Uge 12+13 og en milepæl

Nogle gange skal tal bare tale for sig selv.

Uge 12:

Mandag: 11 km, tid 49.42, 4.30min/km, gns. puls 144

Onsdag: 12 km, tid 55.53, 4.41min/km, gns. puls 151

Torsdag: 8 km, 4.17min/km

Lørdag: 22 km, fantasiløst, først 11 km i stik modvind og derefter hjem. Først 5min/km og hjemad 4.30 min/km

Uge 12 i alt 53 km


Uge 13:

Mandag: 19 km, tid 1.22.33, gns.fart 4.20min/km, gns. puls 152

Torsdag: 42.2 km, tid 4.04.40, gns.fart 5.43min/km (!) og gns.puls 139

Fredag: 13 km - benene skulle rystes efter marathonet, bla. fart, men i snit 4.30 min/km og gns. puls 151

Søndag: 27.5 km, progressivt løb. 1 time 5min/km, 2, time 4.30/km og de sidste 10 min skulle have været 4min/km, men min læg brokkede sig, så det blev til 1 km i den fart og resten roligt. Gns. puls 145

Uge 13 i alt 101 km
...og derved har jeg for første gang nogensinde løbet over 100 km på en uge.

Ugens sidste tur skete i godt selskab med Jacob ud til stranden og hjem igen, vejret var perfekt og det var nu skønt og mindre kedeligt at løbe sådan en langtur med en anden. Jeg løb med to gels i lommen som det eneste. Jacob er jo lidt svagere og havde foruden to gels også en camelback med vand, så kan man diskutere, hvem der er den klogeste!

At gå et marathon - med al respekt...

 

Jeg er i lidt af et dilemma lige nu.

 

Dels vil jeg gerne give udtryk for min dybeste respekt for Annette Fredskov og hendes projekt, dels også udvise respekt for en debutants første marathon - er det en pleonasme? - men samtidig har jeg jo selv den følelse af ikke rigtigt at have løbet et marathon. Men nu foregriber jeg hele historien.

 

Aldrig har min forberedelse til et løb været så useriøs. Nuvel, jeg spiste pasta, kylling og masser af grønt i går, men ikke noget med ét langt marathonprogram, optimal træning eller noget. Nej, mandag stod den på lidt løb og så gik turen ellers i biffen, hvor Tarantino stod for underholdningen, mens der blev ædt slik for mange penge og tirsdag stod den på bagekartofler med rigeligt persille/hvidløgssmør og et par dejlige bøffer, alt i alt ikke ligefrem carboloading.

 

Vel ankommet til Næstved blev vi alle foreviget inden afgang. Herefter løb vi i samlet trop de første par kilometer, de hurtigste strøg dog hurtigt af sted. Personligt skulle jeg ikke nå noget, for mig var dette træning, så mit mål var blot at få 42 km i benene, samt at støtte lidt op omkring Annettes projekt. 

 

I gruppen var der bl.a. en kvinde, der løb med tung rygsæk, idet hun er på vej til Sahara for at deltage i Marathon des Sables. Behøver jeg mon at skrive, at det aftvinger respekt ud over alle grænser? Langsomt splittedes vores gruppe op og pludseligt befandt jeg mig sammen med en debutant på marathondistancen og eftersom jeg ikke skulle nå noget og egentligt var glad for, at jeg havde fundet en, der løb i mit joggetempo, så jeg ikke skulle tænke så meget over min fodsætning, fik jeg min egen mission; han skulle simpelthen bæres igennem!  

 

Turen bestod af 6 x 7 ture. Efter hver tur tankede vi op ved et overflødighedshorn af et depot. Mørk chokolade, flødeboller, Haribomix, frugt, sodavand, saftevand, postevand, kaffe og div. småkager. Det benyttede vi os stort set af hver gang. Debutanten havde som PR løbet halvmarathon i 1.52 og da vi ramte de 21 km stod uret på 1.53, hvorfor en tid under de 4 timer føltes opnåelig.

 

Dog kan ikke engang et så velassorteret depot fylde energireserverne op så hurtigt, som der forbrændes, hvorfor tempoet dalede stille og roligt fra omgang til omgang på de sidste ture. Nu har jeg sikkert også være dødirriterende for tempoet var snakketempo for mig, hvorfor vi naturligvis drøftede stort og småt. Jeg stillede endda hv-spørgsmål (og ikke; hvaler er pattedyr, ikke sandt?) og tvang ham derved til at svare, mens han samtidig løb stadig mere tør for kræfter.

 

Men i mål kom vi. Undervejs havde debutanten kæmpet med sidestik og muskelømhed. Da vi rundede de 28 km var i ude i for ham ukendt farvand og jeg var noget spændt på, hvad der ville ske ved de berømte 32-33 km, men han kæmpede sig igennem. På sidste runde klynkede han lidt højlydt og jeg lod ham vide, at han bare skulle give los. Nedtællingen var i gang nu. Men kræfterne til at komme under 4 timer var der ikke, jeg spurgte ved 40 km mærket, om det var et mål, for så skulle der løbes stærkt nu. På det tidspunkt havde han kun målstregen for øje og var allerede glad for resultatet. Den næste km blev løbet relativt langsomt og så kom bakken, som vi efterhånden havde kendte ret godt. På modsatte side blev vi overhalet af en anden løber og kækt spurgte jeg, om han måtte det? Tilsyneladende ja, men da målstregen var i sigte, sprintede vi i mål. Hvor kom de kræfter fra, drillede jeg ham med.

Glad og stolt takkede han for min hjælp. Sluttiden sagde 4.04.40.

 

Og min gns.puls var 139. Jeg gentager. 139. På en alm træningstur er den jo ofte 151, så nu forstår I måske, hvad jeg mener med at have gået et marathon.

 

Men af denne tur har jeg lært, at et marathon ikke behøver at være hårdt. Og hvis man er bidt af marathondistancen, kan jeg på sin vis sagtens forstå, at man vælger at løbe den i et langsommere tempo og ikke som jeg, at gå efter ny PR hver gang. Blot ikke denne gang.

 

Hvornår når man så dertil, at mængden af marathons er mere afgørende end tiden, det ved jeg ikke, selv er jeg der i al fald ikke endnu. Men hyggeligt var det i dag og sjældent har jeg talt så meget under et løb. 

 

Det skal dog ikke mindske min respekt for Fredskovs projekt om 366 løb på 365 dage.

Uge 11 - pyramider og mad

Denne uge havde jeg overvejet at slutte af i Greve til Sydkyst Halvmarathon, men da jeg så vejrudsigten, gad jeg ikke betale for et løb, hvor der var mulighed for is på stierne og en kold vind fra havet. Samtidig er min form heller ikke helt i top, hvorfor jeg nok bare ville blive skuffet over ikke at kunne tangere min tid eller slå den.

Min form er dog opadgående.

Heldigvis! For jeg bliver snart løbet agterud af flere og flere i klubben, men det skal snart være slut. Og selv om søndagens træning foregik i stærk vind, så led jeg ikke i vinden. Klart var det sjovere at løbe med vinden i ryggen, men jeg oplevede ingen vejrtrækningsproblemer.

Ugens træning fordelte sig desværre kun på 3 dage, lørdagen havde konen reserveret. Men når nu jeg blev tvunget til at lege hjemmegående far, kunne jeg lige så godt få det bedste ud af det, og muntrer mig i køkkenet. Og sørme om ik' også der kom en fotograf forbi og sørgede for et godt foto af mig... Eller måske ikke, men så er der da lidt at kigge på for dem, der er til den slags!

Vi får sjældent sovs hjemme hos os, hvis der er gæster, byder jeg hellere på sauce(!), så da den stod på svin om aftenen, lavede jeg det på italiensk vis, se evt. svin og tomat, og børnene fik lov til at få smør på brødet, så ingen manglede sovsen.

Og den søde tand skulle jo heller ikke snydes, her stod den på fyldte chokolader og da konen kom hjem, godt vindblæst og med endnu en ny frisure, kunne jeg byde på hjemmelavet varm kakao.

Denne uges træning i tal:

Tirsdag: 15 km, tid. 1.09.38, gns. puls 151, 4.38min/km
- fokus var på at løbe langsomt, stille og roligt både op og nedad bakkerne

Torsdag: 15 km, tid 1.06.20, gns. puls 158 - 4.26min/km
- alle bakker blev løbet i høj fart, resten af ruten i roligt tempo

Søndag: 23 km. Blandet træning.
- i løbesko ud og hjem, og 12-13 km med klubben. Her stod den på pyramideløb. Først 500 m løb, så 1000 m, 2000 m, 1000 m og til sidst 500 m igen.

Pyramiden skulle løbes i lidt langsommere end 10 km-fart, for mig så det ud som følger:

617 m, tid 2.20, 3.48min/km
1170 m, tid 4.20, 3.41min/km
2020 m, tid 7.45, 3.50min/km
1120 m, tid 4.09, 3.43min/km
651 m, tid 2.24, 3.42min/km

Med andre ord altså ca. 500, 1000, 2000 m.

Det var god træning. Men jeg har tabt noget form og træneren mente også, at jeg bør give det nogle uger, før jeg får testet min iltoptagelse.

11. uge samlet set: 53 km.

Krydsridset svin

Flæskesvær med rosmarin

Ingredienser:

Svinekam, helst med ben og et godt lag fedt.
Frisk rosmarin
1 Økocitron
1 Fed hvidløg
Havsalt
Peber


Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 220 grader

Rids sværen. Jeg krydsridsede den.

Skyl citronen og skræl den gule skræl af med en god kartoffelskræller.

Hak skræl, rosmarin og hvidløg og gnid stegen godt ind i alle krydderierne.

Læg den i et fad og stabiliser den med kugler af staniol, så oversiden er plan, og hæld lidt vand ved.

Stegetiden afhænger naturligvis af stegens størrelse. Brug evt. stegetermometer (ved svin skal centrumtemperaturen være 63 grader), jeg plejer nu at se/føle/trykke på mine stege for at afgøre, om de er færdige. Men 1 kg svin skal ca. have en time i ovnen.

Nu findes der mange måder at stege på, jeg foretrækker at stege svin ved relativ høj temperatur, da jeg foretrækker at også kødkanten bliver sprød. Og det med først at vende sværen nedad i væsken bruger jeg ikke, dog overhælder jeg sværen med væsken. Det plejer at give et flot og sprødt resultat.

Er sværen endnu ikke sprød, kan man skære den af og grille den, eller grille hele stegen i et par minutter.

Vores tilbehør: krydderstegte hele kartofler, hjemmelavet ciabatta og semidried tomater.

Semi dried tomatos




 
Ingredienser:

Aromatiske tomater
Havsalt
God friskkværnet peber
Lidt sukker! (kun om vinteren)

Valgfrit: krydderier, hvidløg, balsamico, olivenolie


Opskrift:

Alt efter tomattypen skæres de ud i passende størrelser.
(Jeg brugte cherry tomater og halverede dem bare - men alle aromatiske tomater er velegnede, og jo mere højsæson, desto bedre)

Læg tomaterne med deres åbne sider opad.

Hæld lidt olivenolie over og krydr dem gavmildt med salt og peber.

Bages i ovn ved 80 grader i 2 timer.



Det er skræmmende enkelt at lave disse semidried tomatoes. De kan bruges som tapas, i en sandwich eller gøre en god bolognaise bedre. Ja, mulighederne er mange og endnu er det ikke så udbredt, hvorfor det altid vil glæde dine gæster.

Alt efter sæsonen kan tomaternes sødme hhv. tæmmes eller forbedres. Altså om sommeren kan man tilsætte balsamico og om vinteren drysse med lidt sukker sammen med de valgte krydderier.

Hvis de ikke alle spises, kan de overhældes med olivenolie og kommes på glas.

Fyldt Chokolade

Fyldte Chokolader


Chokolade til overtrækket


Mængder i overtrækket er svært at angive mål på, eftersom det kommer an på de anvendte forme.

Chokolade skal tempereres, dels for at den får sin flotte blanke farve, dels for at den nemmere slipper formen. Smelt din chokolade til overtrækket i forhold til ovennævnte link.

Fyld formene, lad dem stå lidt, bank dem ned i bordet, så lufthuller fjernes og hæld så chokoladen fra. Denne tilbagehældte rest bruges til bundene på chokoladerne.

Stil formen væk og lad chokoladen stivne og forbered dit fyld.

I mine chokolader lavede jeg to slags fyld:


Hvid chokoladeganache med lakrids

½ dl. piskefløde

60 g. hvid chokolade

1 tsk lakridspulver

Hak chokoladen. Bring fløde og lakridspulver i kog og hæld den over chokoladen, mens der røres.

Put film over skålen, hvor filmen er helt nede og røre chokolademassen, så kondens undgås, og sæt skålen på køl. (Skal køles helt ned)

Marcipan med romsyltede kirsebær

Hak kirsebærene og ælt dem ind i en klump marcipan.

Herefter trilles kugler, som er så små, så de passer ned i de chokoladefyldte forme og tillader plads til en god bund.

Men inden de skal ned i formene, må de godt stå at tørre lidt.

Fyldte chokolader

Når det valgte chokoladefyld er klart, fyldes chokoladeformene op til 2/3.

Herefter lukkes chokoladerne med den resterende chokolade til overtrækket, som er temperet på ny.

Smid chokoladerne i køleskabet og lad dem stå dér til de er helt kolde. Et andet trick er at tilsætte kakaosmør til chokoladen, som skulle få dem til slippe formene nemmere. Andre igen lægger dem i fryseren til at starte med.

P.S. Et ekstra lille hint. Smid ikke den sidste rest chokolade til overtrækket ud, hæld i stedet sødmælk ned til chokoladen, tilsæt lidt rørsukker alt efter smag og vupti, så har du dig en kop rigtig lækker kakaomælk.

P.P.S. Jeg har kun prøvet at lave fyldt chokolader som ovenstående, men jeg fandt denne idé, som skal prøves. Også selv om tricket kommer fra en rød avis!

Uge 10 - to nye par sko

Som en overspringshandling vil jeg lige logge denne uges træning. Jeg er ellers i gang med at kigge på forskellige lagerstyringsmodeller og deres betydning for cashflow/leveringssikkerhed, men efter først at have beregnet min aktiebeskatning, så er jeg ved at gå lidt død i tal og glæder mig til at klokken snart slår så mange slag, at jeg kan forsvare at åbne min søndagsrødvin. 

Omkring aktiebeskatning er det jo typisk dette socialistiske land, at allerede beskattede penge skal beskattes endnu en gang. Det er mig, der løber risikoen, men alligevel synes staten, at den skal have del af de penge. Jeg forstår godt, at nogle fristes til at skjule formuer i udlandet, måske jeg snart skulle besøge min veninde på Isle of Man.... 

Nu da jeg endelig er kommet gennem min alt for lange sygdomsperiode og den kolde lungebetændelse er overstået, kan jagten nu gå ind på at indhente al det forsømte. Samtidig havde min skopusher leveret to nye par sko, hvorfor det jo var nærliggende at prøve dem af. Skoanmeldelse følger en af dagene...

Tirsdag, 10 km, tid 42.14, gns.puls 161, 4.15min/km (Kinvara 3)

Onsdag, 5 km, desværre med et dødt ur, gav den ellers max gas (Type 5)

Torsdag, 11 km, tid 52.26, gns, puls 151, 4.45min/km 

Lørdag, 11 km, tid 47.42, gns. puls 162, 4.19min/km

Søndag, 18 km sammenlagt, hård bakketræning på et MTB-spor i klubregi og ellers roligt løb, men med pauser giver det ingen mening at logge puls/fart/tid. - Turen på mountainbikesporet var ret sjov, om end også lidt farlig med de stivfrosne hjulspor. Ruten bød på en rimelig stejl bakke, som mødes med lav fart, hvorfor den naturligvis føltes ekstra hård, og vi gik vist alle lidt døde netop dér, alligevel lykkedes det mig at overhale samme løber to gange opad bakken, tredje gang gav jeg ham dog et hjælpende puf i ryggen, for jeg orkede ikke at overhale endnu en gang...

Denne uge altså i alt 55 km

Og status for denne uge lover godt. Selv i den blæsende, kolde sidste halvdel af denne uge har jeg ikke oplevet problemer med vejrtrækningen, så nu tror jeg på bedre tider. Torsdag og lørdag har jeg virkelig øvet mig i at løbe langsomt, for jeg har meldt mig som medløber til Annette Fredskov senere i denne måned og hun plejer at være ca. 5 timer om et marathon, så jeg er spændt på, hvordan det bliver at gå et marathon!

Nu har klokken næsten slået 16 slag, så kan jeg godt åbne rødvinen, ik'? Lagerstyringen må vente til i morgen...

Uge 8 og 9 - Farvel mycoplasma!

Ak ja, februar vil jeg helst generelt glemme. Men nu er der fremgang...

Yngstedatteren fyldte dog 7 år og blev naturligvis fejret med bravour af ikke færre end 37 gæster, men derudover har februar ikke budt på meget andet end dårligdomme.

Mine løb i disse uger har set ud som følger.

Uge 8:

Tirsdag: 10 km, tid 42.55, 4.16/min, gns.puls 162
Onsdag: 11.5 km, 49.48, 4.19/min, gsn.puls 165

Uge 9:

Tirsdag: 11 km, tid 47.03, 4.38/min, gns.puls 151 - Frosten var hård for mine mycoplasmahærgede lunger.
Onsdag: 10 km, tid 42.32, 4.15/min, gns.puls 159 - løb i dagslys og kækt startede jeg med fartleg, det holdt jeg dog hurtigt op med.
Lørdag: 10 km, tid 43.57, 4.23/min, gns.puls 154 - helt roligt løb
Søndag: 14 km blandet løb. Bl.a. 6 tempoture á 1 km, hvor vi løb 500 m roligt og 500 m i 10 km tempo. For mig så det således ud:

1005 m, 3.46 min (Jeg glemte, at trykke lap)
514 m, 2.08 min
512 m, 1.51 min
513 m, 2.10 min
503 m, 1.51 min
527 m, 2.15 min
491 m, 1.55 min
983 m, 4.10 min (slappede af - det var nødvendigt)
930 m, 3.47 min

Altså 6 km på 24 min, hvor det var rart, at jeg fik lidt fart i benene igen.

Og for hele ugen blev det så til 44 km. Alt i alt har dagen i dag, givet humøret lidt af et løft.

Og så lidt tanker....

Mandag i denne uge besluttede jeg mig for endeligt at tage til lægen. Jeg havde lagt influenzaen bag mig og der var intet snot, ingen muskelømhed, hovedpine eller andre influenzasymptomer tilbage, men min vejrtrækning var et mareridt. Det kan bedst beskrives som om, jeg trak vejret gennem sugerør. Sjovt var det langt fra.

Ugen op til bød kun på 20 km, jeg magtede intet. Og alle ledige stunder blev tilbragt fladt på sofaen. Men heldigvis er der lys forude. Lægebesøget bekræftede mig i, at der var noget galt og nu skal medicinen bare lige have lov at virke.

Dog må jeg stadig løbe. Jeg tager det foreløbig med ro, jeg kan godt mærke, at hjertet og hele kroppen skal arbejde lidt mere på at opnå samme fart som tidligere.

Men måske i skæret af dette håbets lys har jeg så sendt bud efter nye løbesko. Det ene er endda et par helhjertede racing sko, om hvilke wiggle skriver:

Racing shoes are ultra-lightweight, built on a curved last and stripped of the majority of cushioning and stability features found on most training shoes. Generally, the lighter the shoe, the more minimalist the design. You should choose these if you’re a fast, elite runner concerned predominantly with weight. Unless you’re very light, these aren’t for you if you run a marathon outside 2:45, or 1:30 for a half.

Nu skal jeg ikke gå i rette med wiggle. Men vi er mange, der kan løbe et halvmarathon under 1.30, og en del færre, der kan løbe et marathon på 2.45. Men nu er de bestilt, så må vi se, om det bliver dem, jeg løber marathon i? - Belært af et klubmedlem, så er den nu god nok. Ovennævnte tidsindikation for marathon-delen er for at vise, at du bør tænke på belastningen og den manglende støtte ved sprintersko. Men nu får vi at se, de lander i morgen og så bliver det spændende at teste dem.

Således opløftet af dagens træning, ser jeg frem til den kommende uges kilometre.

En mycoplasmatisk mands tynde tanker

Jeg vejer 10 kg mindre!!!

Jeg var hos tandlægen den anden dag.

Ikke at besøget i sig selv var interessant, der var alligevel ingen huller, men jeg var sidste kunde i klinikken og tandlægen havde lyst til at sludre - heldigvis ikke kun, når hun havde værktøj i munden på mig, og emnet var løb. (Ellers ville jeg næppe nævne det her!)

Hun løber for hyggens og motionens skyld, ikke for at jagte PR’s; altså alene for sundhedens skyld. Og eftersom vi bor i samme bydel, ser vi af og til hinanden.  

