fredag den 28. september 2012

Efterårstræning og en røverhistorie




Kultvin fra Bolgheri

Det er nu efterår og dermed er der skruet lidt ned for min træning. Nu skal børnene have lov til at gå til deres dans og svømning, og konen skal også træne(s), hvorfor jeg nu slapper lidt af.

Med mørkets fremkomst er det også naturligt nok. Jeg var f.eks. igår ude at løbe 9 km i kraftigt regnvejr, flere steder var det pga. mørket og sparsom belysning umuligt at se, om det var plan vej, man satte fødderne på, ofte trådte man derfor lige ned i vandpytter. Det var nu en dejlig tur alligevel, faktisk var jeg nærmest helt stolt over at have brugt hele 40 min på at løbe 9 km og det tydeliggør jo, hvorfor farttræning ikke er optimalt i mørke.

Nu er dette jo ikke en blog om bøger, mode, vin, mad eller politik, så når nu der bruges mindre energi på træning, kan jeg jo passende finde tid til mine andre interesser. I aften skal jeg således langt om længe endeligt deltage i et arrangement i min vinklub, hvor vi skal smage diverse kultvine, i samme klub har jeg tidligere smagt andre store vine, en af dem jeg husker bedst og stadig kan "smage", var en kultvin af Vinding-Diers ved navn Belluzza.

Denne vin opnåede så høje priser og så stor en kultstatus, at hans vingård faktisk blev røvet i "bedste" western stil med pistoler og det hele, men en enkelt tønde kunne røverne dog heldigis ikke få plads til i deres lastbil.

Vinen i den efterladte tønde var for lidt til at sætte til salg. Der ville simpelthen blive for få flasker og det ville være for dyrt at få printet etiketter til den. Men vinen blev naturligvis alligevel hældt på flasker og Peter Vinding-Diers skrev i egen høje person selv "Belluza" med guldtusch på flaskerne og disse flasker blev så solgt til en god ven af huset - denne ven havde egentligt lovet ikke at sælge flaskerne videre, det skete så alligevel og af kringlede (og lovlige) veje ligger der nu sådan en flaske i mine gemmer, og hele historien har jeg på mail af hovedpersonen selv. Ret spændende synes jeg, og historien skal naturligvis genfortælles når den åbnes i løbet af vinteren i gode venners lag.

I aften skal vi dog ikke smage Belluzzaen igen, men dennes "storebror". Vi skal desuden smage en dessertvin, som tidligere var forbeholdt den russiske Zar. Nu er det ikke Zaren, der drikker den; derimod den russiske mafia, som har taget over - Det skal nok blive godt, interessant og hyggeligt. Og jeg skal nok huske at tage billeder af sjældenhederne...

Hvad med løb? Ja, ja jeg skal nok berette her.

De sidste 3 uger har jeg løbet således

Søndag: 21 km (aldrig over 1.28 i tid)
Tirsdag: 15 km (denne uge dog 10 km - på under 40 min trods røde lys)
Torsdag: 15 km (denne uge dog 9 km)

Samme program bliver hovedtemaet efteråret og vinteren igennem.


-----------------

Her følger lidt vinnoter, for sjov, for de interesserede.

Selve vinsmagningen fulgte ikke de gængse traditioner. Her var ingen rød tråd gennem smagningen, intet tema. Med andre ord var denne smagning helt skæv, men så meget sjovere og skør. F.eks. udbrød en dame efter vin nr. 2, at "det her var noget helt andet". Og det kunne for så vidt være sagt om hver enkelt vin!!! 



Montecarrubo 2008

Peter Vinding-Diers laver ganske enkelt skøn vin

Duften bød på kaffe, mørk frugt og halm.

Smagen: Kompleks og fløjlsblød frugt, læder, stald, tobak. En herrevin, som sikkert også kunne score et par piger...




Massaya Gold Reserve 2004

Hvem havde troet det, men aftenens bedste vin kom fra Libanon.

Duften gav løfter om noget stort. Blomme, lakrids, kirsebær, læder.

Smagen: Tobak, læder, træ, tranebær, stald - vildt potent - jeg vil på ferie i Libanon!

Aftenens perfekte afslutning var denne perle fra Ukraine

Massandra Pinot Gris 2003

Duften kan jeg stadig fremkalde.
Forestil dig at blende marcipan, abrikoser, ferskner, smør og sherry sammen, så har du duften!

