Uge 14+15+16 - Gult kort!

Gult kort!

Det var vist lige, hvad jeg fik den sidste dag i marts, for nu at benytte mig af lidt fodboldterminologi.

Og for at fortsætte i samme tråd, var jeg forinden ikke allerede noteret i dommerens bog, hvorfor det altså heldigvis ikke endte med det røde kort. Røde kort har jeg skam godt selv ville uddele til et par stykker i de sidste tre uger, mere herom senere, måske.

Men nu skal det hele jo ikke være så indforstået og jeg vil også godt inkludere mine kære læsere i betydningen af min indledning. Sagen er jo den, at jeg i min egen selvforståelse er lidt af en supermand og som følge heraf kan sidesætte alle grundregler om løb, udstrækning, træningsmængde og -øgning.

Kroppen giver mig ikke ret og jeg var meget tæt på at løbe ind i en overbelastning, da jeg med Jacob løb de 27 km og dermed kom op over 100 km for uge 13. Højre læg brokkede sig på denne turs sidste kilometre og forhindrede mig som beskrevet i at sætte fart på til sidst. Dagen derpå mærkede jeg intet, men grundet lidt festivitas fik jeg først lejlighed til på ny at lufte benene den efterfølgende dag og dér gjorde det ondt!

Da jeg dagen efter med møje fik lov at løbe en tur igen, gik der ikke mange skridt, før søndagens knude i læggen kom igen. Selv ved lav fart gjorde det ondt.

Så nu stod valget mellem at løbe videre med smerte og muligvis forværre skaden. Eller at løbe hjem, hvor svigermor ventede, eftersom hun og svigerfader var hidkaldt til at passe børnene i lockoutens tegn. Med til historien hører også, at, hvis øjne havde kunnet dræbe, havde jeg været død, inden jeg overhovedet havde fået løbeskoene på, for hvordan kan man tillade sig at løbe en tur, når nu svigermor er kommet?

På den vis kan man godt sige, at min overbelastning/skade kom lidt belejligt; i den betydning, at jeg undgik diskussionerne med en tvær kone og/eller med en sær, gammel dame. (som faktisk er meget sød, men på sine ældre dage er blevet noget sær og påståelig)

Historien her ender heldigvis lykkeligt. En dygtig massør fik løsnet bylden op efter bare to behandlinger. Det var en for mig ny massør, som jeg kendte fra mine tid som fægter, og han var så fræk at spørge, om jeg nogensinde huskede at strække ud. Måske ikke så meget, som man bør, må jeg erkende.

Men når jeg nu var så tæt på det røde kort, har jeg derfor taget det roligt og bygget så langsomt på, som man nu kan, når man er en supermand in spe.

Derfor så mine tre forgange uger ud som føler:

Uge 14:

Tirsdag: 7 km, 31.44 min, gns. puls 144
Lørdag: 10km, 45.03 min, gns. puls 147

I alt: 17 km.


Uge 15:

Mandag: 10 km, 45.16 min, gns. puls 145
Onsdag: 13 km, 59.01 min, gns. puls 143
Lørdag: 15 km, 1.06.58 min, gns. puls 149
Søndag: 15 km - naked running (uret var ikke ladet op)

I alt 53 km


Uge 16

Tirsdag: 15 km nøgen løb igen (havde stadig ikke sat strøm til uret)
Torsdag: 15,5 km, 1.10.04 min, gns. puls 147 (det stormede og jeg havde fejlbedømt vinden, så den største del af ruten var i stærk modvind og med støvfygning!)
Lørdag: 2,5 km let jogging, og derefter 12,5 km, 56.26 min, gns. puls 144
Søndag: 13 km blandet løb med klubben, og 4.5 hjem.

I alt 63 km

Næste mål er at sætte ny PR på halvmarathon-ruten, så særligt søndagens træning med 2 x 3 km tempoløb bekom mig vel, her klarede jeg første tur på 11.04 og anden tur på 11.25, men om det rækker til at sætte ny rekord ved jeg ikke. Mere sikkert er det, at næste indlæg kommer til at hedde "Med snobben på slottet"