tirsdag den 20. marts 2012

Selvmål og fortsat restitution

Jeg havde planlagt en artikel med overskriften "Et marathon tager 72 timer". Dagen før (ædegilde). Løbsdagen. Og dagen efter (restitution). I alt 72 timer. Men ak, benene var også let ømme i dag og de lod mig tydeligt vide, at løb ikke var en god idé endnu. Det er de i morgen og det bestemmer jeg! Om det så kun bliver 5 km let løb eller hele 10 km, det er jeg ligeglad med, for dermed er jeg i det mindste i gang igen.

Jeg er dybt afhængig af mit endorfin-kick. Og hvis du derude nogensinde skulle overveje et marathon, skal du vide og være indstillet på, at formen først skal bygges op, derefter skal du restituere i tide, ugen op til skal du nærmest ligge i dvale og ugen efter marathonet må/kan du næsten heller ikke løbe. Sådan en stilstand er tortur, hvis man er vant til at løbe min. 40-60 km ugentligt. Nu har jeg i al fald advaret dig!

Hvad er så mest sundt? Og er det overhovedet sundt at løbe marathon? - Den diskussion kan vi godt tage en anden gang og jeg dokumenterer gerne alle mine argumenter.

Men tilbage til selvmålet. Desværre er målscoreren ikke en Brøndby-spiller, men Manu Sareen. Han har aldrig og vil aldrig nogensinde få min stemme, men jeg troede han var klogere end det.

At ringe til politiet, hvis man selv er indbrudstyven, det er dumt. At beskylde andre for at fordreje sandheden og selv at gøre det og samtidig ringe efter politiet, det er mindst ligeså dumt, hvis man er politiker.

Ikke desto mindre var det, hvad Sareen gjorde i en debat hos Clement. Han hidkaldte "ham fra Detektor" og anmodningen blev desværre for Sareen hørt. Jeg fryder mig sjældent over folks ulykker, men i politik og fodbold er store selvmål altså sjove. Især når det er modstanderen, der scorer.

Så derfor tak, Sareen, mange tak!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar