søndag den 18. marts 2012

Enhver rejse starter med det første skridt - Et marathon!

Så oprandt dagen. Jeg stod op kl. 6.20 for at være sikker på optankning i god tid, så maden kunne lande i maven og gårsdagens ædegilde kunne nå at komme ud.

Mange løbere sværger til havregryn og mælk, selv havde jeg bagt fiberboller dagen før, det er det, der virker for mig, dertil et par kopper kaffe og et stort glas juice og på vej til løbet nåede der at ryge en liter vand ned. En time før fastede jeg helt, hvis man da kan kalde en time uden mad og drikke for faste.

Vel ankommet til stadionet hyggede jeg med en anden løber fra løbesiden.dk, han havde ikke trænet nok og den manglende træning straffede ham desværre og det endte med, at han senere desværre måtte udgå. Han havde ellers løbstider, der fint matchede mine, så jeg havde håbet at kunne lukrere på ham, det kunne jeg så ikke...

Starten blev skudt i gang!

Som den dumme startede jeg som sædvanlig som lyn og torden - det var jeg dog ikke ene om - men at starte et marathon med 17 km/t, det er ikke klogt, jeg satte hurtigt farten ned til 13.9, den planlagte pace på 13 var svær at ramme, men jeg vidste jeg, at jeg burde. Teorien siger, at hvis du løber de første 21 km med en fart på 1 km/t hurtigere end planlagt, så vil det koste dig 10 min totalt. Nuvel, jeg holdt min lidt for høje fart de første 21 km og alt gik fint.

Til dette løb, skulle vi løbe halvmarathondistancen to gange. Som løbsarrangør behøver du derved færre hjælpere. Som løber kan det både være godt og skidt. Positivt er det, at du i anden omgang ved, hvad der venter efter næste hjørne, negativt er det måske, at der ikke hele tiden er noget nyt at kigge på. Dette arrangement var dog vellykket. Vi løb ud forbi Arken to gange, fik to gange frisk havluft og depoterne var mange og virkeligt velassorteret. Der var sågar vingummier. Det har jeg aldrig set før, men mon ik' hjælperne selv var glade for dem!?

Jeg havde to små uheld. Ved 18 km løb jeg forkert pga. en lidt dårlig afmærkning og nåede 50 m i den gale retning, altså en lille omvej på 100 m. Og da jeg rundede de 21, skulle jeg lige finde min gel, som jeg havde lagt af ved egenforplejningen. Idet den skulle i lommen, så jeg ikke en lille kant og med ét faldt jeg over den og lå med blodige hænder. Jeg havde forventet smerte, bare ikke lige i hænderne. Man kan ikke just påstå, at jeg gjorde det nemt for mig selv.

Men oppe på fødderne igen gik det fint. Jeg holdt stadig en god fart, den var nu klogeligt nedjusteret til de 13.4 km/t. Ved den 30. km begyndte kræfterne tydeligt at slippe op. Og min følgesvend, som jeg havde fulgtes med i 15 km, holdt sin fart. Jeg forsøgte, men kunne ikke følge med. På det tidspunkt tog jeg min sidste gel, sikkert 5 km for sent!

Jeg talte langsomt kilometrene. Der blev længere og længere mellem depoterne, sådan føltes det i al fald. Kræfterne blev stadig færre, men smerterne udeblev. Jeg havde som sagt forventet smerte i benene, måske endda kramper. Begge dele udeblev heldigvis helt.

Et marathon begynder først rigtigt efter 32 km, siges det. Og under sådan et løb, kan man selvsagt ikke huske alle kilometrene, men ved den 35. km.  kan jeg huske, at uret sagde 2.40, og at jeg tænkte, at hvis jeg bare kunne holde den over 12 km/t, ville min kilometertid hedde max 5, hvorved jeg stadig ville holde mig under 3.30. Det lykkedes!

Og med stolthed i stemmen kan jeg nu sige, at jeg har gennemført mit første marathon og ovenikøbet blev nummer 13 med tiden 3.12.18.

Ikke helt ringe for en, som engang var klassens tykke dreng!

4 kommentarer:

  1. Interessant læsning. Dejligt forfriskende med løbeblog,som er "krydret" med stærke personlige meninger om alt muligt.

    Du skriver om en gel, som du brugte under dit marathonløb. Hvad er det for en gel? Hvad bruges den til?

    SvarSlet
  2. Tak!

    Gels er energi på tube. Det kan bedst beskrives som flydende vingummi og er ikke altid en delikatesse!

    Min ubetingede favorit er High5 Skovbær. Den smager naturligt og glider nemt ned. Jeg har prøvet andre, der er mere grynede i sin konsistens og nærmest umulige at sluge.

    Men prøv dig frem. Og test det inden et løb. I værste tilfælde ville en gel give dig mavekramper/diarre, så du må udgå af løbet.

    Generelt skal man ALDRIG eksperimentere til et løb.

    SvarSlet
  3. Jeg kan anbefale Sqeezys tomat gel, hvis man er træt af alt det søde. Den smager af ketchup.

    SvarSlet
  4. Gormsen, den har jeg snart hørt positivt omtalt flere gange, så den skal prøves. Det knap så søde har nok også sin fordel i den forhåbentligt kommende varme.

    SvarSlet