Velhængt? - Uge 34, Next Stop Berlin

Velhængt kød er skønt

Følelsen af at være velhængt (well hung) oplevede jeg i denne uge. Om jeg er eller ej, skal jeg lade være usagt, sædvanligvis plejer det dog ikke at være et emne, der volder mig meget tankevirksomhed i forbindelse med min træning. Det gjorde det imidlertid lørdag i denne uge.

Årsag?

Indertrussen i et par splitshorts var lidt løsere, end jeg var vant til og samtidig blæste det godt med kraftig sidevind, hvilket gav mig følelsen af, at der var noget, der hang ud. Træningen den dag stod på intervaller, som blev løbet på flad cykelsti langs en befærdet landevej, hvorfor jeg blev lidt ekstra nervøs for udhænget. Men hvordan tjekker man lige sådan noget elegant? Er det overhovedet muligt? Det lykkedes dog i al fald at kontrollere, at tøjet sad som det skulle og det var (tilsyneladende) kun den ekstra vind, der spillede mig et puds.

Men så fandt jeg da ud af, hvilke shorts, jeg ikke skal have på til Berlin.

Denne uges træning bød desuden på marathonprogrammets længste langtur; 32 km. Vi er i alt 4 fra min løbeklub, der har løbet og nydt disse ture sammen. Vi taler en del på de ture og at vi er i stand til det, viser vist meget godt, at vores form er god. Denne gang var det således mig, der stod for planlægning af turen og efter lidt leg med  gmap's pedometer fandt jeg en god rute på 32, som sluttede af med en skøn, etapeopdelt bakke, hvis nogen skulle få lyst til en bakkesprint. Pedometeren snød mig dog, så vi endte med at løbe 34 km, hvad der resulterede i 4 trætte mænd.

Et lille overblik over ugen:

Mandag: 10 km rest løb - desværre med smerte i svangen og mavekneb, men det var ovre dagen derpå.

Tirsdag: 18 km - heraf 10 km intervaller

Onsdag: 6 km tidlig morgen og 15 om aftenen, i alt 21 km restløb

Torsdag: 20 km - heraf 12 i MT-tempo

Fredag: 10 km morgenløb

Lørdag: 23 km med i alt 5,2 km intervaller af stigende længe, plus 2 x 1 km AT

Søndag: 34 km med temposkift, resultatet blev 34K@4.36

I alt 136 km

Og så skal I da ikke snydes for endnu et sightseeingstip.

Berliner Dom
(lånt af migogmaj.blogspot.com)

Billetten koster 7 euro og det er pengene værd. Her er sjældent ligeså lang kø som ved fjernsynstårnet, men fra domkirkens tårn er udsigten ligeså god og så kan man tillige hilse på de gamle Friedricher i krypten.

Med maven som fjende - Uge 33, next stop Berlin del 6

Vi bliver lidt på Alexanderplatz, her et super flot foto af fjernsynstårnet

Jeg har været i Berlin mange gange. Første gang var med en større gruppe medstuderende fra Friedrich Schiller Universität i Jena, hvor jeg studerede et halvt år. Måske af samme grund har jeg et nostalgisk syn på især Alexanderplatz og siden dengang har jeg ikke været oppe i tårnet, men i år skal jeg. Jeg husker det som pengene værd, så hvorfor ikke?

Men av for en uge. Maveproblemer gør altså ikke en langsom løber hurtigere. Maven ville bare slet ikke onsdag, allerede tirsdag under intervaltræningen kunne jeg mærke, at der var maveproblemer på vej og de prægede min træning helt til torsdag, med onsdag som den værste dag. Men jeg fik da løbet lidt.

Mandag blev det til 15 afslappende km.

Tirsdagens træning var en af dem, der krævede notater i hånden. 17 km inkl. diverse intervaller.

Onsdagen havde jeg brugt på at kæmpe mig gennem dagen. Maven fik mig i jag til at knuge sammen i smerte, men da aftenen nærmede sig, meldte lysten sig og jeg fik 11 km i hus. 11K@4.48 med puls på 131 indikerede ikke ligefrem, at jeg var mærket, men det var jeg!

Torsdag skulle MT testes, først opvarmning og herefter 10K4.04 puls 154. Fin rytme, ingen problemer, men da jeg afjoggede 4 km, sivede al energi ud af mig. Jeg tror maven lige skulle vise, hvem der bestemte.

