onsdag den 27. juni 2012

Cph Marathon 2012 - Elvis the King

Normalt er jeg jo den eneste, der skriver her. Men til Cph Marathon var der nogle løbere, der gjorde løbet lidt mere festligt og derfor bringer jeg her en beretning fra en anden deltager. Eneste betingelse fra denne skøre løber var, at jeg ikke snobber ham til, det gør jeg ikke, denne indsats kalder på hyldest. Ikke latterliggørelse.

Selv kunne jeg aldrig finde på dette, men jeg beundrer virkeligt sådan et stunt. Og hvis jeg svedte i varmen, hvordan må denne mand så ikke have lidt? Det og så et bandeord er meget, meget imponerende.

Jeg håber, I nyder beretningen, det gjorde jeg! Og brug endeligt gerne muligheden for at trykke på "thumbs up" knappen.... det har han fortjent!





Copenhagen Marathon 2012 beretning:

Lørdag:
Efter et vellykket Rotterdam Marathon på 3.11, legede jeg lidt med tanken om Copenhagen Marathon og da jeg pludselig kunne købe min deltagelse for små 300,- kr. på nettet, slog jeg til. Sidste gang jeg løb marathon i hovedstaden gik det knap så godt – måtte ud med knæ problemer ved 26 km – ind igen og luntede i mål til tiden 4.19 timer sammen med ”lange” Casper Lauridsen som pga. mave problemer skulle på ”potten” hele tiden..

I sidespejlets klare lys, måtte det unægtelig kunne gøres bedre.

I ugen op til løbet har vejrguderne bestemt sig for at indsætte årets første sommerdag (20+), på netop søndagens 42 km distance. Det var ikke godt nyt for mig, da jeg ikke er god til at holde farten når det bliver for varmt.

Lørdag morgen får jeg så pludselig Elvis i tankerne. Vi løb sammen til HCA Marathon 2005, hvorfor ikke hive ham frem nu, han skal ikke præstere. han skal bare løbe roligt igennem og ”hygge” sig i det dejlige vejr og alle elsker Elvis.. Sådan bliver det, – Elvis ryger i tasken og jeg ryger i Nørregade efter en noget Elvis hår. Vi snupper toget til hovedstaden og finder Carsten Guesthouse hvor jeg har bestilt overnatning.

Som altid dagen før, begynder jeg at forberede mine løbssager – alt undtagen Elvis bliver derefter nøje placeret på sengen. Tankerne spøger lidt, at jeg jo befinder mig i et ”homo”hus og måske de så ville antage mig for at være ”Drag Queen” eller noget i den retning, er ikke en tanke jeg bryder mig om, så planerne om at afprøve Elvis kostumet på stedet bliver aflyst..

Jeg ser lidt fjernsyn og falder i søvn..

Søndag:

06:30
Spiser min medbragte havregryn ala. Mic med sukker/ rosiner og vand, hvorefter jeg hviler mig yderligere en times tid.

07:30
Uret ringer, jeg står op og laver straks et krus kaffe, spiser et stykke brød. Elvis is back...

08:15
Jeg pakker min taske sammen og stiller den til side - tjekker ud og bevæger mig planmæssigt af sted mod startområdet. Jeg ved fra tidligere år, at det vil tage ca. 10 minutter at nå frem. Starten skal gå på Amager (Islands Brygge), lige på den anden side af broen.

Der er mildt og dejligt fra morgenstunden. Lidt for mildt og dejligt faktisk. For allerede her fornemmer jeg, at det næppe bliver det helt perfekte løbevejr i dag. Seneste vejrudsigt siger også sol med en temperatur, der skal stige fra ca. 14 grader ved start til 20-22 grader i mål (skyggetemp). Det bliver ganske vist rart at komme af sted, men ikke særligt opløftende at tænke på, hvorvidt maven overhovedet vil kunne komme i gang med at optage sukker-stoffer, eller om jeg bare skal løbe på almindeligt postevand.

Jeg når frem til startområdet hvor jeg får udleveret mit startnummer - ingen kø – bare direkte på. Som jeg står her og taler med Jan Andersen (ekstemløber fra fjordager) dukker der pludselig et par japanere op, som vil forevige deres møde med Elvis. Kongen er selvfølgelig klar og så starter hysteriet om Elvis ellers, snart er der flere og flere som nu også ønsker billeder og Politiken skal selvfølgelig høre lidt om hvorfor dit & dat.. Jo, det skal nok blive hyggeligt.

Hvorfor løber du som Elvis?

Jo, det gør jeg af flere årsager. Publikum synes det er sjovt når en løbe ”tosse” som mig klæder sig ud som en kendis. Der er noget festligt over det, noget at grine af, men også lidt begejstring over dét, at turde gøre det..- og så i den varme. Der var en, som under løbet 2005 spurgte mig, om jeg ikke havde fortrudt mit påfund, for det måtte jo være forfærdeligt varmt at løbe med. Jeg svarede ham, at jeg nok havde det varmere end ham, men på en sjovere måde, fordi jeg havde tilråb og peptalk hele vejen. At blive hyldet af så mange mennesker er mere end bare sjov og ballade, det er en kæmpe oplevelse og alle burde prøve det..

Hvornår kommer Elvis i mål?

Planen er at løbe under 3.30 – altså omkring 5.00 min/km. Det burde kunne lade sig gøre, også selvom det er varmt, men nu må vi se om Elvis kan følge med Jeg skal moderere min tidsplan en anelse efter det vejrmæssige, sat i forhold til hvor længe jeg kan være heldig, at der går, inden den varme, jeg ved fra vejrudsigt m.m., der vil komme op ad dagen, vil slå igennem og koste på tiden. Jeg skal med andre ord nok starte med lidt større hastighed, end ellers planlagt.


Start:
Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, og allerede mens vi, Elvis og jeg, samt Tine Nielsen MMM løber, står i startblokken, kan man mærke, at den bliver rigtig slem i dag. Starten går fint og planmæssigt, og der er straks tilstrækkelig fri bane og ingen generende trængsel. Fedt; så’ det bare derudaf…
The King is Alive..

05km:
Jeg løber de første 5 km på 22.48 (4.34 min/km) efter at have haft 4.18 på den første kilometer, så er det sådan set gået fint med at komme i gang med løb og rytme, selv om der allerede nu ikke er nogen tvivl tilbage; det bliver ekstra hot. Sveden løber ned ad mit ansigt, mit Elvis kostume er allerede gennemblødt, og når jeg ser mig omkring, er det samme billede, der tegner sig hos de fleste medløbere. Ved første væske depot tager jeg resolut 2 fyldte vandkrus..- står/ går nogle sekunder..- inden jeg løber videre..

10km:
Jeg har 45:19 ved 10 km (4.32 min/km). Det kører stadig ok, men det er meget varmt indeni.. Jeg fik øje på Frk. Lau og Lassie som fornøjeligt så til, mens sveden haglede ned ad mit ansigt.. Tror de var glade for ikke at skulle løbe endnu et marathon i hedeslags temp.

Ruten i København er lige så flad som selv de aller bedste europæiske ruter i Berlin, Rotterdam, Frankfurt etc. Det er meget beskedent, hvad der er af niveauforskydning undervejs. Så det kan man ikke klage over. Til gengæld er der flere sving i København, end man helst ville ønske sig. Dog er de fleste temmelig let løbne, så det er i praksis langt fra alle, der reelt betyder noget i.f.t. helt lige veje, som nogle gange måske også kan være lidt for inerverende. MEN der er 5-6 strækninger med brosten og/eller træls fliser undervejs på ruten. Det er ikke optimalt. Lettere uforståeligt, at man ikke har kunnet lade ruten gå gennem nogle af de mange andre gode gader, der fører samme veje hen med fin asfaltbelægning. Brosten er simpelthen noget af det værste, man kan byde en marathonløber. Og noget, som altid vil indgå med negativ vægt, når man afvejer alle faktorer i sit valg af næste marathon

