fredag den 21. september 2012

5 Myter om sundhed

Per Brændgaard

Pas på denne mand!

Nu har jeg ikke skrevet i lang tid, det skyldes kun travlhed, aldrig dovenskab, men er der noget, der kan få mig op af stolen, så er det idiotiske udtalelser, og desværre har ovenstående mand tilkæmpet sig adgang til diverse medier og endnu værre; mange synes at lytte til ham! Den sidste idiot i verden er åbenbart endnu ikke født.

I Danmarks sundhedsavis BT kunne man igår således læse 5 myter om motion. Det er faktisk sjov læsning, hvis det ikke var så tragisk, at mange tog det for pålydende. Læs selv med her, det røde er uredigeret hentet fra BT.

---

Myte 1: Motion slanker helt vildt godtSandhed: Motion giver et varigt vægttab på kun 1-2 kg i gennemsnit. Motion slanker dårligt, fordi 1) Man holder op med det efter noget tid. 2) Man bliver mere sulten, så man spiser mere. 3) Man får trang til at belønne sig, så man spiser mere. 4) Man kompenserer ved at være tilsvarende mere inaktiv på andre tidspunkter af dagen.


Min sandhed! - Jeg har tabt 20 kg ved at løbe. Jeg gentager lige. 20 kg! Og jeg er ikke alene, på løbesiden.dk er vi utallige, der kan fremvise vægttab af samme kaliber og nogen endda mere end det. Ved diverse stævner har jeg desuden talt med andre løbere, der ligeledes er kommet op af sofaen og smidt 10, 20 og 30 kg.

Punktet nummer 1 forstår jeg ikke. Holder man op med at tabe sig eller op med at motionere. Hvis man holder op med at motionere, så ja så taber man sig naturligvis ikke mere, hvis han derimod mener, at man oplever et stort vægttab til at starte med for så senere at opleve, at der skal mere og hårdere træning til for at tabe sig, så kan han have ret. Pkt. 2., 3 kost er nødvendig, der skal benzin på motoren, hvis man spiser det rigtige, så skal man da ikke stoppe med at spise, men det skal jo ikke være soft ice. Pkt. 4 efter et marathon ja, efter en 10 km nej!

Myte 2: Løb er den bedste motionsform Sandhed: Der er et stort socialt pres for at dyrke løbetræning. Mange løber som følge af automatiske, negative tanker om, at man bør løbe. Selv om løb kan være udmærket motion, kan det også være både fysisk og psykisk nedbrydende, f.eks. hvis din krop er tung. Lyt til din krop og dig selv. Måske kan du finde en motionsform, der er både mere effektiv, skånsom og motiverende, end løb vil være for dig.

Min sandhed! - Jeg prædiker ikke og jeg mobber ingen ikke-løbere. Men jeg fortæller gerne om mine løb, dog ved jeg, at mine historier er sjovere at fortælle til andre løbere, eftersom de selv kan sætte sig ind i diverse situationer.

Men hvor er det sociale pres, han taler om? Jeg kender da mange andre, der dyrker badminton, fægtning, fodbold etc. Så ja, der findes mange andre motionsformer, hvorfor fokuserer denne ekspert kun på løb?
Myte 3: Motion giver energi Sandhed: Motion kræver energi. Du er nødt til at føle dig rimelig energisk, inden du går i gang med en motionsomgang for at kunne gøre det. Motion kan gøre, at humøret er bedre efter motionen sammenlignet med før motionen. Men det kan også være, du bare føler dig træt og har brug for at ligge på sofaen. Find ud af, hvad der skal til for at øge dit energiniveau før motion. Tidligere fri fra arbejde? Meditation? Bedre mad? Mad på et andet tidspunkt? En lur? Eller måske bare en kop kaffe?
 
Min sandhed! - Motion lader virkeligt mine batterier op. Men indrømmet, til at starte med, når man går fra ikke at være i form til at komme i form, bliver man altså træt af at dyrke motion, men når man har nået det punkt, hvor formen er god, giver motion dig et kæmpe overskud i hverdagen og gør dig i stand til at yde mere i mange sammenhænge.

Myte 4: Motion skal være gøre ondt for at gøre godt Sandhed: Lidelse og ubehag er ikke i sig selv tegn på, at man dyrker god motion. Motion ved blot let til moderat intensitet (f.eks. gang og yoga) kan give gode fysiske virkninger i form af forbedret stofskiftekondition, appetitregulering, blodsukker og hjertesundhed. Det er rigtigt, at motion med højere intensitet giver noget ekstra, men det behøver ikke at føles ubehageligt. Musik til motionen, motion sammen med andre og motionsformer, som man rent faktisk godt kan lide, kan gøre, at det er hårdt fysisk og en behagelig oplevelse psykologisk set samtidig.

Min sandhed! - Lidelse og ubehag? Hvad taler manden om? Jeg kan stadig huske mine milepæle i min løbende karriere. Og ikke engang min første 5 km, som tog lidt over en halv time, føltes som en lidelse eller med ubehag til følge. Hårdt ja, men come on, hvorfor har du, Per, set dig så sur på løb? Hvis løb ikke føles som den rigtige motionsform, så find da gerne en anden sport. Jeg presser dig ikke til at løbe!

Myte 5: Jo mere, jo bedreSandhed: For meget motion er usundt for både krop og psyke. Maratonløb, triatlonjernmand og andre former for ekstremsport nedbryder kroppen på en skadelig måde. Folk, der dyrker enormt meget motion, lider måske af en motionsforstyrrelse og misbruger måske motion til at regulere negative følelser. Ligesom ved spiseforstyrrelser og madmisbrug. Den eneste forskel er, at motionsforstyrrelser er socialt accepterede. Når det kommer til motion for sundhedens skyld, så gælder det om at dyrke tilpas – ikke for lidt og ikke for meget. Bare nok

Min sandhed! - For meget motion er usundt??? Nu rabler det virkeligt for denne sundhedsguru. Hvor er dokumentationen kære Per? Jeg har læst diverse veldokumenterede videnskabelige artikler, som dokumenterer, at hverken knæ eller andre led tager skade af f.eks. marathonløb, hvis man vel at mærke på forhånd har trænet sig fornuftigt op.

Det er jo klart for enhver og ikke kun for sundhedsguruer, at hvis du utrænet giver dig i kast med et marathonløb eller en ironman, vil du nok gå ned på det og sikkert også tilrage dig en skade. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad en Jesper Olsen eller Rasmus Henning siger til dette udsagn? Har deres psyke mon taget skade af deres megen træning?

---

Jeg er tidligere stødt på et indlæg af denne sundhedsekspert og han kan tilsyneladende slet ikke fordrage os løbere, det er i al fald altid løb og løbere han harcelere over. Nu er jeg ikke selv på Facebook, men jeg har ladet mig fortælle, at han har mange fans/venner og overvejende kvinder. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at han sikkert foretrækker hunkøn til den buttede side og derfor har det budskab, at det er ok, at de dyrker sofaen og yoga fremfor intensiv motion. Men det er blot min tese.

Hvis ovennævnte artikel havde en afsender, havde jeg gerne skrevet direkte til BT's mikrofonholder af en journalist, det har jeg ikke, ej heller har jeg adgang til at udtrykke blot lidt fornuft i BT og Femina, så derfor bruger jeg dette, mit medie, til at harcelere over Per Brændgaard.


6 kommentarer:

  1. Ha ha ha - det er sq' god humor du kommer med, omend at det er meget trist, at han tror fuldt og fast på sine idéer om løb. Om du har ret i din tese - tja, det er vel ikke umuligt :)

    SvarSlet
  2. Som jeg ser det er I da fint enige i myte 4.Per Brændgaard taler jo netop for at motion IKKE skal gøre ondt for at gøre godt, hvilket du - forhåbentlig - er enig i.

    Myte 1 har han til dels ret i; motion forbrænder kalorier og kan hjælpe dig i kalorieunderskud som - alt andet lige - medfører vægttab.Det ændrer dog ikke på at journalisten tydeligvist intet ved om motion og ernæring.
    Jeg holder med dig i pkt. 2 og 3. Der er kæden virkelig af.

    Myte 5 er lidt "so so". Hvis man siger at noget er "for meget" ligger det vel i udtrykket at det er ... for meget.
    Og ja, motion er nedbrydende for kroppen, men den superkompenserer over tid og bliver stærkere.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Anders, tak for din kommentar, dog er jeg ikke helt enig med dig.

      Myte 4 er helt klart skrevet med løb for øjet og han fremhæver jo motion ved let til moderat intensitet som modpol. Men nej, løb behøver ikke gøre ondt.

      Myte 1 kludrer han da helt rundt i. Prøv at læse det igen.

      Myte 5. Ja, det er et argument med elastik. For meget er som du skriver, for meget, for nogen skal der 100 km til for andre er et marathon for meget.

      Men Per Brændgaard glemmer to vigtige ting; dels at kropsbærende idræt som løb styrker knoglemassen, dels at for meget sport til hver en tid må være bedre end for lidt.

      Slet
  3. Blir også 'lidt' provokeret .... For jeg har nu næste nået mit mål og pt. smidt over 70 kg netop ved lidt af gangen, små skridt, balance og sund fornuft ..... Jeg er løber (og elsker det), men kan jeg mærke på kroppen at en gåtur (i et godt tempo) er bedre idag, så er det det jeg gør ... Yoga, styrketræning og tempofyld gymnastik er også på min hitliste .... Find det du har det bedst med og find din balance ... Læs, lyt og find din egen vej .....

    SvarSlet
  4. Hej Rikke,

    Hvor er det flot. Tillykke!!!

    SvarSlet