søndag den 25. november 2012

Uge 47 - En sygeplejerske i mørket


Hvad gør man, hvis man møder en pige alene på en mørk gade? Eller måske snarere, hvad gør man, når man indser, at man er i gang med at indhente en pige et mørkt og øde sted?

Er det mest mistænkeligt, at holde samme tempo som hende, eller at sætte farten op, for hurtigt at komme forbi hende?

Sidstnævne tanker plejede at rumstere på vej hjem fra en våd bytur, når jeg ramte ind i sådan et scenarie. Ok, dér er situationen nok en anden, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at overveje, om jeg burde krydse vejen, da jeg på onsdagens sene og mørke løbetur indså, at jeg snart ville indhente en kvindelig løber. Det nåede jeg dog ikke. En del biler havde nemlig passeret os, da jeg nåede hende på toppen af bakken.

Eftersom jeg alligevel var ude på en restitutionstur, valgte jeg at hilse på hende, hvor indledningsreplikken gik på hendes løb med lommelygte; at det jo var meget smart, men om ik' det var irriterende at løbe med i hånden? Og således indledte vi en hyggelig løbetur i tre kilometre. Udgangspunktet var en fart på @4.36 eller 13 km/t, men i det hyggelige selskab fik vi ved fælles hjælp sat farten i vejret til @4.26 eller 13.5 km/t. Jeg nåede at erfare, at hun var sygeplejerske. Og med den store talestrøm, var hun tydeligvis i form. Og heldigvis ikke bange for mig. Og selv om hun var meget sød at se på, lignede hun altså ikke fotoet ovenfor, desværre!

Denne uges løb.

Mandag: 6 km - de første 4 som opvarming og som omvej til Loop. Efter 20 min træning af ben og mave dér, løb jeg de sidste 2 hjem. Den hårde weekend kunne bestemt stadig mærkes.

Onsdag: 16 km @04.41 - Jeg er helt stolt, fokus var på mængden, ikke farten.

Torsdag: En gentagelse af mandag, minus en kilometer

Lørdag: 4 km roligt løb, for at sikre at benene ikke var alt for stive til klubtræning, men også for at hente berlingeren. Fokus på avislæsning!

Søndag: 4½ km ud til skoven, 11 km blandet løb og teknik på mtb-spor i skoven, op og ned, stejlt, mange små sving, jeg lærer det vel nok en dag, men en crossløber bliver jeg aldrig, selv om det er sjovt, efter 1½ times klubtræning i mudder og regn, løb jeg hjem igen, dejlig våd og træt! I alt 20 km.

Som den kvikke læser har bemærket, så er ordet "Loop" sneget sig ind i min træning i denne uge. Loop er et lille træningscenter, hvor deres teori er, at man bruger 45 sek. ved hver station/maskine og når klokken så ringer, skifter man til næste maskine, på den måde får man trænet det meste af kroppen.

Når jeg kommer om aftenen kl. 20, er der meget mennesketomt, hvorfor jeg bare shopper mellem de for mig relevante maskiner. Jeg laver bænkpres, leg extension og leg curl, alle med rimelig belastning samt lige og skråmavemuskler. Benøvelserne er for at styrke muskulaturen omkring mine svagelige knæ.

Men således endte denne uge, i alt 51 km.

mandag den 19. november 2012

Uge 46 - Sløv start, men med PR





Ugen startede sløvt, og usundt, men virkelig hyggeligt. Mandag stod den nemlig på grønlangkål, hvide og brune kartofler sammen med landskinke hos børnenes oldemor.

Tirsdag kom jeg i løbeskoene. 10 km blev det til. Og det lykkedes mig at holde farten nede, så jeg endte med en sluttid på 45 min. Faktisk blev det til 11 km, da jeg efter et lille indkøb, småløb med en bærepose i favnen.

Onsdag var fyldt op af andre gøremål.

Torsdag blev det kun til 7 km, det var hvad der kunne presses ind.

Lørdag stod den på 10 km løb. Hvor det da gik meget godt. Nogle af Danmarks hurtigste løbere deltog også, jeg forsøgte ikke at følge med dem, men det kunne være sjovt at stå på sidelinien og se dem løbe forbi.

Søndag var jeg så en af de få, der stillede til træning. Og i dag mandag fortryder jeg! Jeg løb de 4 km ud til skoven stille og roligt, luntede sammen med de øvrige gennem skoven og ud til vores træningsområde, hvorefter træneren så ellers gik amok.

Fodledsøvelser først. Dejligt afslappende, det samme var benøvelserne med knæløft og hælspark. Turene med sprint var hårde, men sjove. Sjovt er det i al fald, når farten er så høj, at kun tæerne rammer jorden. Men efter sprintene begyndte gårsdagens 10 km konkurrence at kunne mærkes i benene, hvorfor jeg aftalte med mig selv, at jeg ikke ville presse mig selv unødigt på de forestående tempoture. Vi løb 3-2-1. Altså først 3 km, siden 2 km og slutteligt 1 km.

De første to løb blev opdelt i skiftevis 200 m marathonfart og 50 m 10-km-løbsfart. Den første tur tog jeg nok lidt for hurtigt. Anden tur tog jeg sammen med to andre. Sidste tur var side om side med min konkurrent fra gårsdagens løb og vi pressede hinanden lidt vildt. Det har vi vist allerede nu for vane, men hold da fast, hvor er det godt, og det kommer helt sikkert til at gøre mig til en bedre løber. Om det er konkurrencen eller klubben, der skal have æren, det ved jeg ikke, men under alle omstændigheder, kan jeg glæde mig over, at jeg er ved at genfinde min løbemæssige ærgærrighed. Sidste tur skulle forresten løbes i 10-km tempo, og lad mig bare sige, at vi løb lidt hurtigere end dagen før. 3.23 tror jeg nok, så altså så meget for at holde igen. Men søndagen endte med i alt 17 km.

Dermed samlet set 44 km i uge 46.

Og så vil jeg godt rose mig selv. Jeg har slet ikke nævnt sidste uges latterlige nominering af prisen "Årets danske sangskriver" til DMA. Heller ikke selv om det må være en direkte fejl. En ting er, at vinderen af denne pris ikke kan synge, men han kan i sandhed heller ikke prale af at skrive originale tekster. Prøv at læse de første fire linier af Mer' end kærlighed: "Jeg ville ønske, vores liv var en dans på røde roser,
men kærlighed er ikke som på film. Vores venner og familie må jo tro, vi er idioter, fordi vi ikke giver slip." 
Det får jo Lars Lilholt til at minde om Goethe, hvis man skal bruge Seebach som sammenligningsgrundlag.

Hov for pokker, nu kom jeg til at nævne det alligevel, men pyt, så er det ude. Jeg lærer vist bare aldrig at forstå, at folk vil nøjes med så lidt....

lørdag den 17. november 2012

10 km Vinterserieløb 1/4 og en ny PR





Min nye klub ligger ikke på den lade side, selv om det er vinter. Én gang hver måned startende med denne måned afholdes en lille 10 km konkurrence, hvor ruten går ind i skoven på brede skovstier, nogle naturlige, andre asfalterede, og helt fladt var der bestemt ikke. Ej heller helt i læ. Eller uden modvind.

Vejrprognosen havde ellers dagen før lovet 7-8 grader, så varmt var det desværre ikke, heldigvis dog tørt. Men tænderklappende koldt. Men altså ingen brok herfra!

Jeg havde denne uge kun løbet 10 km om tirsdagen og 7 om torsdagen. Det var det muliges kunst. Tiden var ikke til mere. Jeg havde ellers planlagt at løbe 15 torsdag, så jeg var sikker på min kondition, derfor var jeg lidt spændt på, hvad min form rakte til.

Starten gik.