15km:
Jeg har 1:08.25 ved 15 km (4.34 min/km). Jeg holder fin rytme og befinder mig fint i en stor gruppe. Jeg bemærker, at jeg puster lidt mere, end jeg ville forvente, som når jeg mangler min astma-medicin. Rent løbemæssigt synes jeg dog i kontrol. Ved 19 km stod Mette & Lea og heppede på Elvis.

20km:
Jeg har 1:31.55 ved 20 km (4.36 min/km). Jeg holder fortsat planmæssigt farten oppe, men har tabt tid ved vand depoterne.. Jeg tager nu konsekvent brusebad samt 2 fyldte krus ved hvert depot.. Tine Nielsen er passeret forbi mig nu. Carsten (Tines kæreste) er åbenbart ligesom de mange andre tusinde tilskuer, også Elvis fan, han synes at være alle vegne hele tiden med både vand & peptalk.. Hvor er det godt med sådan en hjælper..

På Kalvebod Brygge styrter jeg lige på snotten i mine bukseben. Det store svej i Elvis bukserne er efterhånden sjasket så godt til, at de nærmest spænder ben for mig når jeg løber. Bedst som jeg kommer på benene igen, kommer Morten Jepsen, MMM flyvende forbi mig..- ikke noget med lige at støtte ”gamle” Elvis lidt - Nej, han havde travlt, væk var han.- Elvis var vist også før hans tid Jeg tænkte forsigtigt, at det nok kunne være lidt sjovt at overhale ham igen på et senere tidspunkt, men det ville kræve to ting, Elvis skulle øge farten og Morten skulle tabe luften. Det sidste var jeg ikke i tvivl om. Selvom Morten løb med hovedet under armen det meste af vejen, tabte pusten, eller måske fik varmen til sidst, så formåede han trods alt flot finish på 3.17.. Ganske imponerende tid på hans debut som marathonløber.

25km:
Jeg har 1:37.02 halvvejs og 1:56.20 ved 25 km (4.39 min/km). Mod slutningen af disse 5 km træffer jeg dog et valg på om, at jeg bliver nødt til at regulere tempoet endnu engang, inden jeg selv mister kontrollen. Solen og varmen er slem, og jeg kan se på mange løbere omkring mig, at det allerede er begyndt at koste rigtig dyrt. Jeg vil skønne, at temperaturen på nuværende tidspunkt ér nået over de 20 grader (i skyggen), og at det i solen er meget mere. Der ses på dette tidspunkt en del bare maver blandt publikum. Jeg plasker fortsat ind under alle brus og drikker masser af vand og spiser frugt når man kan komme til det.

Lige nu skal jeg finde troen på, at det gælder om aldrig at give op og forblive i kontrol, selv når det er sværest, så er det nødvendigt at være klog, før det er for sent.

30km:
Jeg har 2:21.06 ved 30 km (4.42 min/km). Jeg har reguleret tempoet ca. 3-4 sekunder ned pr. km og har måttet sige farvel til min fine gruppe. Det føles hårdt nu, solen stikker fra en skyfri himmel, og det er nærmest ulideligt. Alle lider meget og jeg føler mig lidt fjern i blikket. Objektivt set glider det stadig, for jeg overhales ikke af specielt mange løbere, men der er pænt langt hjem herfra.

