Perronen - Og toget kører mod?

Station i Berlin

Gæt hvor og vind et dårligt knæ!

Det her bliver et kort indlæg.

Jeg ved endnu ikke, om jeg bliver i stand til at løbe til Berlin. I går haltede jeg mig gennem 5 km. Ømheden var en fast følgesvend hele vejen, men heldigvis er det nu musklen lige over knæet, der smerter. Nu skal jeg helt ned i hug for at mærke knæet, alt i alt mangler jeg dog styrke og fuld kontrol.

Træningsprogrammet jager mig med daglige e-mails. Og nu er jeg jo åbenlyst langt bagefter. Og derfor er jeg også 100% sikker på, at sub3 denne gang ikke er muligt. En tid omkring de 4 timer synes mere realistisk, hvis en gennemførelse overhovedet er muligt. For skal jeg løbe alle 42 km med samme smerte som i går, så stiller jeg slet ikke til start.

Og så må jeg indrømme, at jeg ikke er så stort et menneske, at jeg kan stå på sidelinjen og heppe. Kan jeg ikke løbe, droppede jeg helst helt turen derned, men konen vil derned og så er der jo også den mulighed at besøge min gamle studieby og kammerat et par hundrede km syd for Berlin, mens løbet pågår.

Men lad os nu se, forhåbentligt vil den rette dosis træning med blandet cykling/løb give mig et smertefrit og flydende løb tilbage.

Mit helt store mål er jo at kvalificere mig til Boston Marathon og forsalget til næste års løb åbnede i går for de hurtigste løbere, hvor en tid på 2.54.59 for mit vedkommende ville give mig adgang til løbet. Nu satser jeg først på deltagelse i 2015 og eftersom forsalget dertil ligeledes ligger september 2014, er Berlin jo faktisk ikke min eneste chance for at opnå sub3 inden Boston Marathon 2015, så nu bliver jeg helt sikkert nødt til at løbe et marathon til næste år også.

Uge 36:

Løb 0 km
Cykling: 80 km (heraf 33 på raceren - en sprintertur med Vårby Bakke som afslutning. Engang klarede jeg turen med et snit på 32 km/t, denne gang hed det 27 km/t plus en øm bagdel! - endnu en grund til, at jeg aldrig bliver triatlet)