Smagen var ligeledes i samme retning.
Fed i konistensen, marcipan, ferskner, honnin, pære - alt i alt dessert nok i sig selv.

fredag den 21. september 2012

5 Myter om sundhed

Per Brændgaard

Pas på denne mand!

Nu har jeg ikke skrevet i lang tid, det skyldes kun travlhed, aldrig dovenskab, men er der noget, der kan få mig op af stolen, så er det idiotiske udtalelser, og desværre har ovenstående mand tilkæmpet sig adgang til diverse medier og endnu værre; mange synes at lytte til ham! Den sidste idiot i verden er åbenbart endnu ikke født.

I Danmarks sundhedsavis BT kunne man igår således læse 5 myter om motion. Det er faktisk sjov læsning, hvis det ikke var så tragisk, at mange tog det for pålydende. Læs selv med her, det røde er uredigeret hentet fra BT.

---

Myte 1: Motion slanker helt vildt godtSandhed: Motion giver et varigt vægttab på kun 1-2 kg i gennemsnit. Motion slanker dårligt, fordi 1) Man holder op med det efter noget tid. 2) Man bliver mere sulten, så man spiser mere. 3) Man får trang til at belønne sig, så man spiser mere. 4) Man kompenserer ved at være tilsvarende mere inaktiv på andre tidspunkter af dagen.


Min sandhed! - Jeg har tabt 20 kg ved at løbe. Jeg gentager lige. 20 kg! Og jeg er ikke alene, på løbesiden.dk er vi utallige, der kan fremvise vægttab af samme kaliber og nogen endda mere end det. Ved diverse stævner har jeg desuden talt med andre løbere, der ligeledes er kommet op af sofaen og smidt 10, 20 og 30 kg.

Punktet nummer 1 forstår jeg ikke. Holder man op med at tabe sig eller op med at motionere. Hvis man holder op med at motionere, så ja så taber man sig naturligvis ikke mere, hvis han derimod mener, at man oplever et stort vægttab til at starte med for så senere at opleve, at der skal mere og hårdere træning til for at tabe sig, så kan han have ret. Pkt. 2., 3 kost er nødvendig, der skal benzin på motoren, hvis man spiser det rigtige, så skal man da ikke stoppe med at spise, men det skal jo ikke være soft ice. Pkt. 4 efter et marathon ja, efter en 10 km nej!

Myte 2: Løb er den bedste motionsform Sandhed: Der er et stort socialt pres for at dyrke løbetræning. Mange løber som følge af automatiske, negative tanker om, at man bør løbe. Selv om løb kan være udmærket motion, kan det også være både fysisk og psykisk nedbrydende, f.eks. hvis din krop er tung. Lyt til din krop og dig selv. Måske kan du finde en motionsform, der er både mere effektiv, skånsom og motiverende, end løb vil være for dig.

Min sandhed! - Jeg prædiker ikke og jeg mobber ingen ikke-løbere. Men jeg fortæller gerne om mine løb, dog ved jeg, at mine historier er sjovere at fortælle til andre løbere, eftersom de selv kan sætte sig ind i diverse situationer.

Men hvor er det sociale pres, han taler om? Jeg kender da mange andre, der dyrker badminton, fægtning, fodbold etc. Så ja, der findes mange andre motionsformer, hvorfor fokuserer denne ekspert kun på løb?
Myte 3: Motion giver energi Sandhed: Motion kræver energi. Du er nødt til at føle dig rimelig energisk, inden du går i gang med en motionsomgang for at kunne gøre det. Motion kan gøre, at humøret er bedre efter motionen sammenlignet med før motionen. Men det kan også være, du bare føler dig træt og har brug for at ligge på sofaen. Find ud af, hvad der skal til for at øge dit energiniveau før motion. Tidligere fri fra arbejde? Meditation? Bedre mad? Mad på et andet tidspunkt? En lur? Eller måske bare en kop kaffe?
 
Min sandhed! - Motion lader virkeligt mine batterier op. Men indrømmet, til at starte med, når man går fra ikke at være i form til at komme i form, bliver man altså træt af at dyrke motion, men når man har nået det punkt, hvor formen er god, giver motion dig et kæmpe overskud i hverdagen og gør dig i stand til at yde mere i mange sammenhænge.

Myte 4: Motion skal være gøre ondt for at gøre godt Sandhed: Lidelse og ubehag er ikke i sig selv tegn på, at man dyrker god motion. Motion ved blot let til moderat intensitet (f.eks. gang og yoga) kan give gode fysiske virkninger i form af forbedret stofskiftekondition, appetitregulering, blodsukker og hjertesundhed. Det er rigtigt, at motion med højere intensitet giver noget ekstra, men det behøver ikke at føles ubehageligt. Musik til motionen, motion sammen med andre og motionsformer, som man rent faktisk godt kan lide, kan gøre, at det er hårdt fysisk og en behagelig oplevelse psykologisk set samtidig.

Min sandhed! - Lidelse og ubehag? Hvad taler manden om? Jeg kan stadig huske mine milepæle i min løbende karriere. Og ikke engang min første 5 km, som tog lidt over en halv time, føltes som en lidelse eller med ubehag til følge. Hårdt ja, men come on, hvorfor har du, Per, set dig så sur på løb? Hvis løb ikke føles som den rigtige motionsform, så find da gerne en anden sport. Jeg presser dig ikke til at løbe!

Myte 5: Jo mere, jo bedreSandhed: For meget motion er usundt for både krop og psyke. Maratonløb, triatlonjernmand og andre former for ekstremsport nedbryder kroppen på en skadelig måde. Folk, der dyrker enormt meget motion, lider måske af en motionsforstyrrelse og misbruger måske motion til at regulere negative følelser. Ligesom ved spiseforstyrrelser og madmisbrug. Den eneste forskel er, at motionsforstyrrelser er socialt accepterede. Når det kommer til motion for sundhedens skyld, så gælder det om at dyrke tilpas – ikke for lidt og ikke for meget. Bare nok

Min sandhed! - For meget motion er usundt??? Nu rabler det virkeligt for denne sundhedsguru. Hvor er dokumentationen kære Per? Jeg har læst diverse veldokumenterede videnskabelige artikler, som dokumenterer, at hverken knæ eller andre led tager skade af f.eks. marathonløb, hvis man vel at mærke på forhånd har trænet sig fornuftigt op.

Det er jo klart for enhver og ikke kun for sundhedsguruer, at hvis du utrænet giver dig i kast med et marathonløb eller en ironman, vil du nok gå ned på det og sikkert også tilrage dig en skade. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad en Jesper Olsen eller Rasmus Henning siger til dette udsagn? Har deres psyke mon taget skade af deres megen træning?

---

Jeg er tidligere stødt på et indlæg af denne sundhedsekspert og han kan tilsyneladende slet ikke fordrage os løbere, det er i al fald altid løb og løbere han harcelere over. Nu er jeg ikke selv på Facebook, men jeg har ladet mig fortælle, at han har mange fans/venner og overvejende kvinder. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at han sikkert foretrækker hunkøn til den buttede side og derfor har det budskab, at det er ok, at de dyrker sofaen og yoga fremfor intensiv motion. Men det er blot min tese.

Hvis ovennævnte artikel havde en afsender, havde jeg gerne skrevet direkte til BT's mikrofonholder af en journalist, det har jeg ikke, ej heller har jeg adgang til at udtrykke blot lidt fornuft i BT og Femina, så derfor bruger jeg dette, mit medie, til at harcelere over Per Brændgaard.


tirsdag den 4. september 2012

Intersport Odense Cityløbet 2012 - Ny PR

Imens der bliver rådet bod på mit makværk i opsætningen af det nye layout, vil jeg da ikke glemme at berette om mit løb i Odense i søndags.
Pigerne var inviteret i Zoo og farmand havde derfor tjekket løbskalenderen og opdaget, at det fint kunne passes sammen med en lille løbetur på ca. 21 km i Odense midtby.

Familien blev læsset af og jeg kørte ind og parkerede tæt på Rådhuset, hvor der både var start og mål.

Vejret var perfekt. Lidt vind, kun små skyer, solen skinnede, det var varmt nok til at sidde i læ, men bestemt ikke for varmt til at løbe. Dog ærgrede jeg mig lidt over, at jeg havde taget 3/4 tights på og ikke shorts, ligesom jeg også kunnet have haft en singlet på i stedet for t-shirten.

Jeg sad og nød vejret og stemningen i min gamle studieby, så jeg følte mig måske lidt nostalgisk.

Nå, klokken nærmede sig 12 og nu var det tid til at komme i gang. Jeg finder det altid svært at placere sig i feltet inden start. Jeg ved godt, at jeg ikke er den hurtigste, omvendt ved jeg også, at jeg langtfra er den langsomste, så jeg placerede mig i 9.-10 geled.

Starten lød. Og vi fløj af sted – som sædvanlig, hvornår lærer man det? Mit mål var at komme under 1.26, så jeg forsøgte at ramme en minuttid på 4 min, altså 15 km/t. Jeg fandt en gruppe, der holdt den fart ca., men kun for kort efter at opdage, at de sagtnede farten og røg ned på 14 km/t. Så dem løb jeg fra og op til næste gruppe og sådan blev det ved et par kilometre, indtil jeg endelig fandt 3 gutter, der løb flot og med en konstant fart.

Det var med den gruppe, at jeg kom igennem målområdet første gang og ved de 5 km kunne jeg mærke, at han, der havde trukket, slækkede lidt på farten, hvorfor jeg nu blev førerhunden. Og gruppefører var jeg nu de næste 5 km og da jeg på bedste landevejsrytter-facon lod mig falde lidt ud til siden og vinkede de andre frem, var der kun en enkelt, der havde lyst/kræfter/mod på at tage føringen. Det gjorde han til gengæld flot.

Han førte os frem til slutningen af 3. runde og det blev mere og mere tydeligt, at de andre to kun ønskede én ting; nemlig blot at hænge på. Det var vist også gået op for Lasse, som han hed. Kort inden 4. rundes påbegyndelse satte han farten op, ret meget faktisk. Pludseligt løb vi 17 km/t og jeg holdt fast. Men samtidig tænkte jeg også, at hvis han holdt den her fart i meget længere tid, måtte jeg lade ham løbe.
 Heldigvis lykkedes det ham ikke at ryste mig af, til gengæld havde vi dermed efterladt de andre to bag os.

I 4. og sidste runde var det åbenbart tid til fejlene begyndte at indfinde sig. Først var Lasse ved at løbe for langt ved et hjørne. (Undervejs var der mange, der havde råbt min førerhund an, og da jeg ikke hedder Lasse, kunne jeg godt regne ud, at Lasse måtte være den anden)

Ved den 18. km tog jeg føringen og havde åbenbart fået sat farten lidt i vejret, for da jeg ramte 20 km mærket og skulle ud og løbe den sidste kilometer på sløjfen, var Lasse sakket 100m bagud. Og jeg var rådvild. Jeg anede simpelthen ikke, hvor jeg skulle løbe hen og lod Lasse komme op på siden af mig, og han kunne så oplyse mig, at sløjfen først var længere fremme, så jeg piskede af sted igen og lod ham tilbage. Jeg åd simpelthen mig selv og nåede målområdet, løb ind i målfeltet, indunder skiltet med mål og standsede.

Det var 3. fejl! Jeg nåede lige at gå og sunde mig i nogle sekunder, da jeg opdagede at Lasse kom sprintende og vist ikke havde besluttet sig for at stoppe, hvor jeg havde stoppet. Samtidig hørte jeg nogen råbe til mig, at mål var længere fremme, ergo måtte i gang igen og sprintede de sidste 50 m.

Resultat? 1 sekund hurtigere end Lasse.

Tiden? 1.25.14. – Ny Pr.

Gns. Puls. 162
Topfart 26,3 km/t – min hurtigste til dato!

……………

Godt og skidt om arrangementet.

Ruten viste sig på alles ure at være mindst 4-500 m for lang, det kan jo kun give løfter om en tid under 1.24 på et tidspunkt. Til gengæld var den rimelig flad.

Til gengæld var det super godt, vi halvmaraton løbere blev sendt af sted kl. 12, 10km-løberne et kvarter senere og 5 km endnu et kvarter senere. For os hurtige løbere er det sjovt hele tiden at have nogen at overhale. Desværre var der flere flaskehalse på ruten, så jeg som hurtig løber var man nødt til at løbe slalom mellem de andre løbere. Og jeg er da også sikker på, at min topfart blev nået i en af disse slalomture.

Rigtig skidt. At man ikke kan måle en rute mere nøjagtigt op, det er skidt! – Jeg skar alle hjørner og sving så kort som muligt, så det er ikke pga. mit eget løb. Til sammenligning var Cph. Maraton 30 m for lang på mit ur, men det er jo intet.

Sidst men ikke mindst. Hvor var det fedt at arbejde så godt sammen med en så sympatisk løber.

Tak Lasse!