På et tidspunkt får jeg øje på Tine igen, som står med store smerter og sandsynligvis udgår.. Øv for hende, som i mine øjne havde fortjent langt bedre, men jeg synes hun træffer en fornuftig beslutning lige der. Ved 30 km gør jeg selv status i håb om at kunne motivere mig selv til at fortsætte med at kæmpe alt, hvad jeg kan. Jeg overbeviser mig selv om, at jeg er godt 2 minutter foran den tid, jeg havde ved 30 km i Berlin. Altså ligger jeg til en sluttid på 03:20 - hvis jeg kan holde samme tempo hjem som dengang. Trods varmen løber jeg faktisk endda stadig et par sekunder hurtigere pr. km. end på samme tidspunkt dernede, så det virker måske realistisk at kunne gøre det, selv om der ikke er nogen tvivl om, at jeg er mere smadret nu, end på samme sted i Berlin.

35km:
Jeg har 2:47.34 ved 35 km (4.47 min/km). I praksis har jeg faktisk løbet 3-4 sekunder hurtigere pr. km, men jeg havde brug for lidt mere vand / brusebad og brugt ekstra tid ved et depot, så der røg desværre det meste af det, jeg havde sparet op.


40km:
Jeg har 3:15.07 ved 40 km (4.53,0 min/km). Nu gør det ondt og jeg taber tid – Elvis er ved at kollapse. Hører tilfældigt et tilråb, Elvis er stået op af graven! Jeg tænkte, Nej, han er på vej i den. Pludselig fik jeg et lille klap på skulderen, samt et ”kom så, skat.. Der var Mette Kristensen og hun ville have mig og Elvis med sig de sidste 2 km. Hvor var det flot, jeg ved at hun har kæmpet i flere år for pr. – og nu skulle det endelig være i tiden 3.24.. Tror også Bjarke, som i øvrigt også havde hyldet Elvis et par gange, ville blive stolt af hendes flotte tid.

Jeg regner nu på tiderne for hver eneste ”meter” og opdaterer på status for at holde fokus. Mette gav mig lige et løft – nu skal jeg bare i mål.. Tak Mette.

Mål:
Jeg løber de sidste 2,195 km på 11.21 (5.10 min/km) og min sluttid 3:26.41 (4.54 min/km).
Elvis kom igennem, - intet mindre end imponerende på en dag, hvor mange nok ikke havde turdet tro på det. På en dag, hvor temperaturen ved mål passagen er over 25 grader i høj sol, og hvor stort set alle skal ”dø” mere eller mindre, er det dejligt at kunne ”nøjes” med at dø så lidt, at man alligevel kan holde sig i gang. Der var tydeligvis mange, som ikke klarede varmen og måtte udgå.

Efter løbet var jeg temmelig vissen, udmattet, dehydreret og alt for megen varme. Apropos sol, så var der en tydelig paryk aftegning på panden, da jeg tog Elvis håret af. Der var slidsår på halsen fra paletterne,. Jeg havde slået hul på knæ og albue fra da jeg styrtede. Det blødte fra min ene brystvorte. Jeg havde 4 blodvabler på højre fod mellem tæerne og tabt én tånegl .. tjaa, sådan er der jo så meget..

Elvis ryger tilbage i tasken, jeg ryger tilbage hovedbanegården og vi ryger begge tilbage til Odense.. Thats it folks..


Elvis will return again, someday..

3 kommentarer:

  1. Kære Elvis

    Tilgiv mig: Jeg ynder at sige, at der kun er én ting, der er værre end Elvis - og det er Elvis-fans. Men da jeg så dig drøne forbi mig i København, hvor jeg var tilskuer - i forrygende tempo under vanvittige forhold - blev jeg selv Elvis-fan. Du er sgu for vild!

    Tak for gæsteskriverierne, Snob! :-)

    Hilsen
    Peter

    SvarSlet
  2. Så tjek i år 2014 - der løber jeg i et Morphsuit ;)

    Startnummer 642 Nicolai Nørgaard alias Michael Ahler fra Odense.

    SvarSlet
  3. Hej Michael,

    God fornøjelse. Jeg har lige gjort lidt kort reklame for dig, og send mig endeligt din beretning efterfølgende.

    SvarSlet