Derfor spurgte hun nysgerrigt til min løbetræning i de forgangne vintermåneder, hvortil jeg kunne berette, at jeg skam løb, om end i begrænset mængde, især fordi min influenza havde afkræftet mig, men at jeg i gode uger havde løbet omkring 50 km, hvilket og kun var halvdelen af de mest aktive i klubben.

Det førte os videre til at tale om træningsafhængighed og her berettede hun om sin søn, der er bodybuilder og som på et tidspunkt ikke kunne springe en enkelt dag over. Således stod han op om natten for at fylde benzin på motoren (ikke på bilen, red.), og der var altid lige et sted på kroppen, der kunne forbedres. Derudover kunne han nærmest ikke føre en samtale uden at skulle nævne træning, uagtet om den konverserede part, havde vist interesse herfor eller ej. Det blev følgelig for meget for hende og hun kunne til sidst ikke holde ud hverken at se eller høre om det.

Og ja, jeg må jo krybe til korset.

Selv om jeg sjældent er oppe omkring 100 km om ugen, kan jeg godt nikke genkendende til afhængigheden. I den sidste tid med influenza og efterfølgende kold lungebetændelse (som det fejlagtigt kaldes) (og som jeg først var fået antibiotika for i dag) har alene tanken om at løbe dog været svær at tænke, hvorfor afsavnet måske har været desto større.



Ovennævnte beregning er baseret på 50 km pr. uge
med en gns.fart på 14 km/t, hvilket giver 30 min dagligt.



Som et udspring af samtalen i klinikken og min afkræftede sjæl og legeme tænkte jeg derfor meget over løb og dets betydning for mig. Hvor jeg startede med at løbe for at tabe mig, løber jeg nu, fordi jeg ikke kan undvære det. Men, og det burde måske skrives med stort, så er jeg også bange for, hvad der sker, hvis jeg stopper med at løbe.

Derfor har jeg lovet mig selv hele tiden at have styr på balancen mellem job/familie/løb/venner.

Udover det har jeg også lovet mig selv at spise nok. Og det var egentligt det, dette indlæg skulle handle om, så undskyld, at jeg er så glad for lange indledninger, men lange forspil skulle jo være så godt, ik?

På et tidspunkt havde jeg en kollega, der via nettet kunne logge dagens måltider og derved se hendes daglige kalorieindtag, hvorfor hun vejede al mad og tastede produkternes næringsindhold ind i loggen. Jeg fik af kollegaen lov til at taste mine måltider ind, men det sluttede brat, da jeg om aftenen begyndte at veje min aftensmad. Konen sagde stop! – Det lykkedes mig ikke at forklare, at jeg blot gerne ville vide, om jeg spiste nok.

En ganske almindelig dag starter jeg enten med en portion havregryn eller A38 og müsli. Dernæst en grovbolle med mørk pålægschokolade til den første kop kaffe på kontoret.

Efter en times tid er jeg nok allerede i gang med rosiner, æbler, mandler, gulerødder, som jeg småspiser af indtil klokken slår 12.

Frokosten byder på rugbrød/grovsandwich og frugt.

Eftermiddagen byder som regel på mere frugt, måske garneret med lidt mørk chokolade.

Hjemvendt fra job, er der så aftensmad, nogle gange efter løb, andre gange før løbet.

Der er dermed dage, hvor jeg føler, jeg spiser konstant. Mine kolleger spiser intet før frokosten og sjældent heller efter.

Figurerne her på siden er alle hentet fra motion-online.dk. Hvor troværdige de er, ved jeg ikke, men sjovt at lege med er det. Kropsidealet kan jeg kun grine af. Det var en artikel fra Politiken, der henledte min opmærksomhed på beregneren. Nu skal vi ikke være så tynde, som vi tror. Tja, man ændrede jo også dansk retsskrivning for at tilpasse den til den jævne danskers skriveevner, så hvorfor ikke også ændre BMI og kropsideal til den voksende livvidde?

Nu går der en lille uges tid, så burde jeg være helt rask for min pådragede mycoplasma, indtil da, kan jeg glæde mig over, at jeg ifølge motion-online ikke skal dø lige med det samme....

Tja...

Der er så få intervaller i denne test, så jeg lige så godt kunne læse min fremtid i kaffegrumset.

Min hvilepuls er 40.
BMI under 35 - øhh ja, træk 16 fra, så er vi der næsten!
Men jeg tror på den, jeg skal ikke dø!