lørdag den 28. juli 2012

Uge 29+30 - Træning plus ikke særligt næstekærlige tanker

Der går sikkert et par dage, inden jeg får taget mig sammen til at lægge sidste hånd på Istrien del 2, så mens vi alle venter på det (!), må jeg hellere logge min løbetræning for de sidste to uger.

Lad os starte med løbetræningen, for så kan teksten nedenunder læses under eget ansvar. For jeg har sikkert et par fejl i mine kromosoner, eller andre steder, bedøm selv, men ikke desto mindre fanger jeg mig selv stadig hyppigere i at tænke dårligt om alle dem med usund levevis.

Men først mine løb:

Uge 29:
-Søndag 21 km, 1.28.59, gns. fart 14 km/t, gns. puls 154
-Tirsdag 10 km, først langsomme 5 km uden ur, derefter intervaller på 200/400 m med indlagte pauser imellem. Næste intervaltræning bliver af 1 km længde, det tror jeg, jeg er bedre til.
-Torsdag 15 km, 1.04.10, kcal, gns. fart 14 km/t, gns. puls 152

I alt 45 km - mål: dels at komme lidt op i mængde, dels træne fart. Ferien skulle ud af kroppen!!!

Uge 30:

- Søndag 21,1 km, 1.28.51, gns. fart 14.2 km/t, gns. puls 154 - Vårby bakke er sgu skøn!
- Tirsdag 10 km, 41.20, gns. fart 14.4 km/t, gns. puls er ukendt for mit løbeur var ikke blevet ladet op. Til gengæld kan jeg tydeligt huske, at jeg gik død i varmen. Allerede efter de første 5 km overvejede jeg at finde noget at drikke, det undlod jeg og de sidste 2 km var et mareridt.
- Torsdag 18 km, 1.16.36, gns.fart 14.1 km/t. gns. puls var også her ukendt. Turen gik fra Sorø station, via søen og hjem ad landevejen derfra.
- Lørdag 5 km, hyggeløb med ungerne. De cyklede, jeg løb, uden ur.

I alt 54 km - mål: mængdetræning

For lige at komme med en afsluttende kommentar, så kunne jeg tydeligt mærke en fremgang fra uge 29 til uge 30, selv om jeg gik død tirsdag i varmen. Det var dog også varmt om torsdagen, men alligevel satsede jeg på at have drukket rigeligt inden træning og så holde den hele vejen hjem. Det virkede!

Målet for de kommende uger skal og må være fart.... Mere herom senere...

Jeg benytter mig af toget frem og tilbage til jobbet. På den måde oplever man mange folk. På godt og ondt. Den anden dag bad en rimeligt overvægtig kvinde lov til at måtte komme ud først, for hun havde travlt. De fleste i morgentoget skal på job og har ikke selv oceaner af tid, men vi lod hende da komme foran, måske hendes bus var ved at køre fra hende. Hun steg af, jeg som nummer tre efter hende og jeg gik op mod rulletrapperne i rask tempo og ak, den fortravlede kvinde kæmpede med at holde sig foran mig. Kønt var hendes vraltende "løb" ikke og jeg tænkte, at hvis hun da blot lagde den energi i hendes øvrige bevægelse resten af tiden, kunne det måske gavne på hendes vægt!?

Og hvorfor er det ofte fede mennesker, man ser spise is og drikke sodavand?

Og hvorfor er det, at rygere smider deres cigaretskod på gader og stræder. På perronen, når jeg skal med toget hjemad, er der særligt en ryger, der stiller sig i nærheden af mig. Og ofte er han endda så gavmild, at han lader mig være passiv ryger. Måske er det mig, der er dårlig til at tage mod gaven, for jeg flytter mig hurtigt. Men næste gang han smider sit skod, så bliver jeg altså nødt til at kommentere det med et "Du tabte vist noget!" Når jeg spiser en gel på mine ture, holder jeg altid den tomme emballage i hånden til næste skraldespand. Frugtrester smider jeg dog ofte fra mig i naturen og også ud af bilruden, men der er da pæn forskel på frugt og cigaretter, ik'?

Ikke for at pudse min egen glorie, men nogen gange føler jeg mig sgu som lidt af et overmenneske. Ikke nogen gange, ofte. Eller måske endda... Ej, nu stopper jeg!

1 kommentar:

  1. Snob - du er slem ;)

    Noget jeg der kan ophidse mig enormt er det der med ikke at tage hensyn. Der hvor jeg bor er der en "udendørs" opgang. Der er opslag på alle døre, vedr. rygning forbudt. Alligevel bliver der røget og smidt skodder i opgangen og det lugter så grimt.

    Nå ikke flere sure opstød. Godt løbet og god søndag

    Kh Karina

    SvarSlet