Anden uge efter marathon. Nu var der ingen undskyldning for ikke at få lidt kilometer i benene igen.
Første tur blev 11.27 km. Et skævt kilometerantal, men den planlagte tur var ikke længere og da jeg først ramte byen, var der hverken fysisk eller mentalt overskud til at løbe længere; om det var poker, druk eller bare marathonet, der stadig sad i benene, ved jeg ikke, men man kan jo altid revanchere sig, ik'?
Onsdag sagde jeg farvel til de gamle kolleger og særligt glad blev jeg for direktørens afskedssalut på tomandshånd. Jeg blev jo opsagt, men fandt lynhurtigt selv noget nyt og afkortede dermed min tid i firmaet. Direktørens ord var: "Jeg er ked af, at det hele slutter, hvor det i stedet burde starte." og han fortsatte "Jeg har fuld respekt for det du laver og det du kan" Flotte ord, som jeg fluks tog til mig og rart med sådan en person i et netværk. Så må vi se om selve firmaet overlever....
Torsdag havde jeg så fri og selv om haven måske kaldte, så blev det løbeskoene, der råbte højest!
Det blæste pænt meget. Vinden kom fra vest, så hvorfor ikke løbe de 11 km mod vindretningen? Mod vindretningen betød en tur til stranden, 3 km på langs ad vandet og derefter hjemad igen. Ruten er kuperet, men inspirerende at løbe, dog er den samtidig lidt udfordrende, hvorfor jeg tog en gel med. Jeg begav mig afsted, vejret var lunt trods blæsten. Alt gik godt. Jeg holdt en fart lidt over 14 km/t. Jeg nåede stranden og fik nu vinden ind direkte fra vandet, men nu som sidevind. Alt gik stadig fint, god rytme, masser af overskud.
Jeg sagde farvel til stranden og fik nu vinden i ryggen. De første 14 km var nu rundet og det var tid til lidt selvforkælelse; ergo tog jeg min gel. Skovbær. Mums! De næste kilometer klarede jeg uden problemer, men mit energiniveau var dalende. Jeg havde troet, at jeg ved vindens hjælp kunne sætte farten op, desværre og meget overraskende måtte jeg til min rædsel se mit tempo falde. Og det blev værre!
Pludseligt gjorde det ondt i venstre knæ. Højre hoftebøjer. I forvejen var min lyske stadig øm. Så nu havde jeg meget ondt af mig selv. Dog var jeg nu tæt på Slagelse og havde kun een lang bakke samt en flad kilometer hjem, så jeg sparkede mig selv bagi, bed smerterne i mig og løb hjem.
Fredagen sagde jeg goddag til min nye arbejdsplads med ømme ben og senere på dagen var hovedet også meget træt... Trods træthed og en hel del slurke rødvin lavede jeg diverse udstrækningsøvelser og lørdag stod jeg så op til en krop, der føltes som nyfødt.
Konen havde annonceret dagen som shoppingdag, men med den nyfødte krop skyndte jeg mig lige at løbe en 5'er og de første 4 km blev trods et enkelt rødt lys klaret på 15 minutter. Der var egentligt ingen vilde smerter, men for en sikkerheds skyld tog jeg farten lidt af og brugte hele 5 minutter på den sidste kilometer.
Skønt at mærke farten i benene! Det giver håb om en snarlig sub40....
Ugen i korte rids
Mandag, 11.27 km, 47.44 min, 14.2 km/t, gns.puls 153
Torsdag, 24 km, 1 time og 44.48 min, 13,7 km/t, gns. puls 154
Lørdag, 5 km, 19.58 min, 15 km/t, gns. puls 154 (første 4 km på 15 min!)
Hej Snob,
SvarSletTja...kroppen er nok mere sårbar end man umiddelbart kan mærke efter et maraton. Man tænker: jeg er ikke træt længere, nu kan jeg træne igen - men det er ikke givet man er restitueret, selvom det ikke gør ondt.
Jeg er stadig mærket må jeg indrømme. Løb en stafet i tirsdags, 5 km så hurtigt jeg kunne. Dagen efter var jeg i løbeklub, og var helt færdig. Jeg skulle ikke være taget afsted. Mine skinneben bliver lette ømme/svider, så jeg skal også passe på.
Håber ikke din skade udvikler sig, men at du kan tage det i opløbet ved at være ekstra forsigtig nu.
Du løb jo også rigtig hurtigt, og det er min fornemmelse at jo hurtigere man løber og giver sig selv, des hårdere er det for kroppen.
Kh Karina
Hej Karina,
SvarSlethos mig er det lysken og højre hoftebøjer, der driller. Igår løb jeg en af mine standardruter, som er 14 km. Jeg løb den uden ur og ville bare slappe af og løbe efter kroppens signaler, men da jeg kom hjem, havde jeg løbet den på en minuttid på 4.16 - dog ikke uden smerter, flest smerter opad bakker. Jeg tror, det er tid til at ringe til min massør!
Jeg har efterhånden samtidig indset, at jeg først skal forsøge at få fart på benene til juli, jeg havde bare håbet på en snarlig ny PR på 5 eller 10km - måske stadig muligt, men sikkert uklogt at forsøge.
Og ja, det lyder vist som om, at du også skal passe på. Du skal jo gerne være klar til natteløbet. Det bliver spændende at læse om.
Alt godt
Per