Fredag morgen kl. 5 blev det til 9.5 km afslapning og vin om aftenen

Lørdag var der langtur på programmet. Egentligt havde min kære træner sammensat en tur med hele 9 temposkift, det ville kræve to hænder at huske det, så jeg delte turen op i 5, 3 og 2 km intervaller. Sammenlagt for hele turen 30.5K@4.36 - heraf 7 km i MT

Søndag var klubdag. Og hvor jeg skulle have løbet intervaller tog jeg i stedet en 5 km test (2,5 km og tilbage igen), hvor jeg satte en krog i en af de hurtigste i klubben og brugte ham som hare. Han havde lovet at holde 4.00, men han løj fra start til slut. 3.42 sagde den for mit vedkommende, altså 18½ minut, haren sluttede lidt hurtigere. Mine 30 dagen før kunne godt mærkes. Samlet set den dag, inkl. 5 km mens grillen blev varm 21 km.

Så alt i alt 122 km.

Denne status er jo skrevet i en allerede påbegyndt uge og desværre er starten ikke gået helt optimalt. Maven voldte atter lidt problemer igår, men hvad værre var, at et vinklubsmedlem og også løber hilste fra modsatte siden af vejen og da jeg løb over til ham, fik jeg ondt under venstre fod, i svangen. Så hvad der skulle have været en afslappende tur, blev pludseligt til endnu en kamp mod maven, men med endnu større bekymringer for foden. Vendte jeg om med det samme? Nej da. Men burde jeg have vendt om? Ja, helt sikkert.

Heldigvis føler jeg i dag ingen smerte og er frisk på aftenens intervaller, spændingen har jeg absolut ikke behov for og skader endnu mindre...

Med hånden til hjælp, og at dø alligevel - Uge 32, Next stop Berlin

Urania Verdensuret på Alexanderplatz

Utroligt at et DDR-levn fra 69 designmæssigt stadig holder den dag i dag. 

Sikke en uge!

130 kilometer kom ind på kontoen og jeg lever stadig. På langturen var jeg dog ved at dø, men med vilje kan man meget, og med hjælp og støtte kan man endnu mere - mere herom senere.

Som bekendt følger jeg nu et marathonprogram og i dette program er der intervaller og temposkift, så det dér med at snøre skoene hjemmefra og så bare pløje sig gennem x-antal kilometre, det holder ikke for tiden.
Men hvordan husker man lige, at man først skal løbe 400 m i en fart, derefter accelerere lidt op i 200 m, slappe af i 400 m for så at gentage det igen og igen.

Et papir ville naturligvis være et svar. Men sved og vand har det med at ødelægge/smuldre papir, så jeg valgte at tage hånden i brug. En god vandfast kuglepen og så ellers skrive dagens program på hånden. Jeg valgte at bruge indersiden, for sæt nu, det ikke kunne komme af...

Dagens program!

I mit program er der ved intervaller og tempoløb altid opvarmningsløb og afjogging og i denne uge så det således ud:

Mandag: 17 km restitution

Tirsdag: 19 km - intervaltræning

Onsdag: 18 km restitution

Torsdag: 21,5 km - inkl. 8 km marathonpace

Fredag: 7 km restitution

Lørdag: 29,5 km langtur i progressivt tempo

Søndag: 18,5 km - tempo

I alt 130,5 km

Langturen gik godt indtil de sidste 3 km. Jeg døde med skoene på. Heldigvis havde jeg god opbakning fra min følgesvend, som med opildnede mig med sin nedtælling af distance samt med en konstant "Du kan godt"... Og det kunne jeg, men hold da fast, det holdt hårdt. 

Trods min nærdødsoplevelse er jeg pænt tilfreds med ugen. Torsdagens pas i marathonpace føltes dog uden rytme, men vel hjemme kunne jeg konstatere at pulsen havde været fin og at alt så godt ud. Det var vel bare en af de dage!

Uge 25 - Next stop Berlin, del 1

For nogen lyder det vildt, men min optakt til Berlin Marathon startede denne uge.

Men inden jeg kommer så vidt, har den opmærksomme læser nok set, at jeg ikke har logget min træning for uge 24 (right?). Det blev en uge, der stod lidt i umulighedens tegn, hvorfor jeg kun havde mandag og fredag til rådighed, medmindre jeg da ville stå op, før en vis herre fik sko på. hvilket jeg faktisk allerede er begyndt at øve mig på, men i uge 24 dovnede jeg den lidt ved kun at løbe 15 km om mandagen, hygge til en af de mange klasseafslutninger tirsdag, blive iltoptagelsestestet onsdag, opleve en skøn koncert med musikkens mørkemænd (Gahan & co), 15 om fredagen for så at deltage i Storebælt Naturhalvmarathon søndag.

Altså 51 km den uge, plus 3-4 km på løbebånd med maske på, for så efterfølgende at blive pillet helt ned af min rare træner.

Men nu kender jeg mine zoner og er blevet bedt om at træne klogt fra nu af. Om det er noget, jeg har evnerne til, er jeg allerede i tvivl om i denne første uge af mit marathonprogram, men nu kan I selv bedømme.

Denne uge ser ud som følger:

Mandag:
Opgaven lød, 30 minutters restitution (puls skulle her ligge ml. 116-134)
Resultat:
29 min og 35.5 sek, gns. puls 126, 5.5 km tilbagelagt

Tirsdag:
Opgaven: 15 min opvarming, 5x3 min AT/An1 (puls:167-172) med 2 min. joggingpause og 15 min nedjogging
Resultat:
15.23 min@4.49, puls 137, 3.19 km
2.35 min@3.53, puls 150, 665 m
1 min@5.06, puls 137, 202 m (gang det med to, mig og mit ur, svarer vist til kvinder og biler)
2.47 min@3.53, puls 155, 718 m
1.56min@4.58, puls 141, 390 m
3.01min@3.50, puls 150, 789 m
2 min@4.59, puls 141, 395
3.05 min@4.02, puls 142, 767 m
2.02@5.41, puls 138, 360 m
2.51 min@4.01, puls 149, 710 m
15.31 min., 2.93 km, 136 puls

Karakter: Dumpet!!!

Onsdag:
Opgaven: 45 min jogging
Resultat:
45.02 min@4.57, gns. puls 130, 9.07 km

Torsdag:
Opgaven: 50 min progressivt (15-20 min opvarmning, derefter 4x1 km i hhv. Ae2, Ae3. Ae3 og AT) 15-20 min afjogning
Resultat:
16.32 min@4.50, puls 129, 3.4 km
1K@4.26, puls 135 (Ae1, dumpet)
1K@4.19, puls 138 (Ae1, dumpet)
1K@4.10, puls 146 (Ae1, dumpet)
1K@3.55, puls 155 (Ae2, dumpet)
3,17K@4.47, puls 134, 15.11 min

Progressivt ja, men ikke bestået!

Fredag:
Opgaven 30 min restitution
Resultat:
6.2K@4.58, puls 146 (!), 30.49 min.

Lørdag:
Opgaven; 20 min. opvarmning, 4 km temposkift á 500 m An1/Ae3, 20 min afjog
Resultat:
4.3K@4.39, puls 159, 20.02 min
516M@3.52, puls 161 (Ae3)
493M@4.10, puls 160 (Ae3)
559M@3.58, puls 146 (Ae1)
465M@4.04, puls 154 (Ae2)
484M@3.56, puls 159 (Ae2)
1K@3.56, puls 150, (Ae1)
528M@4.00, puls 156 (Ae2)
5.96K@4.44, puls 138, tid 28.15

Søndag:
Opgaven: Lang jogging. 20 min jogging, 30 min Ae1 og 10 min Ae2
Resultat:
6.24K@4.48, puls 141 (Ae1), tid 30 min
4.57K@4.22, puls 148 (Ae2), tid 20 min
2.63K@3.49, puls 161 (Ae3), tid 10 min

Hele ugen: ca. 70 km

---

Vurderingen!

Tja, jeg behøver ikke en censor til at fortælle mig, at opgaven næsten hverken er forstået eller løst.

Først søndag fik jeg indstillet uret til at fortælle mig pulsen, så det er da et fremskridt. Og af samme grund baserede jeg træningen ovenfor på den fart, som min træner havde angivet ud for mine zoner, men jeg har også set, at mit ur kan viser zoner, så det skal jeg hjem at lege med i aften.

Søndagens træning var jeg egentligt ganske godt tilfreds med, og først da jeg tastede den ind her, opdagede jeg, at jeg vist havde vendt lidt tal på hovedet. Om det var fordi klokken endnu ikke havde slået 7 slag om morgenen, da jeg satte i gang, det ved jeg ikke, men den fejl begår jeg ikke igen.

Hvis censoren dog skulle noget at rose mig for, så må det være, at jeg mod alle odds pludseligt er begyndt at kunne løbe langsomt!