søndag den 3. marts 2013

Uge 8 og 9 - Farvel mycoplasma!

Ak ja, februar vil jeg helst generelt glemme. Men nu er der fremgang...

Yngstedatteren fyldte dog 7 år og blev naturligvis fejret med bravour af ikke færre end 37 gæster, men derudover har februar ikke budt på meget andet end dårligdomme.

Mine løb i disse uger har set ud som følger.

Uge 8:

Tirsdag: 10 km, tid 42.55, 4.16/min, gns.puls 162
Onsdag: 11.5 km, 49.48, 4.19/min, gsn.puls 165

Uge 9:

Tirsdag: 11 km, tid 47.03, 4.38/min, gns.puls 151 - Frosten var hård for mine mycoplasmahærgede lunger.
Onsdag: 10 km, tid 42.32, 4.15/min, gns.puls 159 - løb i dagslys og kækt startede jeg med fartleg, det holdt jeg dog hurtigt op med.
Lørdag: 10 km, tid 43.57, 4.23/min, gns.puls 154 - helt roligt løb
Søndag: 14 km blandet løb. Bl.a. 6 tempoture á 1 km, hvor vi løb 500 m roligt og 500 m i 10 km tempo. For mig så det således ud:

1005 m, 3.46 min (Jeg glemte, at trykke lap)
514 m, 2.08 min
512 m, 1.51 min
513 m, 2.10 min
503 m, 1.51 min
527 m, 2.15 min
491 m, 1.55 min
983 m, 4.10 min (slappede af - det var nødvendigt)
930 m, 3.47 min

Altså 6 km på 24 min, hvor det var rart, at jeg fik lidt fart i benene igen.

Og for hele ugen blev det så til 44 km. Alt i alt har dagen i dag, givet humøret lidt af et løft.

Og så lidt tanker....

Mandag i denne uge besluttede jeg mig for endeligt at tage til lægen. Jeg havde lagt influenzaen bag mig og der var intet snot, ingen muskelømhed, hovedpine eller andre influenzasymptomer tilbage, men min vejrtrækning var et mareridt. Det kan bedst beskrives som om, jeg trak vejret gennem sugerør. Sjovt var det langt fra.

Ugen op til bød kun på 20 km, jeg magtede intet. Og alle ledige stunder blev tilbragt fladt på sofaen. Men heldigvis er der lys forude. Lægebesøget bekræftede mig i, at der var noget galt og nu skal medicinen bare lige have lov at virke.

Dog må jeg stadig løbe. Jeg tager det foreløbig med ro, jeg kan godt mærke, at hjertet og hele kroppen skal arbejde lidt mere på at opnå samme fart som tidligere.

Men måske i skæret af dette håbets lys har jeg så sendt bud efter nye løbesko. Det ene er endda et par helhjertede racing sko, om hvilke wiggle skriver:

Racing shoes are ultra-lightweight, built on a curved last and stripped of the majority of cushioning and stability features found on most training shoes. Generally, the lighter the shoe, the more minimalist the design. You should choose these if you’re a fast, elite runner concerned predominantly with weight. Unless you’re very light, these aren’t for you if you run a marathon outside 2:45, or 1:30 for a half.
Nu skal jeg ikke gå i rette med wiggle. Men vi er mange, der kan løbe et halvmarathon under 1.30, og en del færre, der kan løbe et marathon på 2.45. Men nu er de bestilt, så må vi se, om det bliver dem, jeg løber marathon i? - Belært af et klubmedlem, så er den nu god nok. Ovennævnte tidsindikation for marathon-delen er for at vise, at du bør tænke på belastningen og den manglende støtte ved sprintersko. Men nu får vi at se, de lander i morgen og så bliver det spændende at teste dem.

Således opløftet af dagens træning, ser jeg frem til den kommende uges kilometre.

2 kommentarer:

  1. Herligt at se du er igang igen - og en fin uge du har fået smidt afsted ovenpå nogle dårlige. Du var også godt løbende i formiddags. Spændende løbesko du har fået fat i der - glæder mig til at høre hvordan det går med dem. Jeg er også lidt i vildrede omkring marathonsko, men vælger umiddelbart Adidas Boston. Den er også ret let, men yder stadig rimelig støtte på den lange distance, det er største problem, hvis de bliver for lette.
    Hilsen Jacob

    SvarSlet
  2. Det var også virkelig skønt at være tilbage igen.

    Jeg har løbet mine to marathons i hhv. Mirage 1 og 2, og du får helt sikkert en update på skoene.

    SvarSlet