torsdag den 3. oktober 2013

Berlin set fra sidelinjen

Hurtig som bar pokker og en flot, flot løbestil.

Som overskriften indikerer, stillede jeg således ikke til start i Berlin.

Jeg kørte dog til Berlin som planlagt. Hentede mit nummer og mine to trøjer som planlagt. Og fik den forudbestilte massage som planlagt. Da jeg nåede hertil havde jeg ikke løbet en reel, smertefri tur i 4 uger, men alligevel diskuterede jeg kraftigt med mig selv, om jeg skulle stille til start med smertestillende medicin i blodet.

Den tyske massør og jeg diskuterede sagen lidt. Hun hev i og skubbede på knæet. Hun kunne intet spore og behandlingen fremkaldte faktisk ingen smerte. Hun tilbød at tape mig op, men pludseligt vandt fornuftens stemme, hvorfor jeg takkede nej. Eller måske var det i virkeligheden forfængelighedens stemme, der vandt, for jeg ville seriøst sagtens lunte mig igennem på 4 timer, men hvorfor og var det risikoen værd? Selv om det sikkert ville være en kæmpe oplevelse at opleve de mange tilskuere, ville der stå en skamplet på mit løbe-cv, samtidig med, at jeg reelt risikerede at rive op i skaden.

Da det blev søndag gjorde det så lidt ondt, at se hotellets mange løbere gøre sig klar og tage af sted. Men nu var beslutningen truffet og jeg vidste, at det var det rigtige.

Vi stillede os klar ved 10 km mærket (eller sådan ca). Jeg vidste ud fra startskuddet, at de hurtigste løbere ville dukke op her efter 30 min og ganske rigtigt. En løber skilte sig voldsomt ud. Løbestilen, letheden, farten og roen i ansigtet fortalte, at her var der en, der havde det godt. Det var ganske enkelt imponerende at se på.

Kort herefter dukkede subeliten op. Enkelte danskere nåede vi lige at kommentere på. At genkende løbere blev kun sværere, men jeg nåede heldigvis at råbe min løbekammerat Jacob an, som satte PR på 2.50 (og et par sekunder) og selv om vi blev stående 15 min mere, nåede jeg ikke at opdage flere fra klubben.

Herefter gik vi de 3 km ud til målområdet - jeg gad ikke blive og se alle de langsomme løbere. Det er jo fedt som deltager, at der er så mange tilskuere, men jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor nogen står der i flere timer. Nu ser jeg heller aldrig cykelløb, det er næsten mere monotomt end at se maling tørre. Og selv bolig-istandsættelse-programmer har mange seere!

Nå, men vi gik ud til målområdet og her kunne speakeren virkelig starte en fest. Vi heppede i takt. Og på et tidspunkt bad han os være helt stille. Slukkede musikken og forklarede at, så kedeligt er det at træne i hverdagen. Men NU skulle vi vise, hvordan det var at løbe i mål, hvorefter vi skabte et inferno af jubel. Som løber må det have været enormt at opleve.

Nuvel, vi så Kipsang komme i mål. Stadig kun løbende på forfoden og stadig så det legende let ud. Man kan kun være misundelig.

Herefter blev vi og så Jacob komme i mål, samt nogle flere herefter, indtil 3.10-løberne kom ind.

Nu kunne vores turistweekend skydes i gang. Fjernsynstårnet oplevede vi i dagslys. Rigsdagskuplen sen aften. Hvilket var helt perfekt, altså først at kunne se Berlin i klart, flot vejr og så senere opleve Berlins aftenbelysning.

Shopping, god mad og at tale en masse tysk gjorde faktisk turen helt god, trods alt!

Udsigt fra Fernsehturm

Udsigt fra Fernsehturm - til ære for en kammerat med højdeskræk

Den indre søjle i kuplen - det er mig med blitzen i midten!

Udsigt fra kuplen

Et kig ned i Rigsdagen

Kuplen

Rigsdagen i al sin pragt!



10 kommentarer:

  1. Med fare for at lyde som en gammel, bitter mand. Der var mange, der i dagene efter stadig gik rundt med medaljen om halsen. Hvorfor? - Medmindre du hedder Kipsang (eller Kiplagat) har du ikke vundet noget.

    Personligt har jeg selv et meget anstrengt forhold til at modtage medaljer, blot for at have gennemført et marathon. Endnu værre er det, at man sågar også får medaljer for halvmarathons.

    Jeg forstår det ikke!

    SvarSlet
  2. Jeg har heller aldrig helt forstået det 'ræs' med medaljen - men OK, vi er jo "rigtige" (med fare for at lyde hoven!) løbere, som løber masser af løb og ikke har nogle problemer med 'bare sådan liiige' at høvle en marathon af, på under 4 timer, en ganske almindelig Torsdag eftermiddag, hvis det skulle være ...

    Jeg er til gengæld stødt på flere, som virkeligt har vundet noget ved at løbe deres 1e marathon på måske 5 timer .. folk der, stort set, aldrig har set en løbesko og starter fra 0 med den ene mål at gennemføre. Folk der hader det hver gang de skal ud på en træningstur - for hvem det virkeligt er en kamp 'bare' at løbe 5 km. .. kan godt, et eller andet sted, forstå at de 'flasher' medaljen en smule i dagene efter. Be my guest - det står dem frit for ;) På samme måde møder jeg, af og til, folk på min løbetur som (pardon my French) er 'smæk-fede' og meget langsomme ... men igen! Thumbs up for at de kommer afsted og kæmper sig igennem - i min lille verden er de sq' godt seje!! (... been there, done that!)

