På min vej til kontoret i dag oplevede jeg, at en ung pige holdt døren for mig, øjeblikket efter satte en cyklist farten ned for at være sikker på, at jeg havde set hende og ikke mange minutter senere oplevede jeg, at en bilist ventede på at, jeg cyklede forbi.
3 gange god opførsel. - Dejligt, at jeg ikke er den eneste derude, der tager hensyn til mine medmennesker.
Man kunne dog godt få det indtryk, at høflighed og hensyntagen ikke er dyder, der dyrkes af flertallet. Jeg tager toget hver dag til og fra arbejde, udover at på den måde får læst min ugentlige bog og nyder turen, oplever jeg jeg også alt andet end høflighed. Folk, der ikke vil rejse sig for andre, når de skal ud, eller som taler i stillezoner, eller som ganske enkelt ikke spørger om lov til at komme forbi, men blot maser sig forbi.
Af samme grund var det også min togtur, der gav inspiration til mange sure opstød på Facebook (dengang, jeg var dér, men nu er jeg jo kendt for at være first-mover, og har for længst forladt dette medie; men således konstaterede jeg en dag i en status på FB, at jeg måtte afgive min plads til en med pladsreservation, og at jeg følte med ejeren af denne reservation, for kun trefjerdedele af sædet var tilgængeligt pga. den fede medpassager i sædet ved siden af. Det gav ret mange kommentarer og en lang debat.
Det var et sidespring. Tilbage til høfligheden.
Jeg holder også døren, hvis der er nogen i umiddelbar nærhed, der skal igennem. Jeg rejser mig i toget for ældre og højgravide. Jeg smider ikke affald på gaden eller ud af bilen. Jo æbler og andet frugt kan godt ryge ud i grøften. Men jeg tror på, at naturen kan godt se forskel på det og så meget andet.
I løb viser jeg gerne af, både ved kryds og i rundkørlser, hvorved mine medtrafikanter kan agere derefter, og faktisk blev netop dette påtalt af en mor til gymnastik engang, og roste mig meget for det. Men nu er jeg bestemt ikke hellig. Røde lys stopper ikke mig, hvis jeg er i løb og hvis jeg ikke generer andre ved at krydse vejen. Efter samme devise svinger jeg ofte til højre på cykel, selvom der ikke er grønt. Og det er ulovligt, det ved jeg godt, men jeg gør aldrig noget, der kan påføre andre skade.
Nu ved jeg ikke, om det er særligt høfligt. Men når jeg nu til dagligt færdes blandt så mange andre og ser, hvordan andre opfører sig, så er det lidt sjovt at opdrage på folk.
Går man gennem døren, uden at holde den for undertegnede, får man et højt ironisk "Tak" fra mig. Rygeren, der smider sit skod på gaden/perronen, kan godt tåle at høre, at han "tabte" noget. Billisten, der nær havde kørt mig ned den anden dag, fik pænt at vide, at der er noget, der hedder vigepligt. Vi skulle begge med toget, havde begge travlt, og hun så noget overrasket ud, da jeg tillod mig at gøre opmærksom på hendes forseelse. Høfligt og stille og roligt, naturligvis.
Kan jeg tillade mig at påtale disse små forseelser? Tilkommer det mig? Sikkert ikke, men jeg stopper ikke af den grund. Og jeg er jo heldigvis i god form, så hvis en rockertype skulle finde på at jage mig, så er jeg forhåbentligt hurtigere end ham.
Er du høflig? Jeg håber det, ellers ved du nu, hvordan du skal få min opmærksomhed!
