tirsdag den 19. marts 2013

Krydsridset svin

Flæskesvær med rosmarin

Ingredienser:

Svinekam, helst med ben og et godt lag fedt.
Frisk rosmarin
1 Økocitron
1 Fed hvidløg
Havsalt
Peber


Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 220 grader

Rids sværen. Jeg krydsridsede den.

Skyl citronen og skræl den gule skræl af med en god kartoffelskræller.

Hak skræl, rosmarin og hvidløg og gnid stegen godt ind i alle krydderierne.

Læg den i et fad og stabiliser den med kugler af staniol, så oversiden er plan, og hæld lidt vand ved.

Stegetiden afhænger naturligvis af stegens størrelse. Brug evt. stegetermometer (ved svin skal centrumtemperaturen være 63 grader), jeg plejer nu at se/føle/trykke på mine stege for at afgøre, om de er færdige. Men 1 kg svin skal ca. have en time i ovnen.

Nu findes der mange måder at stege på, jeg foretrækker at stege svin ved relativ høj temperatur, da jeg foretrækker at også kødkanten bliver sprød. Og det med først at vende sværen nedad i væsken bruger jeg ikke, dog overhælder jeg sværen med væsken. Det plejer at give et flot og sprødt resultat.

Er sværen endnu ikke sprød, kan man skære den af og grille den, eller grille hele stegen i et par minutter.

Vores tilbehør: krydderstegte hele kartofler, hjemmelavet ciabatta og semidried tomater.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar