Istrien - Del 1 af 2 - Joyce, varme og stejle bakker

Joyce levede små to år i Porec og har en fast plads på en café



En bakke jeg fandt på min løberute, 500 m stejl stigning



Bakken set i aftenens sol - bygningen længst ude mod vandet var restauranten Isbarska

14 dage i varmen er lækkert. Især når den danske sommer kommer og går, som den gør i disse dage. Så selv om jeg egentligt ikke dur til passiv solferie, hvor man ikke ser andet end sol, strand og vand, så blev denne ferie brugt til netop ren afslapning - dog med indlagt morgenløb og siesta om eftermiddagen.

Lad mig tilstå med det samme. Ferien blev holdt i campinghabitternes paradis; en kæmpe campingplads med egne turisttilpassede restauranter med ens børnemenuer, dyre supermarkeder, markedsgøgl med kopivarer, som jeg ikke forstår, campingpladsen kan tillade salg af (jeg skældte min niece ud for at have købt et par Ray-Ban til 80 kroner) og så var der generelt bare alt for mange turister!! Nuvel, som noget tysk motorvejsgrafitti jeg engang så. Du bist nicht in den Stau gefahren, du bist der Stau. Så sandt, så sandt. Og til de ikke tyskkyndige; du er ikke landet i køen, du er køen!

Konen og jeg blev midtvejs i ferien hurtigt enige om, at dette var anden og sidste gang vi prøver denne ferieform. Godt nok har vi begge gange lejet vores eget lille hus, med eget bad og toilet, men vi mænger os hellere med de lokale end med andre turister. Hver sin lyst, min egen kære søster kender f.eks. alle på flyet inden afgang til en charterferie, måske har du allerede gættet det, men på det punkt er min søster og jeg vidt forskellige. Vi  havde valgt at give denne ferieform endnu et forsøg for at hygge sammen med noget familie, men nu er det prøvet og vil ikke blive gentaget. Campingpladsens navn var forresten Camping Lanterna og jeg bør nok ikke bedømme den, men skal jeg, vil jeg sige, hold dig væk i højsæsonen, vi nåede kun at få en forsmag på pladsen, når den var overfyldt. Og det var mere end rigeligt. Men altså for vores vedkommende aldrig igen!

Løb eller ikke at løbe. Inden ferien havde jeg virkeligt diskuteret med mig selv, om løbeskoene skulle efterlades hjemme i DK, dels havde jeg en lille skade, som jeg så kunne få styr på, dels ville familien så få min fulde fokus. Mit halvmarathon kort inden afgang gjorde dog udslaget og konen var på ingen måde ikke overrasket, da jeg kom med lidt ekstra bagage. Jeg kommer med en del to, hvor jeg vil berette om min løbemæssige del af ferien.

Istrien er et skønt sted. Der er mange flotter steder og gamle byer, dog minder det lidt for meget om Tenerife, Mallorca og den slags steder. Men al deres "pap og plastic" kunne dog ikke skjule deres gamle byers skønhed, i Porec "mødte" jeg en forfatter til en af bøgerne i min reol, Ulysses. Med skam at melde må jeg dog indrømme, at jeg endnu ikke har fået læst mere end de første par sider... Den er svær og betegnes som en af litteraturens sværeste at komme igennem, måske endda den sværeste, men nu har jeg jo løbet et par marathons og må vel snart være voksen nok til også at læse ham. Dostojevski, Kafka, Eco og Tolstoj har jeg jo læst uden besvær, måske kan en bibliotikar forælle mig, hvordan jeg skal gribe den an?

På en af mine løbeture fandt jeg en restaurant eller en konoba, som det hedder på de kanter. Konoba Isbarska al Porto. Her fik jeg Frogfish med trøffelsauce. Og det kan varmt anbefales. Tjeneren forklarede forinden, at man kun brugte en del af fisken og at den var hvid. Jeg er ikke fiskespecialist, men i gastronomien tør jeg godt tage chancer og bestilte følgelig retten. Tanken var, at trøfler og hvid fisk hver for sig er lækkert, så i forening kunne det vel ikke gå helt galt. Retten kom ind. Fisken var perfekt stegt, stadig saftig, saucen rig på trøfler og hvidvinen havde toner af fersken og citrus. Det var næsten bedre end sex! Jeg ville gerne gengive opskriften, men endnu har jeg ikke fundet opskriften, så jeg må forsøge mig frem. Resultatet skal nok blive delt, hvis det falder heldigt ud. Dog kan det godt ske, at jeg skifter frøfisken ud med vores egen sildehaj...

Frøfisken i egen høje "person"