    Godt at høre, at du i det mindste fik en smule oplevelse dernede - til trods for "smerten" ved den manglende deltagelse i løbet. Shopping og god mad er altid et + ... ved ikke lige med det tyske dog :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg hilser altid på de løbere, jeg møder, når jeg selv er i løbesko, især de fede og nybegyndere. Det er kun positivt, at de har rejst sig fra sofaen og det kalder på anerkendelse. Og ja, jeg kan godt se, at det for den type løbere er en sejr alene at gennemføre et marathon. Og måske burde jeg takke alle de langsommere løbere, for det gør det jo nemmere at forblive 5% løber, ik?

      Tysk er da ellers et pænt sprog! Jeg blev endda skamrost af en tysker dernede, at jeg og konen begge talte tysk uden accent. Jeg indledte samtalen med hende, da hun satte sig ved vores morgenbord, og da konen kom og bød ind på samtalen, blev hun tydeligvis meget overrasket, da hun hørte, at vi begge var danskere. Hendes ros var meget overdrevet, men ros luner jo altid.

      Slet
  3. Halløj Per. Fornuftig beslutning du tog med ikke at deltage - og stor respekt for at lade fornuften sejre. Der kommer altid et nyt løb. Jeg er sikker på du snart kommer i form til et sub3 marathon - du må sige til hvis du til den tid har brug for en hare, så løber jeg gerne med dig igennem turen :) Stor tak også for supporten dernede - det betød meget ! Hilsen Jacob

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jacob, når jeg nu ikke kunne løbe, så var det da det mindste, jeg kunne gøre. Du ville sikkert gøre det samme.

      Ang. at bruge dig som hare, så er det meget pudsigt, for jeg har selv tænkt tanken om en hare, men også tænkt, at det vil være et for stort offer at bede om. Så det tilbud er kæmpe stort og det tager jeg gerne mod.

      Måske en idé til cph. marathon, hvor det officielle mål kunne være 2.59.59 og så kan vi altid tales nærmere ved omkring det uofficielle mål. Og måske Michael vil med?

      Slet
  4. Hej Snob, respekt for dit valg. Godt du lyttede til din krop og ikke til en "autoritet". Det må ikke have været let, jeg synes det var sejt du tog med og havde en god tur samt heppede på dine løbervenner! Jeg er uenig i det meste du skriver vedr. medaljer og løbe cv'er, men du er dejlig politisk ukorrekt og det er herligt befriende :) Hvordan har knæet det nu? God weekend
    PS har problemer med Blogger. Har skrevet før - så jeg håber ikke du bliver spammet med en masse kommentarer fra mig...?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karina, knæet er i bedring. Eller det er jo mere præcist en sene, der driller. Jeg er startet i træningscenter, hvor jeg primært bruger bænkpres og et par andre torturinstrumenter til at styrke knæ og ben, hvis alt går som jeg håber, er jeg småløbende næste uge. Jeg frygter dog, at skaden bryder op igen og er meget påpasselig med ikke at starte for tidligt, og så bliver udfordringen også, at løbe normalt.

      Politisk ukorrekt er mit mellemnavn! Og nej, intet spam. Fra dig, vil det dog næppe kunne kaldes spam! :)

      Slet
    2. Må vi ikke læse noget mere om din genoptræning/styrketræning? Jeg kunne godt bruge nogle fif :)
      Håber du er begyndt at løbe lidt igen :)

      Slet
  5. Må give Karina ret - jeg er sgu heller ikke enig i det omkring medaljer. Jeg bar stolt min hele søndagen efter marathon, men ja det har kun sin charme at du tør "vise kant" hehe :) I mine tanker var blot at jeg skal løbe et marathon næste år, det bliver sikkert i odense til efteråret, men kunne sagtens passe fint at løbe en træningsmarathon til foråret ex. København. Jeg håber stærkt jeg kan holde formen ved lige, også ville det egentligt også passe fint i min løbekalender at løbe en roligt sub3, det burde jeg kunne.

    SvarSlet
  6. Hej Snob

    Øv, hvor ærgerligt. Jeg har været lidt off-blog et stykke tid, så det er først nu, jeg læser om dine Berlin-oplevelser. Havde ellers regnet med, at jeg skulle læse om din fantomtid og ikke en Kipsangs.

    For nogen er det en bedrift at gå et kvindeløb, for andre at gennemføre et maraton. For nogle tæller kun verdensrekorder. Målsætninger er individuelle og om opfyldelsen af dem berettiger til en halv time med en medalje om halsen eller en uge. Eller om der skal en studenterhue eller det hele skal fejres med en brandert. Uanset hvem vi er, så er der nogle der småfniser over det.

    Jeg synes, du fortjerner en medalje, fordi du lod fornuften sejre. Bær den så længe, du har lyst.

    Hilsen
    Peter

    SvarSlet