranden, 3 km på langs ad vandet og derefter hjemad igen. Ruten er kuperet, men inspirerende at løbe, dog er den samtidig lidt udfordrende, hvorfor jeg tog en gel med. Jeg begav mig afsted, vejret var lunt trods blæsten. Alt gik godt. Jeg holdt en fart lidt over 14 km/t. Jeg nåede stranden og fik nu vinden ind direkte fra vandet, men nu som sidevind. Alt gik stadig fint, god rytme, masser af overskud.

Jeg sagde farvel til stranden og fik nu vinden i ryggen. De første 14 km var nu rundet og det var tid til lidt selvforkælelse; ergo tog jeg min gel. Skovbær. Mums! De næste kilometer klarede jeg uden problemer, men mit energiniveau var dalende. Jeg havde troet, at jeg ved vindens hjælp kunne sætte farten op, desværre og meget overraskende måtte jeg til min rædsel se mit tempo falde. Og det blev værre!

Pludseligt gjorde det ondt i venstre knæ. Højre hoftebøjer. I forvejen var min lyske stadig øm. Så nu havde jeg meget ondt af mig selv. Dog var jeg nu tæt på Slagelse og havde kun een lang bakke samt en flad kilometer hjem, så jeg sparkede mig selv bagi, bed smerterne i mig og løb hjem.

Fredagen sagde jeg goddag til min nye arbejdsplads med ømme ben og senere på dagen var hovedet også meget træt... Trods træthed og en hel del slurke rødvin lavede jeg diverse udstrækningsøvelser og lørdag stod jeg så op til en krop, der føltes som nyfødt.

Konen havde annonceret dagen som shoppingdag, men med den nyfødte krop skyndte jeg mig lige at løbe en 5'er og de første 4 km blev trods et enkelt rødt lys klaret på 15 minutter. Der var egentligt ingen vilde smerter, men for en sikkerheds skyld tog jeg farten lidt af og brugte hele 5 minutter på den sidste kilometer.

Skønt at mærke farten i benene! Det giver håb om en snarlig sub40....

Ugen i korte rids

Mandag, 11.27 km, 47.44 min, 14.2 km/t, gns.puls 153
Torsdag, 24 km, 1 time og 44.48 min, 13,7 km/t, gns. puls 154
Lørdag, 5 km, 19.58 min, 15 km/t, gns. puls 154 (første 4 km på 15 min!)