Jeg er misbruger. Tilsyneladende. Men heldigvis får jeg hverken min rus ved alkohol eller stoffer. Nej, jeg er vist afhængig af min træning.
Eller lad mig nu bare droppe forbeholdet. Jeg er afhængig af min træning. Så er det sagt. Jeg er sprunget ud!
Samtidig er jeg også afhængig af at følge med i hvad der sker i verden og da jeg i den forbindelse lagde vejen forbi dr.dk, blev jeg fanget af en artikel omkring en gut, der var afhængig af sin træning, og sørme om ik' DR's journalister var så flinke at linke til en test, hvor man så selv kunne tjekke ens afhængighed.
Nu er jeg sådan indrettet, at jeg godt kan lide skemaer, hvorfor jeg kastede fluks testen ind i et regneark, og tænkte lidt over mine svar, inden jeg tastede et tal ind. Hvis du også vil prøve, finder du mit ark her.
Lad mig gennemgå mine svar
1. Træning er det vigtigste i mit liv.
Nej. Det er en stor del af mit liv, og jeg taler meget om løb, især når man render ind i andre løbere ved f.eks. fester. Men der er to ting, jeg sætter mere pris på. Og de er begge på tre bogstaver.
2. Omfanget af min træning har givet anledning til konflikter mellem mig og min familie/partner.
Ja, der har været tidspunkter, hvor den bedre halvdel ikke var enig i, at det var et godt tidspunkt at løbe i. Sådan må det være med små børn i huset, de er heldigvis ikke længere så små og jeg kan heldigvis løbe sent aften, når ulvetimen er overstået.
3. Jeg bruger træning som et middel til at ændre sindsstemning (f.eks. for at få et kick, slippe væk osv.).
Ja, jeg bruger løb som afstresning. Det er vel næppe en dårlig ting?
4. Jeg har med tiden øget omfanget af min daglige træning.
Ja, det har jeg. Først startede jeg med 2-3 gange 5 km om ugen, så blev jeg lettere, hurtigere og bedre, hvorfor 15 km ugentligt ikke længere var nok. Det tal er så gradvist steget og det vil det i år gøre indtil midt september...
5. Hvis jeg går glip af et træningspas, bliver jeg humørsyg og irritabel.
Hvis jeg i dagligdagen skal ud på 15 km, sørger jeg hele dagen for at spise rigtigt og fylde depoterne op. Og hvis jeg så af en eller anden årsag forhindres i at brænde mit krudt af på den planlagte tur, bliver jeg ganske rigtigt ret humørsyg. Det kan vel næsten sammenlignes med at have sex uden at få orgasme. Lidt af et antiklimaks, ik'?
6. Hvis jeg skærer ned på omfanget af min træning, ender jeg alligevel altid med at træne lige så tit som før.
Spørgsmålet er ikke forstået. Hjælp mig gerne derude!?
Men vi løbere planlægger som regel vores løb alt efter næste udfordring; altså et marathon kræver udholdenhedstræning, halvmarathon kræver udholdenhed og intervaltræning, mens 5 og 10-km distancen kræver mere intervaltræning og hastighedstræning end udholdenhedstræning. Altså diffentieret forberedelse alt efter opgaven, utroligt at skolelærerne ikke kan se fornuften i det, men det er en anden snak!
Alt i alt scorede jeg 24 og må så se risikoen for træningsafhængighed i øjnene. Hvad kan man så bruge det til? - Tjo, man kan da godt reflektere over det lidt. Har træningen taget overhånd? Personligt er jeg dette år parat til at langt for at få et godt resultat til Berlin Marathon, så her vil jeg helt sikkert få uger med 100 km i benene, og hvis min mission om sub3 så lykkes, får jeg nemmere ved at komme til Boston Marathon i 2015, idet min tid så er mindst 15 min hurtigere end kvalifikationstiden.
Så kan jeg slappe af næste år, hvis jeg altså kan finde ud af det....
