Fyret, fed og færdig

Kære læser,

Desværre skrev jeg ikke forkert i overskriften. Fyrre bliver jeg først om et par år, fyret blev jeg derimod i fredags.

Derfor er dette skrevet retroperspektivt og med mere indsigt, end jeg havde søndag. Men for ikke at skrive ét kæmpe indlæg med alle ugens løb, så splitter jeg dem op i flere indlæg. Om jeg bryder en uskreven blogger-lov, ved jeg ikke, om ikke andet, så er det mig, der bestemmer her.

Lørdagen gik med at sove på alle de forkerte tidspunkter. Spise for lidt. Og natten var søvnløs.
Indebrændt, forvirret, sur, skuffet og en masse følelser skulle bare ud af kroppen, hvorfor jeg snørrede skoene og begav mig ud på en lille halvmarathon. Jeg havde jo ellers planlagt at deltage i Sorøløbet, men ovenpå fredagens chok, så var humøret langtfra konkurrence, jeg skulle bare blæses igennem og have lov at løbe i mine egne tanker.

Efter 6 km i stiv, kold modvind gik jeg dog død!!!

Jeg gik 100 m.

Tog et par meget dybe vejrtrækninger og sparkede mig hårdt bagi.

Derefter løb jeg resten af vejen. Ikke hurtigt, men jeg løb! Tænkte jeg imens? - Helt sikkert et sammensurium af forvirrede tanker, men vigtigst af alt, så løb jeg. Og blev blæst godt og grundigt igennem på de mange bakker. Da jeg nåede den tyvende kilometer, var jeg dog godt brugt. Manglende mad og mærkelig søvn er ikke ligefrem den bedste forberedelse til en længere tur. Men mit hoved havde godt af det. Og mine ben tog i det mindste ikke skade.

Fed bliver jeg aldrig igen, det har jeg lovet mig selv!

Færdig føler jeg mig langtfra. Jeg har selv delvist bragt mig i den her situation. Hvis det var fodbold, kunne man sige, at jeg havde givet dommeren mulighed for at give mig gult. I stedet fik jeg det røde kort. Måske ændres det til gult, det må tiden vise....

Men ja, fyret det blev jeg. Og måske er jeg så snart en arbejdsløs snob!