torsdag den 18. juli 2013

Da ferien brød ind - Next Stop Berlin del 3

Min Me-Fa Postkasse kan ikke hamle op med den her
Her et lille sammendrag for ugerne 27-28. Begge uger blev på hver sin måde ramt af min forestående ferie.

Uge 27 på den måde, at jeg fredag aften skulle starte bilen og køre mod Amsterdam, hvorfor jeg byttede lidt rundt på min træning. Ifølge planen havde jeg skullet have en rolig 40 min restitutionstur, i stedet nappede jeg lørdagens 3-4 km opvarming, 6 km temposkift á 500 m, for så at jogge af 3-4 km. Med den lange biltur i vente vidste jeg, at jeg lørdag sikkert ikke ville få taget fredagens restitutionstur, til gengæld ville jeg så overholde planen og tage søndagens lange tur progressivt.

Vel ankommet til Amsterdam mødte vi min hollandske kammerat Hans, som bød på morgenmad. Her planlagde vi at tage en stille dag, for han var kommet til at tage en 3. halvleg efter en softball-kamp - jeg aner faktisk ikke, hvor mange halvlege der er i sådan en kamp. Men sommeren var også kommet til Amsterdam, så vi gik fra lejligheden gennem Vondelpark og så badekarret (en tilbygning til et museum) i byen, børnene soppede i bassinet og fik taget et billede ved de store bogstaver sammen med alle de andre turister. Alt i alt en super skøn dag, som sluttede med en grill-aften på Hans' tagterrasse med hjertemuslinger.

Om jeg havde nydt "big city-life" lidt for meget, kan godt ske, for jeg dovnede den om søndagen. Varmen og bilturen sad stadig i kroppen, så tiden løb fra mig. Jeg havde ellers set frem til at prøve kræfter af med Amsterdams mange bakker, men sådan skulle det altså ikke gå. I stedet tog jeg den hurtige beslutning, at jeg også hellere ville tilbringe tiden med Hans, for vi ser trods alt ikke hinanden hvert år. Jeg skal ikke kede jer med et sammendrag af den dag, men lidt park life og et par vindmøller blev det til.

Uge 28 var henlagt til Ardennerne. Men først lagde vi på Hans' anbefaling vejen forbi Maastricht. Og det er virkeligt en anbefalelsesværdig by. Flotte bygninger, mange butikker bl.a. en boghandel i en nedlagt kirke. Jeg tillod mig at tage et foto derinde og jeg vil se, om ik' jeg kan få uploadet dette hertil. Kort sagt, vi kunne have brugt mange flere timer her, men vi startede bilen igen og fandt så endeligt Bohon ved Durbuy i Belgien. (øverste foto og nederste tre er netop derfra, altså Durbuy).

Indtjekningen bød på den lille pudsighed, at værten som stor fan af Anderlecht kommenterede mit navn, for i denne klub har min navnebror gjort sig stærkt populær. Men nej, kun meget, meget fjernt ude er jeg vist i familie med ham. Til gengæld er fodbold altid en døråbner og vi fik mange hints om udflugtsmål.

Mandag aften fortsatte jeg min træningsprogram, som om intet var hændt. Jeg ved godt, at tabt træning er tabt træning, og jeg havde virkeligt diskuteret med mig selv, om jeg skulle rykke rundt på dagene og altså forsøge at indhente det tabte, men valgte altså i sidste ende at lade være. 

Bakkerne i Amsterdam fik jeg jo aldrig muntret mig i, til gengæld blev jeg faktisk lidt skræmt over bakkerne i Ardennerne. Jeg ved ikke, hvad jeg havde tænkt, men havde jeg blot set lidt mere cykelløb (og jeg ser intet),  ville stigningerne nok ikke være kommet sådan bag på mig. Allerede mandagens restitutionstur (!) foregik med et 20-30% fald for så at stige igen cirka ligeså meget, så nogenlunde fladt i 300 m og herfra gik det 400-500 m meget stejlt ned mod floden. Floden som jeg ville finde, for det var her, jeg havde planlagt at træne. Men stien var ikke i vandniveau og bød også på stigninger her og dér, så det ville blive en hård men smuk træning. Problemet med disse stigninger er jo, at man også skal op igen....     

Men smukt og hårdt blev det, men ikke så hårdt som den kommende måneds tid.

Disse uger stod altså lidt i feriens tegn.

Uge 27: 64 km

Uge 28: 89 km


I alt så jeg 4 løbere på hele ferien. Men terrænet lægger også mere op til cykling eller kajak. Her en lille klippeskrænt.
At synde....

3 kommentarer:

  1. He he (??) De par gange jeg har løbet i Amsterdam, har det da ikke været muligt at opdrive noget, der bare mindede bare lidt om en bakke ;)

    Ardennerne derimod - jo tak, især når man, som du i Durbuy (iøvrigt lidt af en turistfælde - med alt for mange motorcykler!), opholder sig i dalen ved L'ourthe, er det nemt at løbe ind i kuperet terræn. Jeg ved ikke om du lagde mærke til det, afhængigt af hvor du kom fra, men når man nærmer sig Durbuy er det ikke kuperet overhovedet (nærmest +/- flade marker)... indtil man kører ned, fra højderyggen, mod byen/dalen.

    Maastricht - ja, en flot by, så absolut. Og et fantastisk sprog; Nederlandsk, med enkelte franske gloser. Og iøvrigt ikke langt fra det højeste punkt i Holland, der, til trods for at vi forbinder Holland med noget der er fladt som en pandekage, er højere en det højeste i Danmark ;)

    Som, tidligere, mangeårig beboer i området omkring Liège for man jo næsten helt hjemve...

    SvarSlet
  2. Du fangede den med bakker i Amsterdam! :) Nej, der er helt fladt.

    Jeg kunne godt forestille mig at løbe marathon dér næste år. Det er ikke så stort som så mange andre løb, men jeg er simpelthen vild med den by.

    På min side af L'ourthe fandt jeg ikke mange flade stykker, til gengæld har du helt ret, Durbuy er en turistfælde, men altså en flot fælde, når det nu skal være.

    Omkring sproget så fandt vi en kanal, der hver aften viste film med original tale og undertekster på enten hollandsk eller flamsk. Et spog, som jo er læsbart, især hvis man kan lidt sprog, men dog ikke så læsbart, så man ligeså hurtigt som i DK fanger både det talte og det skrevne og endda når at sammenligne de to. Derfor lykkedes det mig ikke at abstrahere fra underteksterne og et godt stykke inde i en film kiggede konen og jeg på hinanden og spurgte, hvad handler filmen egentligt om? Det morede vi os længe over, hun er ligeså sprogkyndig som jeg og havde altså samme problem.

    SvarSlet
  3. Ser dejligt ud - håber I har haft en god ferie.

    Flot du fik løbet så meget i kuperet og ukendt terræn :)

    SvarSlet