Eliteløberne fløj af sted. (en af dem, havde løbet Frankfurt Marathon på 2.16!) Og det skulle de have lov til, så hurtig bliver jeg aldrig. I stedet startede jeg med at følge en lille gruppe med træneren som hare. Men da han ved de 3-4 km justerede farten lidt opad, efterlod han sig en lille gruppe, hvor vi skiftedes til at tage føringen. Ikke nøjere struktureret; jeg skønner, at vi alle følte os lidt usikre på kulde kontra form, men pludselig tog en løber med meget bare og meget blege ben teten og lagde sig forrest og den position ville han tydeligvis holde.

Jeg lod ham således lege hare. Så kunne jeg samtidig forsøge at få frosten ud af mine linser. Nu skal det ikke lyde som en undskyldning, men først blev venstre linse helt stiv, og på et tidspunkt frygtede jeg, at den var tabt. Med en hånd for øjet fik jeg den tøet lidt op og det blev flere gange nødvendigt, siden også for det højre. Halvblind som jeg er uden, ville det ikke være godt. Jeg tror, jeg må kapre mig en førerhund eller medbringe briller ved næste løb...

Frosne linser eller ej. I dag havde jeg ikke mere at skyde med, og det gik da meget godt, trods alt. Og hvor jeg før drømte om sub40, tillader jeg mig nu at drømme om sub38.

Resultatet blev således:

10 km
Tid: 38.43
Gns. puls 169 (88% af makspuls)

Det samlede resultat findes her

mandag den 12. november 2012

Uge 45 - Nyt ur og Movember


Den er god nok. Deres snob har sørme tillagt sig overskæg!

En kær tidligere kollega skrev til mig, at hun ellers ikke troede, at jeg var typen, der hoppede på fælles ting som Movember. Og hun har meget ret. Hvis ikke det var fordi, det var i en god sags tjeneste, ville jeg aldrig gøre det.

Børnene synes, det stikker, kollegerne var begyndt at undre sig og en veninde lod mig igår direkte vide, da jeg spurgte, at det ikke var pænt.

Og for pokker hvor har hun ret. Det pynter på ingen måde, og der er desværre kun gået 12 dage af måneden i skrivende stund. Jeg ved ikke, om jeg kan leve med sneglen på overlæben 18 dage endnu. Og kære læser, jeg tvivler på, at jeg vil lade det fotografere og udstille det her på siden. Udstiller jeg mig i forvejen ikke allerede nok?

Derudover så var uge 45 ugen, hvor jeg endeligt lagde mit syge ur i graven. Jeg har ikke nævnt dets helbredstilstand med så meget som et ord, for af alle personfølsomme oplysninger er sundhed/sygdom den mest hemmelige. Dernæst kommer race, straffeforhold, politisk tilhørsforhold, seksualitet og i sidste række kommer økonomien vist nok.

Men nu er det jo dødt og så kan jeg godt afsløre, at forudsætningen for at holde det i live var, at det ikke måtte løbe tør for strøm og aldrig måtte slukkes. Skete det alligevel, kunne det kun vækkes til live, hvis man var meget, meget heldig. Sidst men ikke mindst kunne computeren ikke komme i kontakt med det.

Efter et par lange måneder med sådan en syg patient på armen, valgte jeg altså i sidste ende at give det dødskysset og har nu indledt et forhold til et Garmin FR310XT. Og jeg tror det er det rigtige valg.

Det nye ur skal hjælpe mig intervaltræning, temposkift og træningszoner, som fra min side bør få mere fokus for at blive en bedre løber. I den her sammenhæng kan jeg med det samme tilstå, at mere fokus ikke er svært. Jeg har dig trænet interval og fartleg, men aldrig haft fokus på træningszoner. Jeg har bare løbet og ofte så hurtigt som muligt, selv når det var langt. Ny klub, nye tider..... (og forhåbentligt nye PRs)

Ugens træning i tal:

Mandag: 5 km uden ur, men bøger under armen som skulle afleveres på biblioteket.
Tirsdag: 14 km, de første 8 i læ og med delvis medvind, de sidste 6 i strid modvind og langsomt.

Lørdag: 12 km udover landet, men min grusvej var blevet asfalteret. Godsejeren har vist penge!

Søndag: 13 km blandet løb med min nye klub, hvor jeg ikke gav den så meget gas som sidst, da jeg havde drukket pænt meget vin lørdag aften.

I alt ca. 44 km - næste gang, løber jeg ud til træning, hvis jeg da ikke har ødelagt mig selv efter 10 km løbet på lørdag, hvor målet er ca. 39 min.

søndag den 4. november 2012

Av min skulder og mudder...



Mens stegen simrer færdig i gryden og P.J. Harvey ryster England i højttalerne, sidder jeg nu endeligt i sofaen med benene oppe.

Træningen i dag stod Hechmann for og selv om det kun er min anden træning i den gruppe, så er det nu en skøn fornemmelse at være en del af en gruppe, ydermere en hurtig gruppe, hvor jeg absolut ikke er den hurtigste. Ikke at være den hurtigste ser jeg nemlig kun som en fordel, for det kan i dén grad give mig et spark bagi.

Mine uger går jo normalt fra søndag til lørdag, men jeg vil tillade mig her at lave et lille skifte, så dette indlæg dækker søndag til søndag. Og herefter vil mine uger være som alle andres; mandag - søndag.

Søndag - Første træning med Team Hechmann Sport (THS). 14 km i alt. Træningen indeholdt som beskrevet i et tidligere indlæg bl.a. 5 x 1 km intervaller.

Tirsdag - 14 km i alm. tempo på en time

Torsdag - 5 km (meningen var en 10km-tur, men min skulder gjorde ondt. Jeg havde løftet et par dunke på 25 kg, hvad der svarer til 39.6% af min kropsvægt (var på vægten igår!) og det betalte jeg nu prisen for. Smerten var så stor, at jeg måtte løbe hjem, hvor jeg til gengæld straffede mig selv med armbøjninger, planker, sit-ups, udstræk osv.

Lørdag stod i præ-julebagning (igen) og da sæsonens første honningbrød og vanillestjerner og -hjerter var ude af ovnen, beordrede jeg børnene op på deres cykler og 9 kuperede kilometre senere bankede vi på hos farfar. Selv den 6årige klarede turen uden brok. Jeg er imponeret. Og det skal gøres igen, selv om man siger at succeser ikke skal gentages. Turen tog forresten 50 min og jeg må indrømme, at jeg ikke kunne lade være med at tænke, at det altså er i det tempo - og også langsommere, nogen løber marathon i. Nok om det, hyggeligt var det og børnene blev luftet!

Søndag stod den igen i THS's tegn og denne gang var det mesteren selv, der stod for træningen. Vi startede med at lunte gennem skoven og ud til kasernens område, hvor vi trænede teknik. Fodled, spring, sprint. Den del skal helt sikkert også trænes i hverdagen. Herefter skulle vi løbe to gange 2 km i et tempo, der lå mellem halvmarathon og marathontempo. Ruten var delt op på den måde, at vi efter hver 200 m skulle sætte farten op i 50 m og derefter ned til udgangstempoet igen. Det var hårdt. Men jeg løb nok også lidt hurtigere end jeg skulle, men vejret var jo godt, og jeg gav den ikke max, løb bare godt til. Første 2 km blev klaret i 7.37 og anden omgang i 7.26. Herfra luntede vi tilbage til skoven, hvor vi på mudret skovsti fik vist en lille rute på 500 m, som vitterlig bød på mange trærødder, sving, mudder og op- og nedstigninger. Da vi havde set ruten, blev vi bedt om at løbe den med max gas. Det forsøgte jeg. Følelsen af at være Bambi på glatis, var dog allestedsnærværende, hvorfor jeg passede lidt på.

Efter 1½ times træning og hyggeligt samvær var det slut. Jeg har ingen anelse om antal kilometer, men kvaliteten af træningen er høj og det er jo det vigtigste.

Nu vil jeg ikke kede læseren med et referat af alle klubtræninger, så bliver jeg sikkert valgt som sekretær i klubben, hvis det rygtes....

Men altså 42 km + 1½ time i godt, aktivt selskab.