tirsdag den 7. maj 2013

Uge 17-18 - Guld


Ovenstående foto siger vel alt?

Dermed gik guldet altså ikke til mig, men til de skønne drenge i hvidt. Jeg var naturligvis at finde på Brøndby stadion, dog helt neutralt klædt, for mere modig er jeg heller ikke og på kampdagen havde jeg allerede løbet mine 21 km inklusiv hård, hård bakketræning, så selv om jeg måske nok er hurtigere end de fleste, så havde selv en fuld tosse (læs: mand i grimt gul/blåt) kunnet løbe mig op uden problemer.

Vi sad ovenikøbet på familietribunen og et eller andet sted, er jeg pænt glad for, at der ikke blev scoret. Jeg har allerede een gang prøvet at stå som den eneste på et helt afsnit og klappe, og det er i sandhed en ret mærkværdig og ensom oplevelse. Dengang var det i sponsorlogen, hvor man dog kunne føle sig lidt i sikkerhed. Det var det ikke i søndags, men som den gale fodboldtosse jeg er, havde jeg reageret spontant. Så nul-nul var vist godt for min sundhed!

Jeg skulle lige have det ud af kroppen, sorry! Nu til min løbetræning.

Det helt store tema var den forestående halvmarathon, hvor jeg ikke vidste, hvor meget jeg kunne præstere ovenpå mit noget mærkelige forår. Mængden havde jeg i benene, det var manglen af kvalitet i min træning, jeg frygtede for.

Med fokus på de 21 km rådførte jeg mig så med min (lige fortiden hurtigere) løbemakker, han foreslog dog lidt flere km end det reelt blev til, men jeg landede på et program, der hed 12 km mandag, 7 om tirsdagen, hvor der blev trænet lidt stigningsløb, onsdag 14 km inkl. 5 km med en minuttid på 4, torsdag 5 rolige km og så var jeg ellers så klar, som jeg kunne blive.

Uge 17

Mandag: 12@4,51,  gns. puls 144
Tirsdag: 7 km inkl. 7 x 250 m stigningsløb
Onsdag: 5@4.43 + 4@3.59 + 5@4.43
Torsdag: 5@4.50, gns. puls 143
Fredag: 21.1@3.59, gns. puls 161 - Egeskov Slotsmarathon
Lørdag: 12@4.36
Søndag: Hvile

I alt: 71 km

Uge 18

Mandag: 15@4.41, gns. puls 148
Tirsdag: Hvile
Onsdag: 2@5.0 + 5@3.42 + 1@5.0
Torsdag: 12 @4.38
Fredag: Hvile
Lørdag: 11@4.56, gns. puls 143
Søndag: 10.1@4.56 + 9,5@5.05 + led bakketræning 400, 400, 800, 400, 400 m = 22 km

I alt 68 km


Jeg beklager billedkvaliteten, men Gud hvor er hun skøn!

Fredag aften i selskab med hende kan man leve langt på.....


2 kommentarer:

  1. Godt at se du også holder med FCK !! Skønt vi fik mesterskabet i hus, selvom præstationerne på banen ikke er helt i top for tiden.

    SvarSlet
  2. Jeg er SUPER stor FCK-fan og jeg har været med dem fra starten af. Da jeg boede i kbh, var jeg også en fast del af nedre c og var kortholder, men så fik man hus og børn, og dermed andre prioriteter, men stadig ligger de dybt i blodet på mig.

    Nej, præstationerne er lidt skuffende, men omvendt forventer jeg jo også både flot spil og tre point hver gang!!!

    SvarSlet