onsdag den 6. august 2014

Et ekko, eller historien om en mand, der vist nu er på rette vej







Ekko?

Jeg kan godt forstå, hvis jeg mødes af et ekko, når jeg nu for første gang i mange dage forsøger mig med et råb; altså et længe ventet blogindlæg (længe ventet af hvem?)

Uagtet at alle læsere er væk, lovede jeg mig selv i går at genoptage min blogskrivning, hvis jeg formåede at løbe min 14 km rute på under en time. Det lykkedes. Endda med en to minutters margen.

Mit udgangspunkt var at holde en fart på 4.17, men efter den første halve time havde farten flere gange ligget omkring 4.00, hvorfor jeg selv med mine ringe evner indenfor matematikken kunne regne mig frem til, at jeg godt kunne tillade mig at slække lidt på farten de resterende 6 km.

Men skal vi ikke lige skrue tiden lidt tilbage?

Jeg har nu næsten været skadet et helt år. Sidste år fyldte jeg 39 den 31. august og dagen efter gik mit knæ i stykker. Havde det så bare været i år, havde det validitet til de tre F'er.

Og ja, jeg opfatter stadig mig selv som skadet, hvorfor det naturligvis kunne være uklogt at have leget med farten i går, men sådan har jeg naturligvis heller ikke trænet for at nå frem til, hvor jeg nu er i dag.

Jeg er stadig skadet og mærker det

- ved gang ned ad trapper
- hvis jeg holder mit ben stift og løfter det
- ved pludselige bevægelser

Dog er jeg nu meget mere positiv og frygter nu ikke for mit fremtidige liv som løber, vejen hertil har været hård og det er utroligt hvor latterligt meget sådan en skade fylder i ens bevidsthed.


Vejen fra skadet til næsten rask

Efter en vinter med styrketræning og laaaange halve timer på en kondicykel, beordrede min fysioterapeut mig ud at løbe. Det var den eneste måde, hvorpå jeg for alvor kunne genoptræne led, muskler og knæ. Eneste betingelse var at jeg lyttede til knæet og gerne lagde knæet i fryseren efterfølgende.

Det hjalp!

Både på humør og knæ. Dog er jeg jo så stor en idiot, så man kan ikke bede mig om at gå i gang med at løbe og så være tilfreds med hverken 3 eller 5 km. Det smager jo hverken af fugl eller fisk. Dog blev det flere gange nødvendigt at holde distancen nede på 5. Min fys' rekord på 45 minutter for en 5 km kom jeg dog aldrig i nærheden af. Kan man virkeligt løbe så langsomt?

Indtil for nylig løb jeg aldrig to dage i træk. Det er jeg dog så småt begyndt på nu. Velvidende at det er nu, jeg skal passe ekstra meget på.

Længden på mine løb har de sidste måneder ligget mellem 8-17 km. Ofte med en fart omkring 4.35. Selvom jeg måske burde løbe 5.00, har jeg ikke oplevet problemer med knæet, måske også fordi jeg sjældent har løbet to dage i træk.

Min gamle (og grimme) blå/gule racer er støvet af og har flere gange båret mig rundt på et par 30-33 km ture. Det har i den grad hjulpet mit knæ, faktisk på dem begge, for det venstre var begyndt at få lidt kompensationsskader. Den ene af mine sportsmassører cykler selv meget og har et rigtigt slemt knæ og må derfor holde foden nedad. Det var jeg i starten også nødt til, men nu kan jeg uden problemer holde foden vandret og både trække og træde, til gengæld kan sådan en time på cykel godt give ømhed andre steder!

Vægten har været oppe på 70 kg (gys!) men er nu nede på 67. Kampvægten fra august sidste år var dog 5 kg lavere, men måske var det det, der gik galt. Ikke den lave vægt, men for få proteiner? Endnu en ting jeg har lært af, nu spiser jeg nærmest hvad som helst.

Aldrig flere skader!

Et stort mål for en som mig. Men nu har jeg lært af alle mine skader. Mærker jeg en begyndende skade, tager jeg hellere en restitutionsdag ekstra. Respekten for min svagelige  krop er stor, og langt om længe har jeg lært, at jeg ikke er en supermand.

Til gengæld nyder jeg at sidde i min lænestol med en god bog, kigge på mine to græshoppere og cigar, som smukt lyser stuen op. Ja, man er jo godt på vej til at blive en gammel mand... Og havde jeg ikke været så designfokuseret og kvalitetsbevidst, kunne jeg have købt billige kopier i Bilka eller Ikea, men det overlader jeg til rosset!

3 kommentarer:

  1. Hej Snob, - helt ekko tror jeg nu ikke du skal regne med der er herinde. Jeg har længe ventet på et indlæg fra dig. Men måske har du det som jeg - at det er svært at skrive når du er skadet? Jeg er i hvert fald træt af at læse mit eget ynk. Men tilbage til dig. Godt løbet - du er på vej og måske stærkere end nogensinde?! Når nu vi ved hvilket helvede det er at være igennem en skadesperiode, skal vi så ikke tro på der kommer noget godt ud af det? Indsigt, taknemmelighed, styrke, tålmodighed? - jeg håber, du får en masse godt ud af denne lange strenge periode - jeg håber det samme for mig selv. Har dog stadig lang vej igen.
    Du har været sej, godt kæmpet snob :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karina,

      Ja, tavshed er nogle gange guld, især hvis man har tendens til at lukke mere gylle ud end guld!

      Ret beset ville jeg hellere have fået adskillige km i benene frem for indsigt i krop og sind. Men når det nu ikke kunne være anderledes, så ja, så må vi håbe, at det gør os klogere!

      Slet
  2. Halløjsa - Herligt at høre du er på rette vej, og igen får løbet. Jeg kigger jævnligt forbi her, så blev glad da jeg kunne læse der var et nyt indlæg. Sig til når du er klar til at komme med ud på en løbetur :) Vi ses - hilsen Jacob

    SvarSlet