søndag den 10. februar 2013

Uge 6 - Og solen brød frem....

I mere end en forstand. Men nu foregriber jeg ugens gang.

Ugen startede med sygdom i kroppen. Propper i ørerne. Betændt snot i hele hovedet. Og i det hele taget noget slatten og altså meget langt fra den supermand, jeg selv synes, jeg er. Eller gerne ville være!

Nuvel. Ugens program var tænkt som stille og rolig, blid opstart oven på min influenza med træning fordelt på tirsdag, torsdag, lørdag og søndag.

Planer er een ting. Virkeligheden bider af og til.

Tirsdag blev det således kun til 5 km. De glatte veje blev min undskyldning; jeg mødte en gå/løber efter 500 m, der advarede mig mod de glatte forhold. Og der var meget glat, hvorfor det blev til 5 km på ca 22 min.

Torsdag stod på 10 km, uden ur! Men en skøn tur, hvor jeg fornemmede et stadig mere tydeligt adjø til influenzaen. Lidt fartleg, og en skønnet tid på 43 min.

Lørdag var jeg lidt slatten igen og forkælede mig selv med en god bog.

Søndag står jo normalt på klubtræning, men det skulle jeg ikke nyde noget af, hvorfor jeg i stedet tog ud på 15 km alene. Målet var at få lidt kilometer i benene, farten var ikke vigtig. Efter 15 km stoppede jeg uret (den sidste halve km stod på benspjæt) og sørme om ik, det så viste 1.06, en gennemsnitspuls på 150, en top minuttid på 3.50. Og ja, det var i dag søndag, at solen brød frem. Nu vokser træer sjældent ind i himmelen, og indrømmet er benene lidt trætte. Men dagens fremgang lover bedre tider, lad det blive forår!

Uge 6: 30 km (ikke meget, men bedre end forrige uges 7)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar