En mycoplasmatisk mands tynde tanker

Jeg vejer 10 kg mindre!!!

Jeg var hos tandlægen den anden dag.

Ikke at besøget i sig selv var interessant, der var alligevel ingen huller, men jeg var sidste kunde i klinikken og tandlægen havde lyst til at sludre - heldigvis ikke kun, når hun havde værktøj i munden på mig, og emnet var løb. (Ellers ville jeg næppe nævne det her!)

Hun løber for hyggens og motionens skyld, ikke for at jagte PR’s; altså alene for sundhedens skyld. Og eftersom vi bor i samme bydel, ser vi af og til hinanden.  

Derfor spurgte hun nysgerrigt til min løbetræning i de forgangne vintermåneder, hvortil jeg kunne berette, at jeg skam løb, om end i begrænset mængde, især fordi min influenza havde afkræftet mig, men at jeg i gode uger havde løbet omkring 50 km, hvilket og kun var halvdelen af de mest aktive i klubben.

Det førte os videre til at tale om træningsafhængighed og her berettede hun om sin søn, der er bodybuilder og som på et tidspunkt ikke kunne springe en enkelt dag over. Således stod han op om natten for at fylde benzin på motoren (ikke på bilen, red.), og der var altid lige et sted på kroppen, der kunne forbedres. Derudover kunne han nærmest ikke føre en samtale uden at skulle nævne træning, uagtet om den konverserede part, havde vist interesse herfor eller ej. Det blev følgelig for meget for hende og hun kunne til sidst ikke holde ud hverken at se eller høre om det.

Og ja, jeg må jo krybe til korset.

Selv om jeg sjældent er oppe omkring 100 km om ugen, kan jeg godt nikke genkendende til afhængigheden. I den sidste tid med influenza og efterfølgende kold lungebetændelse (som det fejlagtigt kaldes) (og som jeg først var fået antibiotika for i dag) har alene tanken om at løbe dog været svær at tænke, hvorfor afsavnet måske har været desto større.



Ovennævnte beregning er baseret på 50 km pr. uge
med en gns.fart på 14 km/t, hvilket giver 30 min dagligt.



Som et udspring af samtalen i klinikken og min afkræftede sjæl og legeme tænkte jeg derfor meget over løb og dets betydning for mig. Hvor jeg startede med at løbe for at tabe mig, løber jeg nu, fordi jeg ikke kan undvære det. Men, og det burde måske skrives med stort, så er jeg også bange for, hvad der sker, hvis jeg stopper med at løbe.

Derfor har jeg lovet mig selv hele tiden at have styr på balancen mellem job/familie/løb/venner.

Udover det har jeg også lovet mig selv at spise nok. Og det var egentligt det, dette indlæg skulle handle om, så undskyld, at jeg er så glad for lange indledninger, men lange forspil skulle jo være så godt, ik?

På et tidspunkt havde jeg en kollega, der via nettet kunne logge dagens måltider og derved se hendes daglige kalorieindtag, hvorfor hun vejede al mad og tastede produkternes næringsindhold ind i loggen. Jeg fik af kollegaen lov til at taste mine måltider ind, men det sluttede brat, da jeg om aftenen begyndte at veje min aftensmad. Konen sagde stop! – Det lykkedes mig ikke at forklare, at jeg blot gerne ville vide, om jeg spiste nok.

En ganske almindelig dag starter jeg enten med en portion havregryn eller A38 og müsli. Dernæst en grovbolle med mørk pålægschokolade til den første kop kaffe på kontoret.

Efter en times tid er jeg nok allerede i gang med rosiner, æbler, mandler, gulerødder, som jeg småspiser af indtil klokken slår 12.

Frokosten byder på rugbrød/grovsandwich og frugt.

Eftermiddagen byder som regel på mere frugt, måske garneret med lidt mørk chokolade.

Hjemvendt fra job, er der så aftensmad, nogle gange efter løb, andre gange før løbet.

Der er dermed dage, hvor jeg føler, jeg spiser konstant. Mine kolleger spiser intet før frokosten og sjældent heller efter.

Figurerne her på siden er alle hentet fra motion-online.dk. Hvor troværdige de er, ved jeg ikke, men sjovt at lege med er det. Kropsidealet kan jeg kun grine af. Det var en artikel fra Politiken, der henledte min opmærksomhed på beregneren. Nu skal vi ikke være så tynde, som vi tror. Tja, man ændrede jo også dansk retsskrivning for at tilpasse den til den jævne danskers skriveevner, så hvorfor ikke også ændre BMI og kropsideal til den voksende livvidde?

Nu går der en lille uges tid, så burde jeg være helt rask for min pådragede mycoplasma, indtil da, kan jeg glæde mig over, at jeg ifølge motion-online ikke skal dø lige med det samme....

Tja...

Der er så få intervaller i denne test, så jeg lige så godt kunne læse min fremtid i kaffegrumset.

Min hvilepuls er 40.
BMI under 35 - øhh ja, træk 16 fra, så er vi der næsten!
Men jeg tror på den, jeg skal ikke dø!