søndag den 4. november 2012

Av min skulder og mudder...



Mens stegen simrer færdig i gryden og P.J. Harvey ryster England i højttalerne, sidder jeg nu endeligt i sofaen med benene oppe.

Træningen i dag stod Hechmann for og selv om det kun er min anden træning i den gruppe, så er det nu en skøn fornemmelse at være en del af en gruppe, ydermere en hurtig gruppe, hvor jeg absolut ikke er den hurtigste. Ikke at være den hurtigste ser jeg nemlig kun som en fordel, for det kan i dén grad give mig et spark bagi.

Mine uger går jo normalt fra søndag til lørdag, men jeg vil tillade mig her at lave et lille skifte, så dette indlæg dækker søndag til søndag. Og herefter vil mine uger være som alle andres; mandag - søndag.

Søndag - Første træning med Team Hechmann Sport (THS). 14 km i alt. Træningen indeholdt som beskrevet i et tidligere indlæg bl.a. 5 x 1 km intervaller.

Tirsdag - 14 km i alm. tempo på en time

Torsdag - 5 km (meningen var en 10km-tur, men min skulder gjorde ondt. Jeg havde løftet et par dunke på 25 kg, hvad der svarer til 39.6% af min kropsvægt (var på vægten igår!) og det betalte jeg nu prisen for. Smerten var så stor, at jeg måtte løbe hjem, hvor jeg til gengæld straffede mig selv med armbøjninger, planker, sit-ups, udstræk osv.

Lørdag stod i præ-julebagning (igen) og da sæsonens første honningbrød og vanillestjerner og -hjerter var ude af ovnen, beordrede jeg børnene op på deres cykler og 9 kuperede kilometre senere bankede vi på hos farfar. Selv den 6årige klarede turen uden brok. Jeg er imponeret. Og det skal gøres igen, selv om man siger at succeser ikke skal gentages. Turen tog forresten 50 min og jeg må indrømme, at jeg ikke kunne lade være med at tænke, at det altså er i det tempo - og også langsommere, nogen løber marathon i. Nok om det, hyggeligt var det og børnene blev luftet!

Søndag stod den igen i THS's tegn og denne gang var det mesteren selv, der stod for træningen. Vi startede med at lunte gennem skoven og ud til kasernens område, hvor vi trænede teknik. Fodled, spring, sprint. Den del skal helt sikkert også trænes i hverdagen. Herefter skulle vi løbe to gange 2 km i et tempo, der lå mellem halvmarathon og marathontempo. Ruten var delt op på den måde, at vi efter hver 200 m skulle sætte farten op i 50 m og derefter ned til udgangstempoet igen. Det var hårdt. Men jeg løb nok også lidt hurtigere end jeg skulle, men vejret var jo godt, og jeg gav den ikke max, løb bare godt til. Første 2 km blev klaret i 7.37 og anden omgang i 7.26. Herfra luntede vi tilbage til skoven, hvor vi på mudret skovsti fik vist en lille rute på 500 m, som vitterlig bød på mange trærødder, sving, mudder og op- og nedstigninger. Da vi havde set ruten, blev vi bedt om at løbe den med max gas. Det forsøgte jeg. Følelsen af at være Bambi på glatis, var dog allestedsnærværende, hvorfor jeg passede lidt på.

Efter 1½ times træning og hyggeligt samvær var det slut. Jeg har ingen anelse om antal kilometer, men kvaliteten af træningen er høj og det er jo det vigtigste.

Nu vil jeg ikke kede læseren med et referat af alle klubtræninger, så bliver jeg sikkert valgt som sekretær i klubben, hvis det rygtes....

Men altså 42 km + 1½ time i godt, aktivt selskab.

5 kommentarer:

  1. Hyggeligt at hilse på dig til træningen i dag - og rigtigt godt løbet i dag også, du havde imponerende fart på derude. Jeg følger mig en anelse mør i benene, især efter springøvelserne, men det betyder vel blot at det har givet noget !!

    SvarSlet
  2. Absolut hyggeligt.

    Nu har du jo også flere kilometer i benene end mig gennem ugen, så mon ik' det er en del af forklaringen?

    SvarSlet
  3. Hej Per :)

    Lyder som om livet er godt pt...

    Det er spændende for dig med din nye klub og den anderledes træning. At du ikke er den hurtigste, gør dig blot endnu hurtigere.

    Tankevækkende, hvor mange måder vi kan træne på... og hvor få måder, jeg (og mange andre) har trænet igennem årene.

    Det lyder inspirerende! - også det med småkager og steg i ovnen :)

    SvarSlet
  4. Ja, jeg undlod altså denne gang at bringe opskrifterne, men når jeg lærer det, kan det godt ske, at jeg laver en madfane for mine vellykkede kokkerier i det salte og søde køkken.

    Håbet er hurtigere tider, og det skal nok lykkes!

    En løbende veninde spurgte mig på et tidspunkt, om jeg selv følte, at jeg løb hurtigt. Det er nok et af de klogeste spørgsmå, jeg er blevet stillet omkring løb og tider. Og hvis jeg stiller mig samme spørgsmål i dag, så ved jeg, at jeg stadig har mere i mig.

    SvarSlet
  5. Ja, en vin og madfane vil være super :)

    Jeg tror også godt man kan mærke, om man har mere i sig. Og det har du.
    Man skal "bare" finde balance mellem at træne hårdt og holde sig skadesfri. Restitution må være løsnet

    SvarSlet