lørdag den 3. marts 2012

Om at udstille sig som snob?

På Facebook var jeg berygtet for mine provokerende og arrogante holdninger.

Samfundstendenser blev revset og min egen hellighed fremhævet. Ofte var det ment i sjov, andre gange i en blanding af både sjov og alvor, men atter andre gange var det ment i ramme alvor.

Jeg havde mine meninger og lagde ikke bånd på mig selv. Langt de fleste morede sig heldigvis, nogle turde ikke støtte mig offentligt i mine provokationer og sendte mig i stedet sms'er og beskeder i det skjulte. Der var dog også dem, der blev sure og fornærmede.

Jeg fortryder nu intet.

At folk sætter sig selv i offerrollen og beskylder samfundet eller ydre omstændigheder for deres fejl, det må stå for deres egen regning. Jeg tror bare ikke på, at det hjælper så meget at stryge folk med håret, lussinger er ofte mere på sin plads.

Til tider blev sømmet ramt lige på hovedet, andre gange kun bøjet og meget få gange måske endda kun snittet.

Det ved jeg godt.

Men om ikke andet, så offentliggjorde jeg ikke ligegyldigheder (hvis man ser bort fra mine træningsopdateringer!) og det var måske netop derfor jeg i stadig større grad kom med disse provokationer; altså som modpol til "sæt dette på din status, hvis..." Og til rosenrøde eller romantiske udmeldinger fandt jeg fb uegnet, så ville jeg hellere forsøge at provokere folk til at tænke lidt over deres egen situation.

Til sidst endte det dog med, at jeg blev træt af mig selv, hvorfor jeg på denne blog vil have større fokus på træning og glæden ved løb end på hurtige meninger.

Helt fri for absolutte holdninger bliver denne blog nok aldrig. Og nu ved du hvorfor!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar